Boozt står med vanskelig analyse af
For nethandelsvirksomheden, der nu også er børsnoteret i København, har coronakrisen givet et stort rygstød. Håbet er naturligvis, at mange af de nye kunder holder ved. Men om det bliver tilfaeldet, kan kun tiden vise.
Undertegnede skribent kommer bogstaveligt talt ud af coronakrisen med for små sko. Plus forskelligt andet: en dejlig vinterjakke, der imidlertid er så varm, at det kun vil vaere relevant at bruge den nogle få uger i en normal, klimaforandret, dansk vinter. To sweatre af dårlig kvalitet. En for stor skjorte. Og en bunke sokker, der virker urimeligt dyre.
Det hele er købt på nettet, og naturligvis kunne jeg returnere det, men det gider man ikke, når man er en moden mand, for hvem nethandel stadig er noget nyt og fremmedartet.
Så det hele summer sammen til den konklusion, at det er bedre at købe beklaedningsgenstande i en god, gammeldags butik. Hvis det ellers bliver muligt. Vi må vente og se, hvor mange af den slags butikker, der overlever ikke bare krisen, men også det forhold, at krisen sandsynligvis mere varigt har aendret forbrugsvaner.
Hvordan specifikt jeg reagerer, betyder naturligvis ingenting for markedet som helhed. Men summen af forbrugernes erfaringer og konklusioner oven på et år med periodiske nedlukninger og krav om afstand vil gøre en verden til forskel for dem, som har gjort en forretning ud af nethandel. De skal prøve at danne sig et overblik over, hvad der sker nu.
Sådan er situationen for Boozt.com. Den svensk-danske netbutik, der i november supplerede sin børsnotering i Stockholm med én til i København, har haft et godt 2020. Omsaetningen steg med 27 pct., selv om netbutikken havde valutakursudviklingen imod sig. Til sammenligning var vaeksten året før 23 pct.
Men nok så vigtigt tjener Boozt flere penge pr. omsaetningskrone. Med en omsaetning på 4,4 mia. svenske kroner er Boozt stadig en lille detailhandler, så med vaeksten følger hurtigt stordriftsfordele. Selskabet angiver den reelle driftsmarginal til 6,9 pct., og selv om den kun er 5,4 pct. efter covid-19effekter, der skønnes kun at gaelde i 2020, var det noget bedre end de 3,7 pct. i 2019.
Boozt beskriver selv situationen sådan, at man efter 2020 er to år laengere fremme, end man ved årets indgang troede, man ville vaere. Derfor er de langsigtede prognoser nu justeret. For 2021 ventes en omsaetningsvaekst på 20-25 pct. og cirka samme driftsmarginal.
Tredoblet aktiekurs
For de følgende år forventer selskabet en omsaetningsvaekst, der ligger over den nordiske vaekst på onlinesalg af mode- og livsstilsprodukter på 10 pct. om året. Holder det stik, vil man på langt sigt vinde markedsandele. Driftsmarginalen forventes atter at ligge på 5-7 pct., og det er formentligt et konservativt skøn, hvis forventningerne til omsaetningsvaeksten holder.
Alt i alt er der lagt op til betydelig vaekst, men ikke større, end at Boozt kan gabe over den. Samtidig ligger der en stor tryghed i, at selskabet nu har en ret solid bundlinje. Det formindsker risikoen for, at selskabet en dag må ud med hatten i hånden og bede investorer eller banker om flere penge.
Boozt har Norden som sit hjemmemarked, men det har også fået foden indenfor på de tyske og hollandske markeder. Slår man igennem her, kan årraekken med høje vaekstrater blive lang. Der er altså lyse udsigter og velbegrundede drømme om, at selskabet snart vil vaerre en stor spiller.
Disse udsigter har aktiemarkedet også allerede belønnet. Aktiekursen er mere end tredoblet siden tiden før covid-19. Til sammenligning er aktiekursen for den direkte, tyske konkurrent Zalando
cand.polit. og journalist