I Finland undervises børn ned til seks år i fake news og kildekritik
Hvordan kommer man fake news til livs? I Finland er børn nøglen til bekaempelse af desinformation
Historier om falske vaccinebivirkninger. En menneskeskabt virus lavet på et laboratorium og sluppet løs som en form for biologisk våben. Og en vaccine, der kan gøre dig til en abe.
Gennem coronakrisen er internettet flydt over med desinformation og falske nyheder. Og det har igen igen sat gang i debatten om, hvordan vi kommer et af vor tids mest genstridige problemer til livs og dermed sikrer, at tilliden til myndighederne i en krisesituation som den, vi befinder os i, forbliver høj.
Noget tyder på, at man bør kigge mod Finland.
For nylig toppede landet det årlige europaeiske indeks Media Literacy Index, der måler landenes modstandsdygtighed over for desinformation, misinformation og fake news.
Og den finske succes? Den tilskrives i høj grad børn.
Kildekritik på skoleskemaet
I 2014 gjorde den finske regering faget mediekendskab til en fast del af skoleskemaet.
Det skete som led i en større national kampagne mod desinformation, som har til formål at gøre alle borgere – unge som gamle, lastbilchauffører såvel som politikere – i stand til at begå sig i det komplekse digitale landskab, der udgør internettet i dag, og identificere falske informationer og nyheder.
Kampagnen blev igangsat efter den russiske annektering af Krim-halvøen i 2014, hvor man i Finland registrerede en øget desinformationsaktivitet rettet mod landet, der erklaerede sig uafhaengigt af Rusland i 1917.
Siden da er skolebørn fra seksårsalderen og op blevet undervist i kildekritik og faktatjek på tvaers af alle fag.
I matematikundervisningen laerer eleverne for eksempel, hvor nemt det er at fordreje statistikker.
I sprogundervisningen viser laererne, hvordan forskellige ord kan bruges til at forvirre og vildlede.
I billedkunst laerer eleverne, hvordan billeder og videoer kan vaere blevet manipuleret. Og i historieundervisningen analyserer de propaganda.
»I dag laeser børn ikke aviser eller ser tv-nyheder. De søger ikke nyhederne aktivt – de falder over dem på Whatsapp, Youtube, Instagram eller Snapchat ... Eller mere nøjagtigt; en algoritme udvaelger nyhederne specifikt til dem. Børnene bliver derfor nødt til at vaere i stand til at kunne gå kritisk til nyhederne. Ikke kynisk – de skal ikke tro, alle lyver – men kritisk,« siger Kari Kivinen, der underviser på den franskfinske skole i Helsinki, til The Guardian.
Undervisningen, der altså starter i folkeskolen, fortsaetter i gymnasiet og videre til universitetsuddannelserne.
Og indsatsen virker tilsyneladende. I hvert fald ligger Finland nummer 1 på listen over europaeiske lande, der er mest modstandsdygtige over for desinformation. Skarpt efterfulgt af Danmark, der i 2019 lå nummer 2.
Modstandsdygtigt samfund
På trods af det er Finland ikke blevet forskånet for strømmen af falske nyheder og desinformation, der har karakteriseret det seneste års pandemi. Blandt andet er der i flere finske byer blevet omdelt flyveblade, der har opfordret folk til ikke at blive vaccineret eller at bruge mundbind.
Men det er tilsyneladende meget lidt af det, der har haft en reel og målbar effekt, og finnernes tillid til myndighederne og medierne er fortsat tårnhøj. Eller som Jussi Toivanen, der er kommunikationschef for den finske premierminister, Sanna Marin, siger til The Telegraph:
»Det har ikke raesonneret i vores samfund. Folk er kritiske og opmaerksomme på disse forsøg og aktiviteten. Jeg kan med sikkerhed sige, at vores samfund er blevet modstandsdygtigt.«