Danmark får ikke 11 mia. kr. fra EU

I JP forleden haevder EU-parlamentariker Linea Søgaard-Lidell fra Venstre, at Danmark får 11 mia. i EU-hjaelp fra den nye EU-coronafond og efterspørger en plan for, hvad pengene skal bruges til.

Det er simpelthen noget skinbarligt vrøvl at kalde det EU-hjaelp. Det danske underskud på EU er tårnhøjt. Med det nye budget for de naeste syv år skal Danmark årligt betale mere end 24 mia. kr. til EU, og vi får kun godt 10 mia. retur i form af støtte og tilskud, som vi i øvrigt ikke har nogen demokratisk indflydelse på. Alene det årlige underskud er altså vaesentligt større end de 11 mia. fra EU’s hjaelpepakke. Meldte vi os ud af EU og erstattede medlemskabet med en fornuftig handelsaftale med EU og øget nordisk samarbejde, så kan vi altså få markant mere velfaerd eller skattelettelser for pengene og bevare samhandlen med Europa.

Selve EU’s coronafond er i øvrigt finansieret ved faelles gaeld, som vi alle haefter for, hvilket er et kaempe skridt i retning af ”Europas Forenede Stater”. I økonomisk teori er der et begreb, som kaldes Hamilton-øjeblikket efter den første amerikanske finansminister Alexander Hamilton, som samlede de amerikanske delstaters gaeld under forbundsregeringen i 1790 og derved tvang delstaterne ind under en faelles føderal finans- og pengepolitik. EU’s bureaukrater og de mest føderalistiske politikere har laenge presset på for noget tilsvarende i EU, og i ly af corona er det lykkedes. Det er en demokratisk skaendsel.

Så nej, Linea Søgaard-Lidell, der er ikke tale om ”EU-hjaelp”, men om en brøkdel af de danske skattekroner, som forsvinder i EU’s sorte hul hvert år. Det ville vaere befriende med en folkeafstemning om EU-medlemskabet, så vi kan få en demokratisk debat om rimeligheden heri.