Premierministeren kalder journalister prostituerede og taler om »den dybe stat«
Medier i Slovenien er under hårdt pres fra landets regering, der bruger hårde metoder over for kritiske journalister. Det underminerer mediefriheden og truer demokratiske principper, advarer eksperter, der ser problemerne i en raekke EU-lande.
Efter lidt mere end tyve minutters diskussion sluttede videomødet i Europa-Parlamentet brat.
»Jeg får at vide, at premierministeren har afbrudt forbindelsen,« sagde mødeleder Sophia in ’t Veld fra det socialliberale D66.
At Sloveniens premierminister, Janez Jansa, ofte går hårdhaendet til kritiske medier og politiske modstandere, er velkendt i Bruxelles. Men det vakte dog en vis opsigt, at en premierminister knaldede røret på i hovedet på det udvalg i Europa-Parlamentet, der er i faerd med at undersøge anklager om angreb på mediefriheden i Slovenien.
»Det er ikke en passende opførsel blandt politikere,« konstaterede in ’t Veld om Jansas ageren på mødet, hvor premierministeren naegtede at svare på spørgsmål fra parlamentarikerne, hvis de ikke først ville vise en videofilm, han havde forberedt.
Det ville udvalget ikke, for indholdet af videoen var ukendt, og i øvrigt var mødet aftalt som en mundtlig drøftelse. Om skaenderiet får flere kapitler, er foreløbig uvist. Men om ikke før, så får parlamentarikerne fornøjelsen af Jansa igen til juli, når Slovenien overtager det roterende formandskab for EU.
To prostituerede for 35 euro
Jansas konklusion på mødet følger, som det faldt efter mødet på Twitter, som han bruger i stor stil.
Det har for laengst givet regeringschefen, hvis parti hører til den borgerlige familie i Europa, øgenavnet ”Marshal Twitto”, en reference til det tidligere Jugoslaviens diktator Josip Tito. I 2016 udsendte han et eksempel på, hvad journalister og medier havde i vente.
»Bordel tilbyder billige ydelser af de udslidte prostituerede Evgenija C og Mojca PS. En for 30 euro, to for 35 euro,« lød kommentaren til to kritiske journalister.
Siden er der fulgt en lang raekke tweets, hvor journalister og medier fornaermes og beskrives som inkompetente løgnere og svindlere.
Jansa, der har vaeret regeringschef i flere omgange og senest tiltrådte i marts 2020, fik europaeisk opmaerksomhed, da han i november offentligt støttede Donald Trumps anklager om svindel ved praesidentvalget i USA.
Tidligere i år gik det ud over en journalist fra netmediet Politico, der beskrev Jansas ”krig” mod medier og den selvcensur, der ifølge en raekke anonyme kilder er sat ind i Slovenien. Jansa mente, at journalisten »var instrueret i ikke at fortaelle sandheden«, og at mediet »lever af at lyve«.
I Slovenien er det først og fremmest public service-tv-station RTV Slovenia og det nationale nyhedsbureau STA, der maerker Jansas vrede.
Da Europarådet sidste år advarede mod udviklingen i Slovenien, svarede Jansa i et brev, at de to medier praeges af »en atmosfaere af intolerance og had, der skabes af en lille kreds af kvindelige redaktører med familiaere og finansielle forbindelser til søjler i den dybe stat«.
”Den dybe stat” er en konspirationsteori, som Donald Trump også har fremført, om en skjult, elitaer sammensvaergelse mod de folkevalgte magthavere.
I en vurdering af Slovenien nåede EUKommissionen sidste år frem til, at »onlinechikane og trusler mod journalister er meget almindelige«, og det »giver anledning til bekymring, at reaktionen fra det strafferetlige system er utilstraekkelig«.
Udover de målrettede angreb mod individer så presser den slovenske regering de to naevnte medier økonomisk.
»I november blev den månedlige betaling suspenderet,« fortalte Barbara Strukelj, chefredaktør for STA, under mødet i Europa-Parlamentet i sidste uge.
»Det skete interessant nok, efter at Jansa havde skrevet på Twitter, at STA var »en national skaendsel«. I 2021 har vi ikke fået en eneste euro fra det offentlige, der normalt udgør omkring halvdelen af vores indtaegter,« sagde Strukelj.
Generaldirektøren for RTV Slovenia, Igor Kadunc, deltog også.
»Siden den nye regering tiltrådte, har vi oplevet en raekke direkte angreb. Vores tvstation har bred opbakning i offentligheden, og selvfølgelig er den styrke en sten i regeringens sko. Jansa blander sig i vores arbejde og siger, at vi har kvindelige journalister, der normalt ikke engang ville kunne rapportere fra den lokale markedsplads. Han har også tweetet, at chefredaktøren skal fyres,« fortalte Kadunc.
