I Afrika skaber rygter og løgne på nettet mistillid til covid-19-vacciner

Covid-19-vacciner møder større skepsis i Afrika end andre vacciner. Årsagen er blandt andet rygter på de sociale medier om mikrochips og faerre fødsler.

Vaccineskepsis er for tiden et meget omtalt emne herhjemme, saerligt pga. turbulensen omkring Astrazenecas covid-19-vaccine. Vender vi blikket mod Afrika, er usande rygter og mistillid til vaccinen også et presserende anliggende, som hjaelpeorganisationer, sundhedsmyndigheder og fagfolk forsøger at bekaempe.

Det er saerligt på de sociale medier, at der florerer store maengder af misinformation og falske nyheder. Samtidig viser en ny rapport, at der i mange afrikanske lande er større mistillid til covid-19-vaccinen end til andre vacciner.

»Der er en tradition i Afrika for en høj grad af villighed til at modtage vacciner. Børnevaccineprogrammet er en kaempe succes, og vacciner er på ingen måde ukendt teknologi. Men vi ser lige nu, at der er alarmerende meget opmaerksomhed omkring covid-19vacciner på de sociale medier,« siger Flemming Konradsen, professor i Global Sundhed ved Københavns Universitet.

»På de sociale medier er der mere frit spil, og falske påstande og misinformation kan få lov til at stå uimodsagt. Det løber som en vild brand gennem alverdens feeds, hvor det bliver tvistet og tvistet igen,« fortaeller han.

Fra 5G til faerre fødsler

Ifølge WHO blev vacciner omtalt over 675.000 gange på de sociale medier mellem december 2020 og februar 2021. Det er en stigning på mere end 300 pct. sammenlignet med de to foregående måneder. Afrikanske faktatjekkere har allerede siden coronapandemiens begyndelse afsløret over 1.300 misledende opslag, herunder konspirationsteorier, falske oplysninger og antivaccinebeskeder.

Blandt andet deles der information om, at de vestlige lande har en skjult dagsorden med vaccinen, f.eks. at den amerikanske milliardaer og Microsoftstifter, Bill Gates, skulle have installeret en mikrochip i den, og at denne skal bruges til at overvåge befolkningen. Eller at coronavirus skulle vaere direkte forbundet til 5G.

Der florerer også narrativer om, at vaccinen forhindrer afrikanske kvinder i at få børn eller er med til at aendre på gener, så den demografiske udvikling i Afrika saettes i stå. Og så er der historierne om, at Afrika er hele verdens forsøgskanin, og at vaccineforsøg har ført til flere døde børn.

Afrikas offentlige sundhedsstyrelse, CDC, publicerede i marts en rapport om kontinentets opfattelse af covid-19-vacciner. Den bygger på meningsmålinger foretaget i 15 lande på tvaers af kontinentet, og her fremgår det, at knap hver femte borger – 18. pct. – ikke ønsker at lade sig stikke med en covid-19-vaccine, selv om myndigheder har kaldt den for sikker og effektiv. Indsamling af data til rapporten er foretaget i anden halvdel af 2020, altså før vaccinerne for alvor kom til Afrika.

»Når de bliver spurgt hvorfor, er det mest almindelige svar mangel på tillid til vaccinen. Nogle af deltagerne stoler ikke på vacciner i det hele taget, mens andre viser saerlig mistillid til covid-19-vaccinen,« konkluderer rapporten.

Den naeststørste årsag til vaccineskepsis er også iøjnefaldende. Den lyder, at de slet ikke tror på, at virussen eksisterer.

Laeger uden Graenser vil rygter til livs

Laeger uden Graenser oplever også, at der under pandemien har vaeret langt flere usande rygter om vacciner end ellers. Det fortaeller Sandrine Tiller, der leder et af organisationens projekter, der går ud på at bekaempe misinformation om netop covid-19-vaccinen og andre sundhedstilbud.

»Saerligt i konfliktområder ser vi, at der er problemer. Her stoler folk ikke på myndighederne, og når tilliden ikke er der, er det også svaert at tro på myndighedernes sundhedsinformation,« siger hun.

Organisationen har bl.a. igangsat et pilotprojekt i Somalia, hvor medarbejdere forsøger at indsamle alle former for rygter og misinformation, så de hurtigt kan komme den usande information til livs.

»Det er vigtigt at understrege, at ikke alle rygter er forkerte, og at det er helt legitimt at stille spørgsmål. Vi er stadig i gang med at laere om sygdommen. Men på samme måde er vi i et miljø, hvor folk forsøger at skabe splid eller saelge narrativer for ren og skaer kommerciel interesse,« fortaeller hun og giver eksemplet med, at nogen forsøger at saelge urtemedicin og påstår, at det beskytter mod covid-19.

I ø-staten Madagaskar har landets praesident, Andry Rajoelina, eksempelvis gjort stor reklame for en plantedrik, som ifølge ham helbreder covid-19-patienter.

I Tanzania kaldte landets nu afdøde praesident, John Magufuli, tilbage i januar covid-19-vacciner »farlige for vores helbred«. Magufuli, der var en af Afrikas største coronabenaegtere, døde i marts. Den officielle forklaring på hans død var en hjertesygdom, men rygterne har svirret om, at han døde af covid-19.

»Skepsis bliver fremmet af, at ledere som dem i Madagaskar og Tanzania går ud og siger fup og fidus. Det øger ikke ligefrem opbakningen,« lyder det fra professor Flemming Konradsen.

WHO maerker bekymring

Også i WHO holdes der nøje øje med vaccineskepsissen i Afrika. På et spørgsmål om, hvorvidt balladen om Astrazeneca-vaccinen i Europa vil vaere med til at sprede mistillid til vacciner i Afrika, svarede Matshidiso Moeti, regionaldirektør for WHO Afrika, den 17. marts:

»I øjeblikket virker det til, at mange udtrykker tvivl (…) Der er bekymring for, at det kan give naering til tvivl om vacciner og saerligt om denne vaccine. Vi håber inderligt, at det ikke vil få nogen betydning for vaccinerne mere generelt,« lød det.

Hos Laeger uden Graenser har Sandrine Tiller også vaeret bekymret for, at skepsissen over for covid-19-vaccinen ville gå ud over tilliden til andre vacciner.

»Men det ser ikke ud til at vaere tilfaeldet. Det haenger måske sammen med, at covid19-vaccinen er til voksne, mens en vaccine mod f.eks. maeslinger er til børn,« siger hun.