Er du ikke på Facebook? Så eksisterer du ikke

De fleste kender det. Hvis vi skal mødes flere end fire mennesker, bliver der oprettet en Facebook-gruppe. Det er nemt og smidigt. For Facebook er det fantastisk. Det er nemlig ”gratis” at surfe rundt på Facebook. Det eneste, man betaler med, er sine data. Og de er guld vaerd for den amerikanske koncern. Men det betyder også, at er man ikke på Facebook, så er man udelukket fra meget. Og det gaelder alt lige fra idraetsklubben over vinklubben til skolen. Forbrugerrådet Taenk efterlyser af den grund større respekt for mennesker, der ikke ønsker at vaere på Facebook. Det er en aedel tanke, men minder om kampen for at få folk til at beholde deres fastnettelefon. Uden at vaere på de sociale medier så taber man kampen. Det har sin pris at vaere maskinstormer.

Fodboldforretningen DBU og isaer herrelandsholdet er en maerkelig fisk. Stort set hver gang man skal til en slutrunde i et eksotisk land, bliver der rejst krav om, at DBU og spillerne skifter ham og bliver politikere. Af en eller anden årsag forventes det, at landsholdsspillerne skal agere spydspids for en (manglende?) dansk udenrigspolitik. Der, hvor regeringen og erhvervsliv viger tilbage, skal fodboldspillerne lege politikere. Det så man op til VM i Rusland og nu igen op til VM i Qatar. Andre sportsfolk har prøvet noget lignende op til et OL. Ville det give mening, at DBU boykotter VM i Qatar, mens det officielle Danmark ingen problemer har med at gøre forretning med landet og måske endda saelge dem de materialer, som migrantarbejderne bygger stadions af? Det kaldes på udenlandsk at drive politik via ”proxy”. Altså at få fodboldspillerne til at gøre det, man ikke selv har nosser til.

Vi er blevet vaennet til, at vi bare kan gå til en netbutik, og få dage efter er vores varer bragt til døren. Vi er også blevet vant til, at alt bare glider som smurt. Lige indtil et containerskib i Suez-kanalen blokerede en stor del af verdenshandlen. Pludselig blev det klart, at der skal meget lidt til for at stoppe verden, som vi kender den. Godt nok er skibet blevet trukket flot, men bølgeskvulpene kommer til at maerkes i lang tid. Ikke mindst i flere havne. Alene havnen i Rotterdam havde 59 containerskibe fanget i kanalen, og de er nu på vej med deres last. Det vil betyde et pludselig massivt pres på logistikken, når de når frem. Det samme gaelder andre store havne i Europa. Før ”Ever Given” løb på grund, blev der transporteret omkring 2 mio. tønder olie gennem kanalen i døgnet. Som en pudsig sideeffekt kan naevnes, at de store 747-fly, der ellers skulle tages ud af drift, har fået endnu en tilbagekomst som reservepakaesler.

Musikeren Johnny Madsen fyldte 70 år i denne uge. Det fik flere medier til at genoplive nogle af hans gyldne citater om livet og karrieren. Han har blandt andet givet dette businessråd til kommende musikere: »Start I med en revisor og en advokat. Så kan I altid udvide med bas og trommer.«

I Danmark har sundhedsstyrelsen som bekendt stoppet for brugen af coronavaccinen fra Astrazeneca. Lad os antage, at Søren Brostrøm om nogle uger når frem til, at den ikke er sikker og helt skal tages af programmet. Kan vi så tillade os at reeksportere den overskydende vaccine til eksempelvis Afrika? At saelge vaccine videre til afrikanerne, som vi selv mener er for farlig til danskerne? Eller er det umoralsk? Altså, at bivirkningerne er for risikable for danskere, men ikke for mennesker i de varme lande?

Der har vaeret en voldsom stigning i anmeldelserne af økonomisk kriminalitet i de seneste 10 år. Samfundet bliver simpelthen svindlet for milliarder af kroner i skat, moms, hvidvask og mandatsvig. I 2009 var der 13.000 anmeldelser. Det tal var i 2019 steget til 70.000 anmeldelser. Man skulle ellers tro, at det danske samfund er gennemsyret af kontrol og indsigt i folks gøren og laden. Man kan ikke komme med 10.000 kr. i kontanter til en bank uden at føle sig som en svindler fra Estland. Regeringen vil ansaette flere kontrollanter efter det svigt af skat, som isaer Venstre stod bag i årene fra 2005 og frem. It-systemer skulle sørge for effektiviteten, samtidig med at antallet af ansatte blev skåret ned. Det skulle angiveligt have udløst store rationaliseringsfordele, men de eneste, der har høstet gevinsten, er de kriminelle.

Det vaelter ind med udlaendinge i de største danske børsnoterede selskaber. For første gang nogensinde er halvdelen af de valgte medlemmer i C25-selskaberne fra udlandet. Og når det gaelder kvinder, så er 34 pct. af medlemmerne kvinder mod 9 pct. for 10 år siden. De store selskaber rykker på den agenda, der blev sat i vaerk for flere år siden om at blive mere internationale og flerkønnede. Men det koster. Betalingen af bestyrelsesmedlemmer er steget og naermer sig bestyrelseshonorarerne i lande som Tyskland, Holland, Storbritannien og USA. Når det gaelder lønninger til topchefer og bestyrelsesmedlemmer, så får vi altid at vide, at kvalitet koster, og at lønstigninger er nødvendige i den internationale konkurrences hellige navn. Når det gaelder de almindelige medarbejdere, så lyder forklaringen, at de ikke kan stige i løn, fordi den internationale konkurrence presser lønnen. Verden er uretfaerdig.

Sygefravaeret i både den private og offentlige sektor ser ud til at vaere faldet det seneste år. De strenge afstandskrav, mundbind, afspritning og masser af hjemmearbejde har simpelthen betydet, at der har vaeret faerre sygemeldinger på grund af influenza, forkølelse og diarré. Derfor vil forskere undersøge, hvor man kan saette ind og sikre en langsigtet produktivitetsgevinst. Vi har spurgt På Tvaers’ helt egen psykolog/laege/adfaerdsforsker for at få et svar. Og herfra lyder forklaringen: Selvfølgelig er der faerre sygemeldinger. Hvem gider at pjaekke, når man alligevel er lukket ned derhjemme? De fleste vil gøre alt for at slippe vaek hjemmefra med fjernunderviste børn på Teams og Zoom og en elendig spisebordsstol ved et stuebord, der hverken kan haeves eller saenkes. Elementaert, min kaere Watson.