Radio Louds overflødighed
Indrømmet, radiostationen fik ikke de bedste betingelser at laegge fra land på. Radio Loud gik i luften 1. april sidste år. Kort før var hele landet lukket ned. Radiostationen, som havde vaeret gennem en hurtig proces, hvor der skulle rekrutteres og ansaettes, skulle nu finde ud af, hvordan man under de nye arbejdsbetingelser fik lavet meningsfuld radio. Samtidig taendte den nye radio for første gang på et tidspunkt, hvor danskernes medieforbrug ikke søgte i retning af en ny radiokanal med de 15-32-årige som erklaeret målgruppe, men mod de etablerede public service-stationer og de traditionelle dagblade.
Og så befandt den sig på dab, som ingen – isaer ikke i målgruppen – kunne drømme om at stille ind på. Her lidt mere end et år efter kan det konstateres, at det stadig er tilfaeldet. Ingen som i absolut ingen lytter til kanalen. I uge efter uge har det vaeret umuligt for Gallup, der måler lyttertal, at registrere lyttere på Radio Loud. I det omfang, nogen kommer forbi eller falder ind i en udsendelse, er det så få, at det faktisk ikke kan registreres, og når det sker, hører det snarere til reglen end undtagelsen, at der er tale om lyttere uden for målgruppen. På det seneste har kanalen opnået lidt flere lyttere ved at satse på at udgive programmerne som podcast, hvorved lytterne selv kan bestemme, hvornår de vil høre udsendelserne, og støder på dem andre steder end på dab. Men tallene er stadig ikke imponerende.
Som laesere med interesse for det danske medielandskab måske vil huske, blev Radio Loud, der i fire år, hvoraf det første altså er gået, modtager godt 260 mio. offentlige skattekroner, et resultat af det uskønne forløb omkring medieaftalen i 2019. Dansk Folkeparti kraevede, at FM4-båndet, som Radio24syv havde sendt på i otte år, i det nye udbud skulle placeres mindst 110 km fra København. Radio24syv trak sig, og udbuddet gik i stedet til Radio4, som siden november 2019 har sendt fra Aarhus. Alt sammen i den skønneste orden, men resultatet var alligevel så upopulaert, at de skraemte politikere besluttede at udbyde en ny dab-kanal, der skulle sende for licensmidler, i første omgang i fire år. Den så ud til at blive serveret på et sølvfad for Radio24syv, men Radioog tv-naevnet ville det anderledes og gav af svaert gennemskuelige grunde udbuddet til Radio Loud.
Radio- og tv-naevnets beslutning var tilbage i det sene efterår 2019 udsat for voldsom kritik. Senere, da stationen begyndte at sende, og lyttertallene ubarmhjertigt afslørede stationens inderlige overflødighed, steg også den politiske protest. Kulturminister Joy Mogensen var ved et par lejligheder kaldt i samråd om kanalen, og der blev stillet krav om at få indsigt i korrespondancen mellem Radio- og tv-naevnet og embedsmaendene i Slots- og Kulturstyrelsen.
Men siden blev der stille. Måske blev stationen glemt, og som man siger: Den, der lever skjult, lever godt. Men i tilfaeldet Radio Loud bør det ikke vaere tilfaeldet. Efter et år må nogen – og hvorfor ikke Radio- og tv-naevnet sammen med de ansvarlige politikere – få øjnene op for, at det meningsløse medieeksperiment, som ingen – heller ikke blandt de 15-32-årige – havde bedt om eller savnede, til forveksling ligner et stort spild af andre folks penge. Når Radio Louds sendetilladelse om kort tid skal evalueres og fornyes, bør det få forstandige folk til at taenke sig om. Selv om de offentlige midler haenger løst for tiden, eller måske netop derfor, er små 200 mio kr. immervaek en del at bruge på noget, ingen vil have.