Sådan får du dine sparepenge til at blomstre

Vi befinder os i en ny konjunkturfase med et tidligt opsving, som adskiller sig vaesentligt fra de seneste fem års ørkenvandring. Derfor et det på tide at forårstjekke opsparingen.

36 mia. indefrosne feriekroner forventer regeringen, at vi danskere vil haeve i den kommende tid.

Det er lidt mere end det dobbelte af, hvad der blev brugt alene på pakkerejser i 2019. Og feriepengene lander ikke på et tørt sted, for opsparingen hober sig op – ikke kun her i Danmark, men over hele kloden. Så selv om en del af pengene vil gå til forbrug, vil mange i første omgang blive sat ind på opsparingen.

Hører man til dem, der har renoveret huset, udskiftet møblerne og lagt rejseplanerne til side, er investering i aktier et rigtig godt alternativ til bankkontoen og negative renter.

Er man nybegynder, er det en oplagt mulighed for at komme i gang, og har man allerede kastet sig ud i investeringer, får man nu en kaerkommen lejlighed til at give porteføljen et forårstjek. Mange investorer vil de seneste måneder også have fået udbyttebetalinger ind på kontoen, og de penge bør man få sendt ud at arbejde igen.

Forårstjekket er i lyset af det corona-år, vi nu har vaeret igennem, staerkt tiltraengt. For vi befinder os i en ny konjunkturfase, tidligt opsving, som adskiller sig vaesentligt fra de seneste fem års ørkenvandring i et metaltraet langtrukket opsving.

Det er derfor en oplagt anledning til at tjekke, om man har den rette risikoprofil i sine investeringer – og med risikoprofil mener jeg: Fordelingen mellem aktier og obligationer.

Det lave renteniveau har gennem det seneste årti fået flere og flere investorer til at tage lidt mere risiko ved at øge aktieandelen på bekostning af obligationsandelen. Det har set i bakspejlet har vaeret en god idé, og det vil det nok også vaere, når vi kigger frem.

For med coronakrisen har vi fået stadfaestet to vigtige forhold, man som investor skal forholde sig til:

N Statsobligationer, saerligt de europaeiske, har ikke har meget at byde på mere, hverken afkastmaessigt eller som beskyttelse i porteføljen, når vi får en rusketur som for et års tid siden.

N Opsvinget går hånd i hånd med stigende renter og måske en lidt højere inflation.

Kort sagt betaler man i dag en forholdsvis høj pris for beskyttelse og sikkerhed, og dén pris vil formentlig ikke blive mindre, hvis det går, som mange centralbanker kalkulerer med, og vi er på vej ind i en periode med lidt højere inflation.

I det tilfaelde er statsobligationer det absolut ringeste at investere i målt på afkast, mens reale aktiver som ejendomme og råvarer skiller sig saerligt positivt ud.

Alt taler med andre ord for, at det er nu, man skal minimere obligationsandelen i sin portefølje. Samtidig skal man gøre op med sig selv, om man tror på, at inflationen kommer. For gør man det, bør man kigge sig omkring efter aktiver, der beskytter mod inflation.

Det skal naturligvis gøres med respekt for ens tidshorisont, formueforhold og mål med investeringerne, men det aendrer ikke på, at det positive afkast skal genereres et andet sted end i statsobligationer.

Alt taler med andre ord for, at det er nu, man skal minimere obligationsandelen i sin portefølje.

Kigger vi på den lidt kortere bane, bør forårstjekket også indeholde en gennemgang af sektor- og dermed landefordelingen i aktieporteføljen.

Helt afhaengig af, hvor vi befinder os i konjunkturforløbet, er der nemlig sektorer, der klarer sig relativt bedre end andre. Det tidlige opsving, vi befinder os i, tilsiger, at man bør have en cyklisk overvaegt, dvs. i sektorer, der er vaekstfølsomme og nyder godt af et accelererende opsving.

Få derfor kigget porteføljen igennem og sikret dig, at du har eksponering til cykliske sektorer såsom industri, cyklisk forbrug, finans, råvarer og energi eller lande/regioner, hvis aktiemarked har et cyklisk tilt.

Som eksempel herpå kan naevnes det industritunge tyske og svenske aktiemarked, mens det danske aktiemarked generelt set er mere defensivt af natur pga. isaer den store blok, der udgøres af medicinalsektoren.