Antallet af ulovlige mobiltelefoner i faengsler er halveret på fem år

Justitsministeren er tilfreds med resultatet af en saerlig indsats for at begraense antallet af mobiltelefoner i faengsler og arresthuse. SF er mindre begejstret.

Med en målrettet indsats har Kriminalforsorgen i løbet af fem år halveret antallet af ulovlige mobiltelefoner i faengslerne og arresthusene.

Sidste år fandt faengselspersonalet 656 ulovlige mobiltelefoner mod 1.302 i 2016 i faengsler og arresthuse, langt hovedparten i åbne faengsler, viser en orientering fra justitsminister Nick Haekkerup til Folketingets Retsudvalg.

Ulovligt indsmuglede mobiltelefoner har gennem mange år vaeret brugt til at planlaegge ny kriminalitet og flugt fra faengslet og til at vanskeliggøre politiets opklaring af en sag ved f.eks. at fjerne spor og påvirke vidner.

I 1995 styrede en indsat f.eks. via en mobiltelefon en gummiged, som bragede ind i faengselsmuren udefra og lavede et hul, som 13 indsatte i faengslet i Vridsløselille brugte til at flygte gennem.

Det var dog først mange år senere, i 2016, at Folketinget – efter oplaeg fra davaerende justitsminister Søren Pind (V) – med en ny lov satte hårdt ind for at begraense antallet af ulovlige mobiltelefoner i faengsler og arresthuse. Det skete, efter det var blevet afsløret, at de sigtede i terrorsagen fra Krudttønden havde haft adgang til mobiltelefoner, mens de var varetaegtsfaengslet.

Minister kraever fortsat pres

Justitsminister Nick Haekkerup glaeder sig over resultaterne:

»Mobiltelefoner har ingen plads hos de indsatte i landets faengsler og kan i vaerste fald give forhaerdede kriminelle muligheden for at videreføre kriminalitet, på trods af at de sidder bag lås og slå.

Derfor er det positivt, at der i de senere år er sket et fald på naesten 50 pct. af fundne mobiltelefoner i de danske faengsler.«

»Men det er klart, at vi skal endnu laengere ned. Det gaelder saerligt i de afdelinger med forhøjet sikkerhedsniveau, hvor nogle af landets vaerste forbrydere sidder – de må ikke have adgang til mobiltelefoner. Derfor forventer jeg også, at Kriminalforsorgen vil fortsaette det intensiverede fokus på og arbejde med at holde mobilerne ude af de danske faengsler,« lyder det fra ministeren.

Kriminalforsorgen opererer med fire sikkerhedsklasser. Afdelinger med saerligt forhøjet sikkerhedsniveau udgør sikkerhedsklasse 1 og taeller bl.a. indsatte, som er ekstremt farlige eller er ekstremt opsatte på at flygte. Her har kontrollerne, fysiske såvel som tekniske med saerlige detektorer, og sikkerhedsregimet vaeret så massive, at man i 2020 ikke fandt en eneste mobiltelefon. Afdelinger med forhøjet sikkerhedsniveau udgør sikkerhedsklasse 2 og rummer indsatte fra bander, rockere og terrorsigtede. I disse afdelinger fandt faengselspersonalet syv mobiltelefoner i 2020.

»Vi bør ikke finde en eneste mobiltelefon i sikkerhedsklasse 1 og 2, så fundet af disse telefoner har medført ekstra indsatser, som jeg ikke kan komme ind på,« siger Lars Brysting, chef for koncernsikkerhed i Kriminalforsorgen.

Nul telefoner er urealistisk

Koncernsikkerhedschefen siger, at det hverken er realistisk eller målsaetningen overordnet, at man ingen mobiltelefoner finder.

»Målsaetningen er at have et sikkerhedstryk primaert de steder, hvor det er mest alvorligt. Det er i sikkerhedsklasse 1 og 2, og det har vi haft succes med,« siger han.

Faengselspersonalet fandt 166 telefoner i lukkede faengsler og arresthuse, der er karakteriseret i sikkerhedsgruppe