Politisk debat om boykot af VM i Qatar: »Seriøse lande burde ikke deltage«
En rundspørge blandt Folketingets partier afslører uenighed om, hvorvidt fodboldlandsholdet skal stå til ansvar for et udenrigspolitisk dilemma.
De plejer oftest at skulle håndtere spørgsmål om taktik, form og modstandere. Men under den netop overståede landsholdssamling måtte Danmarks bedste herrefodboldspillere imidlertid forholde sig til adskillige spørgsmål om et betaendt, storpolitisk dilemma: det kommende VM i Qatar i 2022.
»Når vi bliver spurgt om de ting, føler jeg, at der bliver banket på den forkerte dør. Vi har ikke ønsket at skulle spille i et land som Qatar,« sagde landsholdsprofilen Thomas Delaney i sidste uge før holdets afrejse til VM-kvalifikationskampen i Israel.
»Der er mange grunde til, at VM ikke burde afvikles der. Sportsligt, økonomisk og selvfølgelig menneskerettigheder. Alligevel føles det, som om vi som spillere skal stå på mål for den beslutning.«
Alligevel tog Delaney og resten af herrelandsholdet stilling til den glødende debat om VM-slutrunden i ørkenstaten – en debat, der kun har taget til, siden The Guardian i februar afslørede, at op mod 6.500 migrantarbejdere har mistet livet siden Qatars tildeling af vaertsskabet i 2010.
Før sidste søndags landskamp mod Moldova iklaedte herrelandsholdet sig trøjer med budskabet »Football supports change« (fodbold støtter forandring), og holdet fulgte dermed op på både det norske og tyske fodboldlandsholds markeringer for menneskerettighederne i Qatar.
Men bør Danmarks bedste fodboldhold boykotte slutrunden til naeste år, og hvem skal i givet fald traeffe beslutningen?
»Uanstaendigt«
Dansk Boldspil-Union (DBU) er ikke i tvivl. Fodboldforbundet har ikke taenkt sig at boykotte, og hvis det alligevel skulle komme på tale, bør det blive besluttet af Folketingets partier og »omfatte andet end bare et fodboldlandsholds deltagelse til en VM-slutrunde«, lød det for nylig fra direktør Jakob Jensen i et debatindlaeg hos Weekendavisen.
Men på Christiansborg bliver idéen om et boykot imidlertid afvist af størstedelen af partierne, viser JyllandsPostens rundspørge blandt idraets- og kulturordførerne.
Eneste undtagelse er Enhedslisten, der i skikkelse af Søren Søndergaard påpeger, at »demokratiske og seriøse lande ikke burde deltage i det VM-udstillingsvindue i Qatar«.
»Skal Danmark boykotte alene? Det kan vaere, at det er bedre at gøre noget sammen med andre, og derfor har jeg opfordret kulturministeren til at tage problemstillingen op i relevante sammenhaenge. Det er oplagt at tage op i Nordisk Råd, og det vil vi arbejde for,« siger Søren Søndergaard.
Omvendt er Enhedslistens idraetsordfører kritisk over, at man inddrager spillerne i debatten:
»Det er uanstaendigt at saette idraetsfolk, som har knoklet som svin i 20 år for at nå en vis position, til at føre udenrigspolitik, så jeg vil ikke pålaegge idraetsfolkene noget som helst. Skal beslutningen traeffes, skal den traeffes politisk, og så skal idraetsfolkene have en ordre. De skal ikke stå med ansvaret«.
Forstår ikke irritation
Spillerne og landstraener Kasper Hjulmand får ikke det samme fripas af Nye Borgerlige.
Ifølge kulturordfører Lars Boje Mathiesen skyldes det ikke mindst, at landsholdet allerede »har taget et standpunkt ved at gøre sig politisk i støtten til Black Lives Matter-bevaegelsen«, siger han med henvisning til spillernes knaelen inden landskampe i efteråret.
»Det var jeg naesten forbandet over, for så er sport og politik ikke laengere adskilt,« siger Lars Boje Mathiesen og fortsaetter:
»Jeg er ikke tilhaenger af, at Folketinget skal bestemme en boykot. Fodboldlandsholdet må gøre, hvad det vil, men fra politisk side frygter jeg en glidebane ved en boykot i den identitetspolitiske korrekthed. Der kan måske vaere tilfaelde, hvor der skal boykottes, men i dette tilfaelde skal vi så stadig handle med Qatar og have en ambassade dernede? Hvad er det, vi vil opnå?«
Flere af de øvrige idraetsordførere ser også helst, at fodboldlandsholdet er holdt ude af debatten.
