SÅDAN SKER DET

I forbindelse med afsløringen af, at de sigtede i terrorsagen fra Krudttønden under deres varetaegtsfaengsling havde haft adgang til mobiltelefoner, fastslog en arbejdsgruppe med deltagelse af repraesentanter fra rigsadvokaten, Kriminalforsorgen, Københavns Politi og Politiets Efterretningstjeneste i 2016, at indsmugling af mobiltelefoner i faengsler og arresthuse typisk sker således:

Den indsatte skjuler telefonen på eller i kroppen eller blandt medbragte bøger, tøj og sko.

Telefonen kastes over faengselsmuren eller -hegnet eller skjules i købmandsvarer eller generelle vareleverancer til faengslet.

Telefonen indsmugles af besøgende, ikkefastansatte som f.eks. håndvaerkere eller af fastansat personale.

3, mens flest telefoner, 483, blev fundet i åbne faengsler.

»Her er der ikke det samme behov for at have øget fokus på ulovlig besiddelse af telefoner. Vi arbejder selvfølgelig også på, at også tallene her bliver forbedret løbende, men vi fokuserer primaert vores indsats på de indsatte i sikkerhedsklasse 1 og 2,« siger Lars Brysting.

SF’s retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt, mener, at forbuddet mod at vaere i besiddelse af mobiltelefoner skader mere, end det gavner. Hun henviser til, at mobiltelefoner i vidt omfang bruges til at holde kontakten med pårørende.

»Jeg forestiller mig ikke, at f.eks. børnekraenkere skal have frit internet, men jeg mener, man kan finde en model, hvor man efter en konkret vurdering kan bruge en mobil til at holde kontakt med pårørende,« siger hun.

Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, kalder udviklingen positiv.

»Hver eneste telefon, som findes, er en for meget,« siger han.