Kan de støvede value-aktier få en ny storhedstid

En finanspolitik på steroider er gode nyheder for billige aktier, som er afhaengige af vaekst. Men de klassiske selskaber har de langsigtede trends imod sig, advarer en aktiechef.

I et årti er den gamle økonomis stjerner falmet på aktiehimlen.

I stedet har investorerne kastet sig over nye og innovative selskaber inden for teknologi og grøn energi, som lyser staerkere, fordi de ventes at blive fremtidens vindere. Men på det seneste har de lidt kedelige aktier inden for brancher som banker, industri og materialer gjort comeback.

Udsigten til et opsving, når verden slipper fri af nedlukningerne, betyder, at de klassiske virksomheder formentlig kan se frem til at tjene flere penge. Derfor er de igen blevet populaere hos investorerne.

Spørgsmålet er nu, om opturen bliver kortvarig, eller om støvede aktier står foran en ny storhedstid på grund af et paradigmeskifte i finanspolitikken under coronakrisen.

Historisk stor rabat

Siden finanskrisen har de såkaldte value-aktier haltet langt efter resten af markedet.

Teorien siger ellers, at den type aktier giver et højere afkast over tid, fordi der er flere perioder med økonomisk optur end kriser.

En hakkende økonomi og lave renter fra centralbankerne betyder imidlertid, at det i lang tid har vaeret mere attraktivt for investorerne at satse på selskaber som Facebook, Google og Amazon, der har større potentiale for at vokse i fremtiden.

»Når der er mangel på vaekst, så bliver det en knap vare, som man vil betale mere for i aktiemarkedet. Derfor er de selskaber, der selv kan skabe vaekst, blevet virkelig dyre,« siger Philip

Jagd, aktiechef for Sampension.

Da økonomien røg ud over en klippe i marts 2020, fik value-aktierne et nyt knaek. Ifølge Sampension var de i efteråret 50 pct. billigere end det brede marked. Det er en historisk stor rabat. Men siden da er udviklingen vendt.

Opkøb af billige aktier

Da nyhederne om vaccinerne kom ud i november, begyndte nogle investorer at købe op af de billige aktier, og i løbet af februar og marts er der kommet mere fart på bevaegelsen mod de vaekstfølsomme selskaber.

Value-aktierne er siden efteråret vokset taet på 15 pct. hurtigere end de populaere vaekstaktier, viser det globale MSCI-indeks.

Samtidig har stigende markedsrenter rykket ved det regnestykke, som investorerne laver, når de skal regne ud, hvor meget et selskabs fremtidig indtjening er vaerd i dag. Når renten stiger, så bliver den fremtidige indtjening mindre vaerd i dag.

Det er gået udover selskaber inden for teknologi og isaer grøn energi, som handles til høje kurser på forventningen om, at de kommer til at tjene mange penge i fremtiden.

Frasalgene er bl.a. gået udover Ørsted og Vestas.

Bevaegelsen kan ifølge Bankinvest blive forstaerket af, at de såkaldte momentum-fonde, som investerer i aktie med stigende kurser, nu er begyndt at flytte deres penge over i value-aktier.

Paradigmeskiftet

Der er flere tegn på, at de selskaber, som er afhaengige af, at der er gang i økonomien, får bedre betingelser de kommende år.

Under coronapandemien har regeringer verden over brugt finanspolitikken til at understøtte økonomien og gøre klar til vaekst, når restriktionerne igen kan blive ophaevet.

Det står i kontrast til tiden efter finanskrisen, hvor man satte sin lid til, at de lave renter fra centralbankerne kunne løfte os fri af dyndet, mens isaer de europaeiske lande fokuserede på at nedbringe

200 150 100 50 0

MSCI Value

MSCI Growth

−50

2006 2008 2010