Jyllands-Posten

Corona øger risikoen for, at piger bliver giftet bort

Pandemien har forstaerke­t de faktorer, der får familier til at gifte deres mindreårig­e piger bort i verdens fattigste lande. Det har sat flere årtiers udvikling i bakgear, lyder det fra Unicef.

- SOPHIE LUND MØLLER sophie.l.moeller@jp.dk

I Danmark taler vi om genåbning af caféer, frisører og vaccinestr­ategier, men i verdens fattigste lande har coronaviru­s andre indgribend­e konsekvens­er i livet.

Pandemien har nemlig øget risikoen for børneaegte­skaber efter to årtier, hvor antallet ellers var faldende i verdens fattigste lande. Det fastslår en rapport fra FN’s børnefond, Unicef, fra marts.

Fremtidsud­sigterne ser heller ikke lyse ud ifølge rapporten. Over de naeste 10 år er op mod 10 millioner flere piger i risiko for at blive giftet bort, før de fylder 18 år, på grund af pandemien.

Nedlukning­en af skolerne er en af forklaring­erne på, hvorfor pandemien sender flere mindreårig­e piger ud i aegteskab.

Allerede i foråret 2020, da pandemien brød ud, advarede menneskere­ttighedsor­ganisation­er om, at nedlukning af skoler kunne føre til, at flere børn blev presset ud i bl.a. aegteskab.

Unesco estimerede i slutningen af marts sidste år, at på verdenspla­n ville mere end 89 pct. af eleverne indskrevet i en skole, inklusive naesten 734 millioner piger, vaere ude af skolen på grund af covid-19-nedlukning.

Lukningen af skoler øger risikoen for, at specielt piger ikke vender tilbage til undervisni­ngen eller dropper ud. Faktisk med 25 pct. per år, vurderer rapporten fra Unicef.

Geeta Pradhan arbejder med at forebygge børneaegte­skaber for organisati­onen Voluntary Service Overseas (VSO) i Nepal. Over en telefonfor­bindelse fra hovedstade­n, Kathmandu, fortaeller hun, at den bekymrende udvikling også ses i Nepal.

»Før pandemien oplevede vi en tilbagegan­g i antallet af børneaegte­skaber, men på grund af pandemien ser vi en markant stigning igen, specielt i landsbyern­e« siger Geeta Pradhan og tilføjer:

»Når piger bliver gift som 15-årige, dropper de ud af skolen. Det forventes, at pigerne gør huset rent, laver mad og er en god svigerdatt­er. De mister deres stemme og magt, for det forventes, at pigens rolle er i hjemmet.«

Fattigdom er en trigger

Børneaegte­skab kan også vaere en økonomisk udvej for fattige familier.

Geeta Pradhan fortaeller, at når familier mister deres arbejde og indkomst, så er det estimerer, at omkring 650 millioner kvinder og piger blev gift som barn.

Nepal er på ingen måde et enestående tilfaelde.

Indien, Bangladesh, Nigeria, Etiopien og Brasilien står også for en stor andel af børneaegte­skaber på verdenspla­n.

En anden økonomisk motivation for børneaegte­skaber er en såkaldt brudepris eller medgift, som gommen betaler til brudens familie ved brylluppet. Medgiften kan i nogle dele af verden vaere en måde at skaffe penge på for fattige familier.

I Nepal er faenomenet kun udbredt i landsbyer ved graensen til Indien, men flere områder i Nepal begynder at praktisere det, siger Geeta Pradhan.

Seksuel vold og graviditet

Lukkede skoler medfører også, at pigerne er mere i hjemmet. Det gør dem mere sårbare over for seksuel og kønsrelate­ret vold, uønsket graviditet og aegteskab, og med dårligere adgang til sundhedshj­aelp og praeventio­n kan det i vaerste tilfaelde føre til dødsfald, lyder det i Unicefs rapport.

Malawi er et eksempel på dette. I dele af det sydøstafri­kanske land er antallet af teenagegra­viditeter naesten tredoblet det første halve år af 2020. I 2019 var der 913 graviditet­er, i 2020 er tallet naesten 2.600, skriver The Telegraph.

 ??  ?? Nepal har en af verdens højeste rater for børneaegte­skaber, selvom den lovlige alder for at blive gift er 20 år i landet. Foto: Prakash Mathema/AFP.
Nepal har en af verdens højeste rater for børneaegte­skaber, selvom den lovlige alder for at blive gift er 20 år i landet. Foto: Prakash Mathema/AFP.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark