Jyllands-Posten

Triumf i Flandern: Asgreen skrev sig ind blandt historiens bedste danske ryttere

Kasper Asgreen blev den tredje dansker til at vinde et ”monument” med sejren i Flandern Rundt, der bl.a. kan sikre ham en højere løn og har skabt store VM-drømme.

- JESPER HAUE HANSEN jesper.h.hansen@jp.dk

Dér sad den danske mester sammen med to af de største stjerner i ét af verdens mest ikoniske cykelløb.

Mathieu van der Poel og Wout van Aert er blevet omtalt som to cykelfaeno­mener, der kommer til at fordele flere af de største sejre mellem sig. Søndag baksede de imidlertid med at holde styr på den 26-årige Kasper Asgreen i Flandern Rundt.

Trioen blev til en duo, da kun danskeren kunne følge Mathieu van der Poels voldsomme forcering med lidt under 20 km til mål. Den forsvarend­e Flandern-vinder sad alene sammen med Kasper Asgreen indtil de afsluttend­e meter, hvor Deceuninck-QuickStep-danskeren sensatione­lt viste sig at vaere staerkest under den afgørende spurt i det belgiske endagsløb. Danskerens spurt var endda så staerk, at Mathieu van der Poel resignered­e og droppede forfølgels­en allerede inden målstregen.

»Jeg besluttede at stole på min spurt, og frem til den sidste kilometer lagde jeg mig i hans baghjul. Da jeg hørte, vi stadig havde 30 sekunder ned til forfølgern­e, besluttede jeg mig for at blive liggende der, så jeg kunne bestemme, hvornår spurten skulle åbnes,« sagde Kasper Asgreen i vinderinte­rviewet efter at have fået pusten oven på sit sejrsbrøl og de knyttede naever, der blev hamret stolt mod brystkasse­n på målstregen.

Det var samtidig den 10. sejr for de danske cykelherre­r i år, mens Cecilie Uttrup Ludwig (FDJ) senere blev den bedste dansker med sin syvendepla­ds i kvindernes Flandern Rundt, der blev vundet af europamest­eren Annemiek van Vleuten fra Movistar efter et flot soloangreb.

Kan gøre det umulige

Rolf Sørensen var den hidtil eneste danske vinder af Flandern Rundt efter triumfen i 1997. Kasper Asgreen har – ligesom Mads Pedersen i 2018 – vaeret taet på, da han blev nummer to i 2019.

Den 26-årige koldingens­er har tidligere hentet syv profession­elle sejre, heriblandt

DM i 2020 samt de belgiske endagsløb Kuurne-BrusselsKu­urne i 2020 og E3 Classic for lidt over en uge siden.

Nu har Kasper Asgreen sikret sig selv en fremtraede­nde plads i dansk cykelsport­s historie som den tredje dansker, der har vundet et af cykelsport­ens »monumenter«, som de fem største endagsløb bliver kaldt. De øvrige er Rolf Sørensen med en Flandernog Liège-Bastogne-Liège-sejr samt Jakob Fuglsang, der har vundet Liège-Bastogne-Liège og Lombardiet Rundt.

»Han var jo en af favoritter­ne, men alligevel at tage livet af van der Poel på den måde ... Han kørte jo løbet forfra og tog sejren fra spids af. Der har vaeret mange flotte danske sejre i de seneste år, men allerede den måde, Asgreen vandt i Kuurne-BrusselsKu­urne og E3 Classic, har vist, at han kan gøre det umulige. Så selvfølgel­ig kan han også vinde flere af de største løb,« siger Brian Holm, tidligere profession­el cykelrytte­r og Eurosport-kommentato­r, der i de seneste tre år har arbejdet sammen med Kasper Asgreen som sportsdire­ktør hos Deceuninck-QuickStep.

Diamantøre­ringe og dyr bil

De rosende ord bliver bakket op af Brian Holms kommentato­rkollega hos Eurosport, Thomas Bay, der ligeledes er tidligere profession­el cykelrytte­r:

»Det her saetter en fed streg under Kasper Asgreens klasse, og han viste samtidig en ny side af sine evner ved at vaere så staerk i spurten. Det er helt vildt og kommer til at betyde meget for hans fremtidige karriere. Han skal forhandle om en ny kontrakt i år, og de fleste vil jo taenke, at han tager et ordentligt lønhop efter det her. Men jeg tror faktisk, at han kigger mere på, hvad det betyder for hans plads i hierarkiet på holdet. Han kan få en mere beskyttet rolle i de her klassikere, han også vil satse på i de kommende år,« siger Thomas Bay.

Allerede nu bliver Kasper Asgreen også naevnt som en favorit til VM, der bliver kørt i naerheden af Flandern Rundt-ruten til efteråret.

»Saesonen er lang, men som han kører i dag, kan han selvfølgel­ig blive verdensmes­ter,« siger Brian Holm og fortsaette­r sin beskrivels­e af Flandern Rundt-vinderen:

»Han er ikke typen, der rejser til Monaco og pludselig tropper op med diamantøre­ringe eller en dyr bil. Det vil ikke spolere ham at få succes, som det kan ske for andre. Han er den her gode, gamle cykelrytte­r, der taler med benene og ikke blander sig i debatter om kunst eller politik på de sociale medier. Det bliver der ikke lavet om på, uanset hvor mange store cykelløb han vinder,« siger Brian Holm.

Fra styrt til sejr

Inden Kasper Asgreens historiske sejr indledte Mathias Norsgaard dagen med at vise prøver på sit potentiale, da Movistar-danskeren gentog kunststykk­et fra Milano-Sanremo ved at komme med i dagens første udbrud.

I favoritfel­tet kom et af de første udspil fra Søren Kragh Andersen (DSM), der accelerere­de på Kanarieber­g med 70 km til mål. Kort efter blev flere Deceuninck-QuickStepr­yttere involveret i et styrt, heriblandt verdensmes­teren Julian Alaphilipp­e og Kasper Asgreen.

Intet i et cykelløb ser så ensomt ud som en isoleret favorit på jagt efter feltet, og den situation befandt den danske mester sig pludselig i, mens konkurrent­erne hele tiden lurede på at skabe yderligere kaos med et angreb.

Kasper Asgreen nåede dog tilbage til fronten af feltet i tide til at indlede en forcering sammen med den forsvarend­e vinder, Mathieu van der Poel, på Oude Kwaremont. Det skabte et favoritfel­t, hvor danskeren og QuickStepk­ammeratern­e flere gange testede Mathieu van der Poel som man så ofte har set. Fra den 1. april er det imidlertid ikke tilladt at kaste drikkedunk­e og andre objekter uden for de reglemente­rede affaldszon­er.

Det kom den 34-årige rutinerede rytter tydeligvis i tanke om for sent, da han først hamrede sin hånd irriteret ned mod styret og kort efter blev bedt om at forlade løbet. En brutal skaebne, der kan komme til at ramme flere ryttere i de kommende løb.

Fuglsang i stjernebes­at løb

Jakob Fuglsang burde egentlig også have siddet med på de belgiske brostensst­igninger. Den 36-årige Astana-profil valgte imidlertid at melde fra Flandern for at kunne prioritere Baskerland­et Rundt, der bliver indledt med en enkeltstar­t mandag.

I det bjergrige etapeløb skal Jakob Fuglsang forsøge at hente etapesejre og køre klassement i kamp mod stjerner som Tour de France-vinderen Tadej Pogacar, Vueltavind­eren Primoz Roglic og Giro-vinderen Tao Geoghegan Hart.

Det vil samtidig tjene som en vigtig forberedel­se frem til Ardenner-klassikern­e Amstel Gold Race, Flèche Wallone og Liège-Bastogne-Liège. Her vil Jakob Fuglsang vaere blandt favoritter­ne til at skabe endnu et stort dansk resultat efter en dag, hvor Kasper Asgreen sad med blandt de bedste ryttere i verden og viste sig at vaere den staerkeste af dem alle.

Saesonen er lang, men som han kører i dag, kan han selvfølgel­ig blive verdensmes­ter. BRIAN HOLM, CYKELKOMME­NTATOR HOS EUROSPORT OG SPORTSDIRE­KTØR HOS DECEUNINCK-QUICKSTEP

 ??  ?? »Han er ikke typen, der rejser til Monaco og pludselig tropper op med diamantøre­rige eller en dyr bil. Det vil ikke spolere ham at få succes,« siger Brian Holm om Kasper Asgreen, der hentede karrierens største sejr i Flandern Rundt. Foto: Dirk Waem/AFP
»Han er ikke typen, der rejser til Monaco og pludselig tropper op med diamantøre­rige eller en dyr bil. Det vil ikke spolere ham at få succes,« siger Brian Holm om Kasper Asgreen, der hentede karrierens største sejr i Flandern Rundt. Foto: Dirk Waem/AFP

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark