Libyen: 20.000 lejesoldater skal forlade landet »øjeblikkeligt«
FN frygter, at lejesoldaternes tilstedevaerelse vil svaekke Libyens nye samlingsregering og sabotere planerne om et valg til december.
Efter 10 år med krig og flere kollapsede aftaler om våbenhvile udløste det optimisme, da det tidligere på måneden lykkedes at stable en ny libysk samlingsregering på benene.
»Denne gang ser det ud til, at det kommer til at lykkes. Jeg er meget optimistisk. Vi vil gerne have hverdagen tilbage,« sagde Salah, en butiksejer i hovedstaden, Tripoli, til nyhedsbureauet AFP.
Den nye regering, der skal lede landet frem til et planlagt parlamentsvalg i december, har enorme udfordringer foran sig.
Libyens infrastruktur og økonomi er skudt i smadder. Selv om landet sidder på nogle af verdens største oliereserver, er der jaevnlige strømudfald og kø ved benzinstationerne. Der er også omfattende problemer med korruption og organiseret kriminalitet. Men en af de mest presserende opgaver er måske at få udenlandske lejesoldater til at forlade landet igen.
»Vi gentager, at det er nødvendigt, at alle lejesoldater forlader Libyen – og øjeblikkeligt,« sagde Libyens udenrigsminister, Najla al-Mangoush, ved et pressemøde i sidste uge.
Der estimeres stadig at vaere omkring 20.000 udenlandske styrker og lejesoldater i Libyen. De er blevet sendt af forskellige fremmede magter. En rapport fra FN har beskrevet, hvordan det har vaeret med til at puste til konflikten oven på borgerkrigen i årene efter Muammar Gaddafis fald.
Bl.a. hjalp den private russiske militsgruppe Wagner oprørsgeneralen Khalifa Haftar, mens syriske lejesoldater hyret af Tyrkiet kaempede for den FN-anerkendte regering i Tripoli.
De skulle egentligt have forladt landet som led i aftalen om våbenhvile fra oktober sidste år, som også førte til etableringen af den nye overgangsregering. Men det er ikke sket. Og der er rapporter om, at de i stedet er i gang med at befaeste deres positioner langs den militaert set vigtige akse centralt i Libyen fra byen Sirte til det naerliggende Jufra-område.
Det fortalte FN’s saerlige Libyen-udsending, Jan Kubis, i sidste uge til FN’s Sikkerhedsråd. Wagner er f.eks. blevet observeret bygge sandvolde og grave skyttegrave.
Gruppen, der ledes af en tidligere russisk elitesoldat og betragtes som en forlaenget arm af Kreml og det russiske forsvarsministerium, havde ellers trukket sig fra deres gamle baser naer Sirte. Men nu er de tilbage.
Hullet våbenembargo
Kubis advarede om, at soldaternes tilstedevaerelse risikerer at ødelaegge eller forsinke mulighederne for at holde det planlagte valg den 24. december.
»Deres tilbagetraekning fra Libyen er et vigtigt skridt for at genopbygge samhørigheden og landets suveraenitet og give plads til at hele sårene efter mange års intern strid, aktiv konflikt og udenlandsk indblanding,« sagde Kubis og fremhaevede, at det planlagte valg har stor opbakning blandt den libyske befolkning.
Ruslands FN-ambassadør, Vassily Nebenzia, vaskede dog sine haender. Hvis der er russere i Libyen, har de ingen forbindelser til den russiske regering, sagde han.
Lejesoldaternes tilstedevaerelse har omdannet den libyske borgerkrig til en stedfortraederkrig mellem andre magter. Ud over Tyrkiet har Qatar støttet regeringen i Tripoli, mens De forenede Arabiske Emirater og Egypten sammen med Rusland har støttet general Haftar. De har tilsidesat den internationale våbenembargo og hentet skibsladninger med droner, jord til luft-missiler, pansrede køretøjer og andre våbentyper til landet, fremgår det af FN-rapporten.
Haftars offensiv for at tage kontrol over Tripoli kollapsede dog sidste år. Det var det, som åbnede døren for aftalen om den nye samlingsregering, som blev indsat den 16. marts.
USA’s FN-ambassadør, Linda Thomas-Greenfield, har advaret om, at den fortsatte tilstedevaerelse af nogle styrker, er blevet en undskyldning for at blive for andre.