Engang vaeltede Lolland sig i sukkerpenge. Nu skal en kontroversiel gasledning holde liv i eventyret
Et par stolte sukkerfabrikker var i fare for at lukke, indtil regeringen skød 800 mio. kr. i en ny gasledning, der skal redde Lolland-Falsters største arbejdsplads. Øerne er på den anden ende, men kritikerne slår skår i glaeden: En stor del af gassen bliv
demokratiet i Lolland Kommune og en indaedt fortaler for den nye gasledning.
Foruden Nordic Sugar har op mod 25 lokale virksomheder, bl.a. en stor morgenmadsproducent, erklaeret, at de også vil kobles på gassen fra år 2024, og borgmesteren ser nu et nyt erhvervseventyr for det hårdtprøvede Lolland for sig.
Mareridtet med lukningen af Nakskov Skibsvaerft i 1987, der rev jobbet fra hundredvis af arbejdere, spøger stadig på egnen.
Et tab af Nordic Sugar vil »vaere utilgiveligt for Lolland«, siger Holger Schou Rasmussen:
»Sukkerroerne er den sidste store bastion, vi har tilbage. Hvis man først slår industrien og landbruget ihjel, hvad skal vi så leve af hernede? Så kan vi købe en folkedanserdragt til alle og håbe på, at der kommer lidt turister.«
I 10 år har han vidst, at fabrikkerne var i fare, og drømmen har derfor laenge vaeret at få en gasledning til Nakskov. Indtil for få år siden var udsigten, at lastvogne fra Sverige og Norge fyldt med flydende LNG – Liquified natural gas – skulle køre i pendulfart til
Lolland-Falster for at forsyne fabrikkerne med energi, men det huede ikke den socialdemokratiske borgmester. LNG er komprimeret fossilt naturgas, og transporten ville belaste vejnettet og i sig selv vaere CO udledende.
Udsigten til den nye gasledning gør derimod fremtiden på Lolland-Falster langt mere baeredygtig, mener Holger Schou Rasmussen.
På sigt skal der flyde grøn biogas gennem gasledningen til de kaempemaessige fabrikker i Nakskov og Nykøbing, hvor roerne hakkes og koges, og sukkeret udkrystalliseres i en staerkt energikraevende proces, der hvert år leder 160.000 tons CO2 ud i atmosfaeren.
Løsningen med først naturgas og siden biogas er derfor både grøn og erhvervsvenlig, forsikrer Lollands borgmester.
Ifølge ham er spørgsmålet om en elektrificering et spøgelse, der har vokset sig stort på gangene på Christiansborg. Nordic Sugar, der engang hed De Danske Sukkerfabrikker, men i dag er på tyske haender, har for laengst afvist, at man med grøn strøm og elektriske varmepumper kan drive en sukkerfabrik anno 2021.
»Hvis de, der ejer fabrikken, siger, at de ikke kan elektrificere, taeller det vel mere end nogle fantasier fra Enhedslisten,« spørger borgmesteren retorisk.
Lolland i knibe
Da forfatter Peder Frederik Jensen sidste år udgav sin store udkantsroman, ”Det Danmark du kender”, placerede han handlingen på Lolland.
Karaktererne ryger røde Look-cigaretter og spiser frysemad, og den sociale deroute i periferien af Danmark går som en rød tråd gennem bogen.
»Alle, der mener, at Nordic Sugar bare må lukke, skulle tage to ugers praktik på jobcentret i Nakskov,« skrev indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad på Twitter, kort efter at gasledningen blev besluttet.
Lolland har ikke haft det nemt på det sidste.
I årene efter finanskrisen turde bankerne ikke låne til huskøb på landet. Mange af de unge flytter til København, og tyske kapitalfonde køber jorden fra lokale landmaend for at forrente tyske pensionsformuer, fortaeller roefarmeren Georg Håkon Pedersen.
I lyset af nedturen undrer han sig over, at en gasledning til 800 mio. kr. kan skabe så stor debat, for der er lavet både maerkeligere
Hvis man først slår industrien og landbruget ihjel, hvad skal vi så leve af hernede? Så kan vi købe en folkedanserdragt til alle og håbe på, at der kommer lidt turister. HOLGER SCHOU RASMUSSEN (S), BORGMESTER, LOLLAND
og dyrere infrastrukturprojekter, mener han.
»København har da også lige fået metroen,« siger Georg Håkon Pedersen.
Tab for den grønne omstilling
Hvis alt går efter planen, vil den nye gasledning skaere 51.000 tons CO2 af udledningen fra Nordic Sugar-fabrikkerne fra 2024.
Det er under en tredjedel af fabrikkernes samlede udledning, men svarer alligevel til »at fjerne 20.000 fossile biler fra vejene«, skriver Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i en pressemeddelelse.