»Lad fodbold vaere fodbold, og så skal diskussionerne om bl.a. menneskerettighederne i Qatar tages i de politiske organer, der også kan vaere med til at rykke på de dagsordener. Det gaelder f.eks. via EU samt bestyrelserne i DBU og Fifa,« siger Venstres idraetsordfører, Stén Knuth.
Også Mai Mercado fra Konservative mener, at det ikke skal gå ud over idraetsudøverne, at VM er planlagt til at blive spillet i Qatar. Det har de ikke haft nogen indflydelse på, siger hun.
»Jeg er enig i, at det er politikerne, der skal traeffe en beslutning, hvis der skal traeffes en beslutning. Jeg mener, at Danmark skal deltage, og i stedet skal vi gøre vores ind
flydelse gaeldende i de fora, hvor vi kan sikre, at afholdelsen af store sportsbegivenheder som f.eks. VM vil finde sted i lande, der er demokratiske eller i hvert fald ikke antidemokratiske som Qatar,« siger hun.
Politisk boykot?
Til gengaeld bør man fra politisk side vaelge at boykotte slutrunden i Qatar. Det mener Radikale Venstres idraetsordfører, Kristian Hegaard:
»Ingen fra det officielle Danmark skal tage af sted. Kraenkelsen af menneskerettighederne, som har fundet sted, er en regulaer skandale. Man bør presse på for at flytte turneringen, hvilket bør ske i samarbejde med andre nordiske lande eller Uefa. Det vil give den største effekt.«
Hvad nytter det at boykotte slutrunden politisk?
»En politisk boykot vil indiskutabelt sende et kraftigt signal om ikke at acceptere de gevaldige kraenkelser af menneskerettighederne. Det vil vaere et voldsomt og vigtigt signal at sende,« siger Kristian Hegaard.
Det er Liberal Alliances kulturordfører, Henrik Dahl, enig i.
»Man bør opdele det officielle Danmark fra DBU, der er en privat forening, som er en medlemsorganisation. Den må selv traeffe en afgørelse i forhold til, hvad den vil vaere og stå for over for medlemmerne,« siger han.
Helt anderledes ser Alternativet på problemstillingen. Partiets idraetsordfører Torsten Gejl mener, at det »suveraent er DBU’s beslutning, om der skal boykottes eller ej«.
»Hvis de traeffer den beslutning, bifalder vi den, og så vil vi gerne hjaelpe med at finde en økonomisk kompensation.«
Hvorfor skal den ikke traeffes politisk – hvorfor sender I den tilbage til DBU?
»Det er DBU, der har de allerbedste forudsaetninger for at traeffe beslutningen, og det er DBU, der er mest berørt af det. Det er en svaer beslutning, og jeg forstår, at man har lyst til at skyde det fra sig, men jeg synes, at hovedaktørerne i sagen skal have lov til at traeffe beslutningen,« siger han.
Blød snak flytter intet
I første omgang har spillerne og DBU valgt at fokusere på at kvalificere sig til den omdiskuterede slutrunde. Det møder opbakning fra Dansk Folkepartis idraetsordfører, Dennis Flydtkjaer.
»Man kan tage afstand fra mange ting i Qatar – det må man tage på diplomatisk vis på andre fronter. Det gavner mere at få fokus på forholdene ved at deltage i stedet for at blive vaek,« siger han.
Er dialogvejen ikke vag – er det ikke tid til at gøre alvor af noget af det?
»Blød snak flytter ikke noget, men vi bør saette krav tidligere i forløbet. I udvaelgelsen af vaertslandene skal man opsaette krav og kriterier. Nu er kvalifikationskampene i gang, det er ikke nu, vi skal traekke stikket,« siger han.
Imens er det vigtigt, at politikerne »ikke efterlader landsholdet i frontlinjen«, lyder det fra SF’s idraetsordfører, Charlotte Broman Mølbaek:
»Vi skal selv tage ansvar, og derfor kunne jeg godt taenke mig, at både kulturministeren og udenrigsministeren går mere ind i sagen og presser på – f.eks. ved at rette henvendelse til andre deltagende lande og fodboldorganisationerne. Vi mangler en regering, der traeder mere i karakter. Vi skal selvsagt ikke ivaerksaette en større diplomatisk krise, men der er mulighed for at påvirke og laegge pres på. DBU står meget alene, hvis det politiske niveau ikke bakker op.«