Kriselov må ikke blive hverdagslov

En mere magtfuld regering, som vi har oplevet det seneste år, har også konsekvenser for ansvarsstrukturerne. Det har blotlagt uklarheder, som kan blive til spraekker i vores retssamfund. Der er brug for et råd af retslige vismaend til at rådgive regeringe

Den 22. marts vedtog et stort flertal i Folketinget en langsigtet og detaljeret genåbningsplan for Danmark. Dermed kan vi alle glaede os til igen at få gang i økonomien, gå til frisør og på restaurant. Men det er ikke nok med en fysisk genåbningsplan; vi må også se på, hvordan dørene til vores demokrati og retsstat igen kan blive slået op på vid gab.

Det seneste år har vist, at vi i Danmark er blevet villige til at acceptere flere indgreb i vores basale rettigheder, hvis det kan sikre os mod pandemien. Den 1. marts 2021 udløb den midlertidigt indførte hastelov, og en ny lov, der erstatter den oprindelige epidemilov fra før corona, trådte i kraft. Den nye lov viderefører – med undtagelse af tvangsvaccinationer – stort set alle de tiltag, som hasteloven fra marts 2020 indførte. Indførelsen af den nye lov viser, hvor langt vi et år inde i pandemien er villige til at gå (laengere). Men de højlydte protester, der dannede lydtapetet til lovens vedtagelse, viser samtidig en langt større polarisering i danskernes tiltro til krisehåndteringen.

I Djøfs Corona Task Force har vi siden coronakrisens start haft til formål at belyse demokrati, frihed og rettigheder under og efter krisen. Vi har på godt og ondt erfaret, hvordan den danske retsstat har klaret sundhedskrisens trykprøvning. De erfaringer skal nu bruges til at sikre, at kriselovgivningen ikke følger os, når krisen er ovre. Og at vi tager erfaringerne med os til fremtidige kriser.

Vores analyser har vist, at Danmark også i krisetid ligger blandt de europaeiske lande, der har vaernet godt om de retsstatslige principper og menneskerettighederne. Men krisen har også vist, at selv en retsstat som Danmark kan udfordres af et konstant pres for hurtigt og effektivt at komme voksende smittekurver til livs.

Derfor anbefaler Djøfs Corona Task Force at indføre en politisk krisebremse, oprette en gruppe af retsstatslige vismaend og gøre retsstaten til et gennemgående tema i fremtidens Europa.

De tre anbefalinger tager alle udgangspunkt i de erfaringer, vi i Danmark og Europa har gjort os det seneste år. Vi mener, at en krisebremse er nødvendig, da vi siden indførslen af hasteloven i marts 2020 har set en forskydning af magten mod regeringen og vaek fra de ministerier og styrelser, vi normalt forventer har den fulde beslutningskraft på deres område. Samtidig har vi det seneste år set et skred i vores principper. Den nye epidemilov rummer stadig muligheden for langt mere vidtgående tiltag end den oprindelige – f.eks. kan Styrelsen for Patientsikkerhed udstede bindende påbud om eksempelvis isolation eller test. På den måde har vi sat en ny graense for, hvad denne og andre krisesituationer kan betyde for vores rettigheder.

Med anbefalingen ligger ikke en forventning om en slutdato på sundhedskrisen. Covid-19 kommer desvaerre nok til at praege vores hverdag laenge endnu. Men vi efterspørger, at regering og Folketing på et tidspunkt tydeligt markerer afslutningen på krisen og derved på kriseloven. De skal erklaere hverdag.

Vi anbefaler, at der i krisesituationer indføres en fast forespørgselsdebat i Folketinget hver tredje måned. Det kan indebaere en forespørgsel om status fra statsministeren eller sundhedsministeren på den igangvaerende krise, herunder status for udløb af initiativer som følge af kriselovgivning. Forslaget vil samtidig give anledning til mere regelmaessige drøftelser og klare udmeldinger om, hvornår hverdagen kan genoptages – også i lovsammenhaeng.