Sagen er, at det kunne have vaeret langt grønnere, hvis man havde besluttet, at virksomhederne skulle køre på el i stedet for gas, lyder kritikken.
»I hele Europa skal vi til at have de fossile braendsler ud af vores industri, og der er vi nødt til at bruge el, hvor det kan lade sig gøre. Det kan det netop et sted som her på Lolland, hvor der er masser af el at hente,« har Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlaegning på Aalborg Universitet, sagt til Børsen.
Lolland-Falster har masser af vindmøller og solceller, og et forskningsprojekt støttet af EUDP viser, at 80 pct. af sukkerfabrikken i Nykøbing Falster kan elektrificeres.
Med varmepumper kan maskinerne nå de temperaturer, det kraever at udvinde sukker fra roerne, og Siemens Energy har til Børsen sagt, at virksomheden står klar til at levere en grøn løsning.
»Det kan helt sikkert lade sig gøre at køre fabrikken i Nykøbing Falster på el – det viser vores undersøgelser,« siger Mogens Weel.
Han er ingeniør og en af eksperterne bag EUDP-projektet.
Der er ingen tvivl om, at tyskerne godt kan lave det sukker, vi forbruger i Danmark. JESPER THOMASSEN, DIREKTØR, NORDIC SUGAR
nytter det ikke noget, at vi ligger og tumler rundt i et eksperiment,« siger Jesper Thomassen.
Men en EUDP-rapport viser jo netop, at elektrificering er mulig – i hvert fald på Falster?
»Det er et stykke teoretisk arbejde,« svarer direktøren.
Han har ikke i sinde at gøre Nakskov og Nykøbing til prøvekaninerne, der skal teste forskningsrapportens antagelser på virkeligheden:
»Så ved jeg godt, at Siemens har sagt, at de kan lave en el-løsning. Men det er heller ikke helt rigtigt. Ellers havde de lavet det allerede, for der ville vaere masser af penge i det. Fabrikkerne higer jo efter energieffektiviseringer.«
Enhedslisten og De Radikale er af en anden overbevisning.
I midten af marts kaldte de klimaminister Dan Jørgensen i samråd om gasledningen. De mener ikke, at muligheden for en elektrificering er blevet undersøgt til bunds.
Ifølge energiordfører Søren Egge Rasmussen (EL) er gasledningen en kulsort løsning, når Folketinget har »en målsaetning om 70 procents CO2-reduktion frem mod 2030«.
Kalenderen siger formentlig år 2040, når kun biogas strømmer gennem ledningen. Det er 10 år for sent, når en EUDP-rapport og eksperter samtidigt peger på, at dele af Nordic Sugar kan elektrificeres, lyder det fra de to støttepartier.
De saetter deres lid til, at en kommende analyse af gasledningens miljøkonsekvenser kan få regeringen på andre tanker.
»Vi har ikke givet op endnu,« siger klimaordfører Rasmus Helveg Petersen (R).
Lige mellem Hamborg og København
På Norreskovgård kigger Georg Håkon Pedersen sig omkring. Det er en sen forårseftermiddag, varmen har sat sig i luften.
Hvorfor er her så fladt, spørger Knud Romer i sin seneste roman. Fordi LollandFalster er »faldet fra himlen«, lyder svaret.
Georg Håkon Pedersen kunne godt vaere tilbøjelig til at give forfatteren ret.
»Sådan ser her ud: Fladt og dejligt. Vejrforholdene er stabile, og jorden er fin som aske, men med lidt fugt i,« siger han og kører fingrene gennem et stykke muld.
»Hvis politikerne taenker sig om, er der også sukkerroer på Lolland om 50 år,« mener Georg Håkon Pedersen.
Den 43-årige landmand vil gerne fortsaette med at dyrke roer, men hvis sukkerproduktionen en dag forsvinder fra øerne, kan han sagtens leve af at dyrke raps i stedet, fortaeller han.
Lollands borgmester, Holger Schou Rasmussen, vejrer større morgenluft. I sin levetid har han fulgt Lolland-Falsters nedgang fra første parket. Afindustrialisering, centralisering og fraflytning.
Men når han laegger hovedet på puden om aftenen, drømmer han »et nyt lollandsk eventyr«.
For mere end 100 år siden var det roerne, der sikrede lykken. Naeste kapitel er naturog biogas. Og rundt om hjørnet, i år 2029, er Femern-forbindelsen til Tyskland bygget faerdig.
»Vi får en geografi lige mellem Hamborg og København. Jeg ser mange muligheder i at markedsføre Lolland-Falster som et sted, hvor man roligt kan laegge sine produktionsvirksomheder,« siger Holger Schou Rasmussen.
»Det kunne vaere Tesla,« tilføjer han.
Man aner en sukkersød fortaelling.