Over 16 millioner russiske kvinder udsaettes for hustruvold hvert år
Problemet med hustruvold er blevet vaerre under coronakrisen. Det er meget farligt at vaere kvinde i Rusland i dag, lyder det fra russisk center for voldsofre.
Det tog russeren Vladislav Kanjus tre og en halv time at slå 23-årige Vera Pekhteleva ihjel.
Tre og en halv time, hvor Kanjus’ naboer måtte laegge ører til de raedsler, som han udsatte sin ekskaereste for. Og tre og en halv time, hvor politiet på trods af hele syv opkald fra naboerne, der tiggede og bad dem om at komme den skrigende kvinde til undsaetning, naegtede at dukke op.
Da naboerne til sidst selv fik brudt døren til Vladislav Kanjus’ lejlighed op, var det for sent.
På det tidspunkt havde han ifølge det uafhaengige russiske medie Meduza forårsaget intet mindre end 56 skader på den unge kvinde, herunder flere knivstik, knoglebrud og alvorlige hovedskader. Og til sidst havde han kvalt hende med ledningen fra et strygejern.
Alt sammen fordi hun havde slået op med ham.
Et kvindeliv hvert 40. minut
Mordet på Vera Pekhteleva er langtfra et saertilfaelde.
Ifølge tal fra domesticviolence.ru bliver mere end 16 mio. russiske kvinder hvert år udsat for hustruvold, og omkring 14.000 af dem dør som konsekvens heraf. Det svarer til, at der hvert 40. minut er en russisk kvinde, som bliver taevet ihjel.
Problemet er – ligesom i mange andre lande – kun blevet større under coronakrisen.
Ved udgangen af 2019, før pandemien, havde Ruslands nationale center for forebyggelse af vold, Anna-centret, modtaget omkring 35.000 opkald på deres hjaelpelinje. I 2020 voksede det antal til 48.900.
Men hvor man i andre lande har intensiveret hjaelpen til voldsramte kvinder under krisen, har de russiske myndigheder i stedet afvist, at der skulle vaere et problem. Ifølge indenrigsministeriet skal antallet af voldshaendelser faktisk vaere faldet under pandemien.
Men den køber Diana Barsegjan ikke. Hun er en del af Nasiliu.Net, på dansk ”Nej til vold”, et Moskva-baseret center, som hjaelper ofre for hustruvold.
»Vi modtager hundredvis af beskeder og opkald fra ofre for hustruvold hver dag. Derfor kan jeg med sikkerhed sige, at det er et meget stort problem i Rusland. Det er desvaerre meget farligt at vaere kvinde i Rusland i dag,« siger Diana Barsegjan.
Hun bakkes op af Marina Pisklakova-Parker, der som stifter af Annacentret har over 30 års erfaring med hustruvold. Som hun ganske rigtigt siger, er volden ikke et unikt russisk problem, men Rusland skiller sig alligevel ud på et punkt: Den manglende lovgivning.
Rusland har ikke nogen juridisk definition af vold i hjemmet og derfor heller ingen beskyttelsesforanstaltninger for ofrene. Faktisk har regeringen i de senere år kun gjort det nemmere for voldsmaendene at slippe for at blive straffet.
I 2017 besluttede en naesten fuldstaendig enig Duma at afkriminalisere hustruvold og nedsaette straffen for overfald, der kun resulterer i »mindre skader«. Før kunne den slags give op mod to års faengsel, i dag giver det 15 dage eller en bøde på sølle 5.323 rubler, knap 500 kr., så laenge det kun sker en gang om året.
»Afkriminaliseringen af hustruvold har kun gjort problemet vaerre. For det første fordi det er en tydelig besked til gerningsmaendene om, at det var okay at udøve vold mod sin partner. Og for det andet fordi det har fjernet tiltroen til ofrene. Det var dybest set en besked til dem om, at det ikke nytter noget for dem at forsøge at få beskyttelse,« siger Marina Pisklakova-Parker.
Samtidig ser politiet i Rusland ofte igennem fingre med hustruvoldssagerne, hvilket efterlader kvinderne med meget få muligheder for at få hjaelp. Ifølge Human Rights Watch har kvinder sågar oplevet at blive mødt af saetningen »ring, når han slår dig ihjel«, da de ringede efter politiet, skriver Time Magazine.
Det problem genkender Nasiliu.Net. Eksemplet med Vera Pehkteleva, som politiet ikke kom til undsaetning, er også meget almindeligt, fortaeller Diana Barsegjan:
»Det er desvaerre et meget almindeligt faenomen. Du kan ringe og sige, at nogen har stjålet fra din butik, og politiet vil tage det ekstremt alvorligt. Men ringer du i stedet og siger, at nogen er ved at taeske deres kone, vil det sjaeldent dukke op,« siger hun.
Under indflydelse af kirken
Nasiliu.Net og Anna har de senere år presset på for en strammere lovgivning på området, men hver gang er det blevet bremset af staerk lobbyvirksomhed fra den russisk-ortodokse kirke, der, siden Putin kom til magten, kun har fået større indflydelse.
I 2019 forsøgte man at få indført en lov om polititilhold til voldsofre samt en hårdere straf for førstegangsforbrydere, men forslaget blev kasseret, da Putin modtog et brev underskrevet af 180 russiskortodokse og andre konservative grupper, der kaldte lovforslaget for rendyrket »radikal feministisk ideologi«.
Ifølge kirken skal loven beskytte de russiske traditioner og fremhaeve familien som hellig institution. Den insisterer på, at vold i hjemmet er et familieanliggende, som staten ikke skal blande sig i, hvorfor grupper sat i verden til at støtte ofrene også ofte bliver mål for statslig intimidering.
Nasiliu.Net er ingen undtagelse. Sidste år blev det, ligesom Annablev for flere år siden, stemplet som en ”foreign agent”, hvilket betyder, at organisationen nu skal indberette alle sine aktiviteter til staten. Det får dem dog ikke til at stoppe deres kamp:
»Vi håber stadig, at vi ved at råbe op kan gøre en ende på hustruvold i Rusland,« siger Diana Barsegjan og fortsaetter:
»Men vi ser bare ikke udviklingen bevaege sig i den retning overhovedet.«
Du kan ringe og sige, at nogen har stjålet fra din butik, og politiet vil tage det ekstremt alvorligt. Men ringer du i stedet og siger, at nogen er ved at taeske deres kone, vil det sjaeldent dukke op. DIANA BARSEGJAN, AKTIVIST I ANTIVOLDSKAMPAGNEN