Jyllands-Posten

Rekordmang­e boliglån: Her er en miniguide, før

Trods rekordlave renter på både flekslån og lån med fast rente kan man komme i klemme ved at vaelge det forkerte lån.

- LARS NIELSEN lars.nielsen@finans.dk

Det var lettere i gamle dage, og det er ingen overdrivel­se.

Når man havde købt bolig, blev man inviteret indenfor i kreditfore­ningen og kunne kun sige ja tak til det lån, der blev tilbudt.

Det var dengang. I dag skal vi forholde os til bl.a.:

Flekslån, F-kort, frihedslån, afdragsfri­hed, afdragsfri­hed i 30 år, kursskaeri­ng, obligation­slån, FlexLife, Rentemax, negative renter, kundekrone­r, konverteri­ng, lodret konverteri­ng, skrå konverteri­ng ...

For blot at naevne nogle tilfaeldig­t valgte begreber.

Renterne er historisk lave i øjeblikket, og derfor er det umuligt at dumme sig, siger nogen. Men det er ikke helt rigtigt, for det kan gøre ondt, hvis man vaelger det forkerte lån. Flekslån giver den laveste ydelse, mens lån med fast rente giver den største sikkerhed – og dog!

Her følger en miniguide til valg af boliglån. Guiden er lavet i samarbejde med Mikkel Høegh, der er afdelingsd­irektør for Jyske Realkredit.

Førstegang­skøberne

Førstegang­skøbere har typisk brug for at låne så mange penge som muligt. Hvis de kun har de nødvendige 5 pct. til udbetaling, giver et afdragsfri­t lån god mening.

Besparelse­n sikrer, at de får råd til at betale den dyre bankgaeld af hurtigere. Men der skal regnes godt efter, inden beslutning­en tages. Bidragssat­serne på afdragsfri­e lån er vaesentlig­t højere end på lån med afdrag.

Fristelsen for at optage et flekslån med negativ rente er stor. Vaelger man et flekslån, har det måske denne oversete konsekvens: Man får ikke lov til at købe så dyr en bolig, som man gerne vil have. Det skyldes relativt nye regler for kreditgodk­endelse

Vil man have et flekslån, kan man kun blive godkendt til det, hvis økonomien kan baere et 4 pct.-lån med afdrag. Graensen på 4 pct. er fastsat administra­tivt. Vaelger man et lån med fast rente, er det langt lettere, fordi man godkendes efter den aktuelle rentesats. I dag er den 1 pct.

»Det gør en stor forskel.

Jyske Realkredit

Nykredit/Totalkredi­t

Nykredit/Totalkredi­t med kundekrone­r Nordea Kredit

Realkredit Danmark

Man kan faktisk låne 60 pct. mere med fast end med variabel rente,« konstatere­r Mikkel Høegh.

I de såkaldte vaekstområ­der, der bl.a. omfatter de store byer, er det langtfra sikkert, at man kan få et flekslån. Er gaelden for stor, kan man kun vaelge mellem de såkaldt sikre lån. Det er alle lån med fast rente eller F5-lån med afdrag.

Tillaegslå­neren

I øjeblikket er der stor interesse for tillaegslå­n. Det skyldes bl.a., at der med både håndvaerke­rfradrag, bygningspu­lje, feriepenge og faerre rejsemulig­heder er stor fokus på boligen – ikke mindst energireno­vering.

Det giver god mening at optage et lån med 10 års løbetid. Og med en rente på enten -0,5 eller 0 pct. kan det betale sig at optage et realkredit­lån helt ned til omkring 100.000 kr.

Stort set alle banklån har variabel rente, men man kan altid komme ud af dem til kurs 100.

Sommerhuse­jerne

Der saelges sommerhuse som aldrig før, og i mange tilfaelde bruges frivaerdie­n i helårsboli­gen til at betale en del af eller hele sommerhuse­t. Dermed bliver det billigere at låne til sommerhuse­t.

Man kan få et realkredit­lån op til 75 pct. af sommerhuse­ts vaerdi. Men hvis priserne fortsaette­r deres himmelflug­t, er det ikke sikkert, at realkredit­institutte­rne vil vaere med til at gå så langt op. På et år er priserne på sommerhuse steget over 12 pct.

Der er også restriktio­ner på sommerhuse i forhold til afdragsfri­hed. Man kan ikke få mere end 10 års afdragsfri­hed. I en helårsboli­g kan man med en belåningsg­rad på 60 pct. eller derunder få 30 års afdragsfri­hed.

De modne boligejere

De modne boligejere bør overveje, om de ønsker at bruge af deres murstensfo­rmue, hvis de har en sådan. Mange vaelger at få lån med afdragsfri­hed. De fleste har en betydelig frivaerdi og har derfor ikke grund til at spare mere op i boligen.

Det er ikke uvaesentli­gt at få det på plads i god tid, inden man går på pension. Så laenge man er på arbejdsmar­kedet, er det lettere at få drømmelåne­t – ikke mindst, hvis man vil have 30 års afdragsfri­hed, når man bliver pensionist.

Jo tidligere man tager snakken med sin bank, desto lettere bliver det at nedbringe gaelden til de 60 pct., der er nøglen til 30 års afdragsfri­hed.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark