Fra foregangsland til farceland

Som så mange andre politiske beslutninger, der vedrører de basale forsyningsnet, er konkurrence ofte det sidste, man kan få øje på, selv om det er målsaetningen. Det klassiske eksempel er liberaliseringen af elsektoren, hvor forbrugerne har frit valg mellem leverandørerne. Den reelle økonomiske gevinst er imidlertid lig nul, da 90 pct. af forbrugerprisen på en kWh de facto ikke er konkurrenceudsat. Derfor betaler danskerne de højeste elpriser i EU. Samme grundlaeggende fravaer af konkurrence finder man omkring det bredbånd, der forsyner danskerne med internet.

Just nu er engrospriserne for bredbåndsforbindelser til revision, og perspektiverne for de 2,5 mio. bredbåndskunder tegner som omtalt i avisen mere end skidt, da de fire monopolnetselskaber, Ewii, Norlys, Fibia og TDC, har fremsat krav om prisstigninger på op til 134 pct., hvilket vil gøre det surrealistisk dyrere for de forsvarsløse forbrugere.

For den gennemsnitlige bredbåndskunde bliver der tale om prisstigninger på 1.200 kr. om året, viser beregninger fra rådgivningsfirmaet Strand Consult, uden at kunden får nogen mervaerdi til gengaeld.

Selskaber som Telenor, Telia, Kviknet, Fastspeed m.fl., der lejer sig ind på bredbåndsnettet for at tilbyde forbrugerne internet, havde ellers regnet med, at der ville blive tale om fald i engrospriserne. Disse forventninger synes båret af en tankevaekkende naivitet, al den stund at flere af deres konkurrenter – Stofa, Boxer og Nuuday – er ejet af henholdsvis Norlys og TDC; altså de selvsamme monopolselskaber, der nu agter at gennemføre de ekstreme prisforhøjelser. Absurditeten understreges af, at internet sine steder leveres gennem gamle kobberkabler, som blev betalt af, årtier før internettet blev opfundet. Forsyningsselskaberne har i en årraekke vaeret genstand for afdaekning i denne og andre aviser på grund af bl.a. udygtige direktioner og bestyrelser samt uigennemsigtige forretninger og pengestrømme. Formelt er flere af disse selskaber forbrugerejede på andelsbasis, men forekommer at befinde sig i et vakuum, hvor de reelt ikke synes at stå til ansvar for andre end sig selv.

Energistyrelsen er den tilsynsførende myndighed, og lakmusprøven bliver, om styrelsen accepterer de grundløse krav om engrosprisstigninger på bredbånd. Sker det, står forbrugerne uden nogen form for beskyttelse. Styrelsens primaere opgave er at sikre størst mulig konkurrence, men i skrivende stund tyder det på, at denne gren af statsmagten overvejer at bøje sig for monopolselskaberne på forbrugernes bekostning. Argumentet skulle angiveligt vaere begrundet i ønsket om forceret udrulning af bredbånd i hele landet, men dels ydes der store millionbeløb i statstilskud fra Bredbåndspuljen, dels laegges der allerede fiberkabler i et tempo, som ikke kan begrunde højere engrospriser.

Politisk har det i årtier vaeret en målsaetning, at Danmark skal vaere et informationsteknologisk foregangsland, og et element heri er de hurtigste bredbåndsforbindelser til de laveste priser.

Monopolselskabernes krav om engrosprisstigninger må derfor blankt afvises. Den seneste undersøgelse fra EUKommissionen viser, at danskerne – også på dette felt – betaler mere end mange andre forbrugere. I forvejen har vi de højeste forbrugerpriser og elpriser. Hvis Energistyrelsen godkender de eksplosive engrosprisstigninger, ender vi med også at have noget naer de højeste internetpriser i Europa.

Det vil gøre enhver tale om foregangsland til en farce.