Militaeret er ikke den eneste garant for Danmarks sikkerhed

Hybrid krig i form af cyberangreb og misinformation understreger, hvorfor vi skal taenke bredere end kanoner, skibe og kampfly, når landet skal forsvares.

Siden 1945 har Vesten vaeret den liberale og regelbaserede verdensordens primaere lokomotiv, men vi ser nu varige forandringer i sikkerhedsmiljøet, hvor isaer nationalistiske og autokratiske aktører benytter sig af den hybride krigs vaerktøjer.

Det er redskaber, som giver store afkast med mindst mulig investering, saerligt hvis man ikke ser sig bundet af de regler og normer, som de fleste lande i verden tilsluttede sig, da de i sin tid godkendte FNpagten.

Hvorfor tage udgiften og besvaeret ved at sende store militaere styrker for at opnå strategiske mål, når man kan få hurtige gevinster med langt mindre risiko for dyre tab og at få tilskrevet ansvar? Det synes at vaere logikken i den strategi, Putins Rusland forfølger lige nu.

En af Ruslands største ikke-konventionelle styrker er landets brug af cybervaerktøjer til påvirkningsoperationer kombineret med misinformationskampagner i den sikkerhedspolitiske gråzone.

Hensigten er at underminere offentlighedens tillid og dermed svaekke de demokratiske institutioner med det formål at få modstanderen til at fremstå tøvende og handlingslammet. På den måde polariseres forholdet mellem befolkning og den politiske ledelse, for talrige eksempler har vist, at siges og gentages de samme budskaber og handlinger nok, vil der over tid skabes tvivl og splittelse mellem politikere og befolkning.

Cyberangrebet i december mod det amerikanske it-selskab Solarwinds lammede ikke kun føderale instanser, men også computersystemer og kritisk infrastruktur på statsligt og lokalt niveau. De amerikanske myndigheder tilskrev efter en undersøgelse Rusland ansvaret, som dog straks benaegtede at vaere involveret. Senest har fire onlinepublikationer, som bliver linket til det russiske efterretningssystem, spredt falske eller misvisende informationer om covid-19vacciner i Vesten.

Publikationerne New Eastern Outlook, Oriental Review og News Front and Rebel Inside har for nylig fremhaevet bivirkninger og sået tvivl om effekten af eksempelvis Pfizer-vaccinen. Udgivelserne går let hen over de positive effekter og fokuserer udelukkende på de sjaeldne bivirkninger, som selskaberne skal oplyse om, med det formål at skabe tvivl blandt befolkningen.

Angrebet på Solarwinds og misinformationerne om covid-19 illustrerer, hvorfor det ikke kun kan vaere det militaere instrument, der er garanten for en stats sikkerhed og robusthed.

Hvis en stat kun kan svare igen på trusler med den militaere hammer, så bliver alle problemer til søm, hvilket ikke er gavnligt for en stats sikkerhed eller økonomi, fordi det efterlader meget lidt spillerum over for trusler, der ligger i gråzonen i forhold til egentlig konflikt eller krig.

I 2015 lancerede Nato strategien ”Nato’s role in countering hybrid warfare”. Strategien indeholder tre elementer: forberede, afskraekke og forsvare. Målet med strategien er, at alliancen og partnerne individuelt er tilstraekkeligt forberedte til at imødegå hybridkrig i enhver form, at afskraekke eventuelle aktører fra at udføre hybride angreb og, om nødvendigt, gennem vilje og sammenhold at forsvare alliancen mod hybride angreb. Nato ser umiddelbart forsvaret mod hybridkrig som et nationalt ansvar, men der er alligevel områder, hvor Danmark

med fordel kan traekke på Natos kompetencer, rådgivning og støtte i forhold til indsatsen mod hybridkrig.

Selvom militaeret altid vil spille en afgørende rolle i forhold til afskraekkelse, så betyder den hybride udfordring, at alle magtinstrumenter i et samfund vil skulle anvendes for at imødegå hybridkrig. Danmark er, på lige fod med alle vore allierede i Vesten, sårbar over for den hybride trussel, som er reel og konstant.

For at kunne modstå truslen bør Danmark prioritere modstandsdygtighed, national sammenhaengskraft og beskyttelse af kritisk infrastruktur. Danmarks nationale robusthed kan derfor styrkes ved at udbygge en samlet national strategi og handleplan, der imødegår hybride trusler mod Danmark, og som gradvist ruster kriseberedskabet og forsvaret til også at imødegå og bekaempe dem. En sådan handleplan skal dels kunne beskrive, hvordan landets kritiske infrastruktur sikres, og dels evaluere og optimere Danmarks nationale modstandsdygtighed mod hybridkrig. Forsvaret vil absolut vaere en del af den samlede løsning, men i en støttende frem for ledende funktion.