Anbefalingen kommer også ud af en bekymring for den meget polariserede debat, vi i øjeblikket ser udspille sig på isaer de sociale medier. Også politikerne har i stor stil valgt sociale medier som kanaler til at annoncere nye tiltag og holdninger. Det kan give mening for at nå folk ”der, hvor de er”, men det udelukker desvaerre også kritiske spørgsmål fra journalister. Det understreger i vores øjne behovet for at styrke den offentlige debat, hvor både beslutningstagere, medier, befolkning og eksperter får muligheden for at stille spørgsmål og nuancere afvejningen mellem krisehåndtering og retsstatens principper.

At beslutningerne tages meget centralt og uden inddragelse af f.eks. regional ekspertise, er ikke uden implikationer for retsstaten. I hasteloven fra marts 2020 fremgik det, at en raekke beslutninger, der tidligere skulle tages af regionernes epidemikommissioner, var lagt over til sundhedsministeren.

Den bevaegelse mod en vaesentlig højere grad af politisk frem for sundhedsfaglig krisehåndtering – og med den generelle forskydning af magten hen imod regeringen – har også konsekvenser for ansvarsstrukturerne. Det har blotlagt uklarheder, som kan blive til spraekker i vores retssamfund, hvis ikke vi gør noget ved det: domstolsnedlukninger, minksager og en politisering af epidemihåndteringen har på nogle straek sået tvivl om roller, ansvar og selve magtens tredeling. Derfor anbefaler vi at etablere en gruppe af retsstatslige vismaend. De skal rådgive og inspirere regeringen til at styrke bevidstheden om retsstaten og bidrage til at nuancere den offentlige debat. Gruppen skal beskaeftige sig med situationer, hvor retsstatslige principper kan blive sat under pres, f.eks. af kriser, og kan sammensaettes af fem-otte eksperter fra universiteter, taenketanke og domstolene.

Danmark er blandt de europaeiske lande, der med størst succes har opretholdt retsstatens principper gennem coronakrisen. I flere lande er der i ly af krisen indført love, som saetter menneskeretlige og retsstatslige vaerdier under pres.

I Slovenien forsøgte regeringen at give politiet beføjelser til at spore mobilkommunikation uden en ransagningskendelse for at kunne overvåge smittedes adfaerd, skønt både retten til privatliv og fri kommunikation er sikret i den slovenske grundlov.

I Skotland forsøgte regeringen at give mulighed for at afgøre sager om alvorlig kriminalitet uden tilstedevaerelse af en jury. Forslaget blev dog trukket tilbage på grund af store protester.

Ungarn indførte en kriselov uden solnedgangsklausul, som gav mulighed for at afvige fra den eksisterende lovgivning og indføre meget skrappe restriktioner. Også i lande som Tyskland og Frankrig har domstole dømt udrullede restriktioner for ulovlige.

Politikerne har i stor stil valgt sociale medier som kanaler til at annoncere nye tiltag og holdninger. Det kan give mening for at nå folk ”der, hvor de er”, men det udelukker desvaerre også kritiske spørgsmål fra journalister.

Samtidig har det europaeiske samarbejde om graenser, vacciner m.m. tydeliggjort nødvendigheden af taet samarbejde i EU. Vi er blevet mere bevidste om vigtigheden af faelles europaeisk fodslag i denne og fremtidige kriser. Derfor er vores anbefaling, at Danmark sammen med ligesindede lande i Europa arbejder gennem de europaeiske institutioner for at holde fokus på retsstat og menneskerettigheder.

Det kan vaere i Europarådet, hvor man kan arbejde for en ”best practice for krisenedlukninger” eller oprette et ”krise-/retsstatsbarometer”, der kan hjaelpe landene til at måle på retsstatens tilstand, når kriser kraever ekstraordinaere tiltag som nedlukninger. Det kan også vaere ved at bidrage aktivt til planlaegningen af konferencen om Europas fremtid, som indledes om kort tid og skal afsluttes under det franske EU-formandskab i første halvår af 2022.

Det seneste år er vi blevet meget klogere på både vores egen og vores nabolandes retsstater. Disse erfaringer har vaeret alt for dyrt købt til ikke at blive brugt, når vi skal forme fremtidens kriseberedskab ud fra principper om beskyttelsen af borgernes rettigheder og retsstaten.