Højtid for trafikale ønskesedler

Det er rigtig fint, at østjyske borgmestre kaemper for en motorvej til Grenaa. Men er det overhovedet realistisk?

Skal der bygges motorvej hele vejen fra Aarhus til Grenaa? Spørger man borgmestrene i Aarhus, Syddjurs og Norddjurs Kommune, er svaret ja. Og i debatter på sociale medier har mange østjyder argumenteret for samme svar.

Der kan vaere mange gode argumenter for at binde Aarhus og Djursland sammen i fire spor med Aarhus Lufthavn i midten. Forslaget følger da også i haelene på det endnu mere klart udmeldte ønske om at få etableret en motorvej hele vejen fra Aarhus til Tirstrup.

»Vaekst skaber vaekst,« som Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) har sagt, og Aarhus Lufthavn – der er ved at blive bygget om for ca. 140 mio. kr. og stiler efter 4 mio. årlige passagerer – skal vaere hele Østjyllands lufthavn.

Der er også pointen med den nye transportkorridor fra Grenaa til Halmstad, hvor Norddjurs-borgmester Jan Petersen (S) taler om en vaekst på 15 pct. i godstrafikken fra Aarhus over Djursland til Grenaa.

En motorvej kan knytte Østjylland taettere sammen, lyder det. Og indaedte modstandere er umiddelbart svaere at få øje på – i hvert fald lokalt.

Så langt, så godt.

Det er godt og vigtigt, at de folkevalgte kaemper for Østjyllands udvikling. Men når man ser på udmeldingerne og deres timing, må man også spørge sig selv: Er der gået valgkamp i den?

De politiske meldinger fik et tryk i forbindelse med, at Jacob Bundsgaard, Jan Petersen og Syddjurs-borgmester Ole Bollesen (S) for nylig mødtes med flere folketingspolitikere, erhvervslivet og ledelsen i Aarhus Lufthavn forud for de forestående infrastrukturforhandlinger i Folketinget.

Infrastrukturforhandlinger er en slags tilbagevendende politisk disciplin, hvor store forlig om infrastrukturplaner mange år ud i fremtiden bliver indgået. Får man ikke sine ønsker med, kan der gå laenge, inden man får chancen igen.

I den forstand er vi i en slags højtid for trafikale ønskesedler. Dertil kommer, at 2021 er kommunalt valgår, og mangen en (lokal)politiker vil stå sig godt med at have kaempet hårdt og synligt for infrastrukturen i netop sin egn. Man positionerer sig.

I hovedstaden ønsker en raekke borgmestre opgradering af metro, letbane og BRT-løsninger, så man kan afhjaelpe traengslen på motorvejen ind til København. I Nordsjaelland lancerede tre borgmestre i januar en kampagne for at få forlaenget Frederikssundmotorvejen.

Langs E45 er der laenge argumenteret for en udvidelse, der skal lette trafikken mellem Randers og Vejle. Borgmestrene i Favrskov, Silkeborg, Aarhus og Viborg er gået sammen med et prisreduceret forslag for at få en firesporet motortrafikvej til 1,4 mia. kr. mellem Aarhus og Viborg på gled. Og Aarhus Kommune arbejder også for Marselistunnelen.

I den forstand er vi i en slags højtid for trafikale ønskesedler. Dertil kommer, at 2021 er kommunalt valgår.

Ønsker er der nok af, og der er ikke penge til at opfylde dem alle. Så er en motorvej til Grenaa overhovedet realistisk?

Trafikale projekter hviler på samfundsøkonomisk forrentning og politisk vilje. Og spørger man trafikforsker Harry Lahrmann fra Aalborg