Nyt våben
Ikke kun i Slovenien giver den slags bekymring.I en ny rapport fra organisationen Civil Liberties Union for Europa, der arbejder for at beskytte menneskerettighederne, står, at regeringen i Slovenien ligesom i Ungarn og Polen systematisk udfører »målrettede angreb på uafhaengige medier som del af en bredere strategi om at afmontere demokratiske standarder for at kunne styrke deres greb om magten«.
»Hvis en regering angriber journalister, opmuntrer den andre til at gøre det samme, og journalister bliver bange for at passe deres arbejde,« siger Linda Ravo fra Liberties.
Udover økonomisk pression og offentlig udskamning vinder endnu et våben mod journalister og medier frem. Det er såkaldt »strategisk retsforfølgelse«, der ifølge Europarådet udgør »en markant og voksende trussel mod ytringsfriheden«.
Eksperter peger på, at medier naturligvis skal stilles til ansvar for lovbrud, men autoritaere kraefter ser også andre muligheder.
»Det er et våben, der bliver brugt mod dem, der kritiserer eller blot overvejer at kritisere magthaverne, som kan bringe kritikere til tavshed. Målet er ikke nødvendigvis at vinde sagen, men at opsluge tid og energi
med dyre og tidskraevende juridiske processer. Det svaekker ytringsfriheden,« siger Gulnara Akhundova fra International Media Support.
Professor Florian Bieber følger udviklingen i Central- og Østeuropa på universitetet i østrigske Graz. Han mener, at den ungarske leder Viktor Orbán har banet vejen for, at andre regeringschefer i Slovenien, Bulgarien, Rumaenien, Polen og Tjekkiet udfordrer EU’s demokratiske grundpiller som mediefrihed.
»Det er konsekvensen af, at Orbán har haft frie haender i 10 år. Han har bevaret magten i Ungarn uden de store konsekvenser fra Bruxelles. Så taenker flere ledere, der er villige til at udfordre demokratiet, at når han er sluppet afsted med det, hvorfor så ikke selv tage fat?« siger Bieber.
Han peger på, at de store europaeiske politiske partier alle har et medansvar.
»Jeg har ikke set EPP (de borgerlige) vaere kritisk over for Jansa eller Bojko Borisov i Bulgarien. Socialisterne i Rumaenien mangler respekt for retsstaten og mediefriheden. Det liberale Renew-parti har tilsvarende problemer med regeringschef Babis i Tjekkiet. De har alle sorte får i familien, som de ikke gør op med,« siger Bieber og peger på, at EU også mangler juridiske vaerktøjer.
»Mediefrihed er en grundlaeggende vaerdi, men der er ikke vaerktøjer til at gøre noget, fordi antagelsen har vaeret, at EU-medlemmer er konsoliderede demokratier. Nu laerer EU på den hårde måde, at den sikkerhed findes ikke.«
EU-kommissaer Vera Jourova anerkender, at kommissionen har begraensede muligheder i forhold til pres på medierne.
»Men det betyder ikke, at vi ikke vil handle,« skriver hun i en mail og varsler udspil senere i år om bedre beskyttelse af journalister og generel styrkelse af mediesektoren, også økonomisk, til at modstå regeringsangreb.
Tilbage til høringen i Europa-Parlamentet, som Jansa evaluerede på Twitter, da han betegnede udvalget som »en censurkomite« og sammenlignede med Sloveniens frihedskamp for 30 år siden.
»Overbetalte bureaukrater, der blev født ind i velstand, skal ikke praedike for os om frihed og demokrati. Ligesom vi aldrig vil gå med til at blive censureret af selvudnaevnte ombudsmaend. Det tillod vi ikke Milosevic at gøre,« skrev Jansa.
I en mail undlader den slovenske regerings kommunikationskontor at svare på konkrete spørgsmål. Der peges på, at der under tidligere, venstreorienterede regeringer er udøvet politisk pression mod journalister.
»Vi vil fremhaeve, at journalister er frie til at rapportere og skrive om forskellige dele af samfundslivet, og at journalister, der daekker indenrigspolitik, ikke oplever pres fra regeringen, som vi oplevede det, da den tidligere premierminister engang blev sammenlignet med den mest berømte slovenske basketballspiller, Luka Doncic, i den vigtigste nyhedsudsendelse,« står der i mailen.
Regeringen oplyser, at den tilbageholder de økonomiske midler fra STA, fordi bureauet har overskredet sit budget og ikke vil udarbejde en ny forretningsplan.
I forhold til Jansas afbrudte møde med Europa-Parlamentet »ønsker vi at udtrykke vores alvorlige bekymring over mødelederens censur,« skriver kommunikationskontoret.