Jyllands-Posten

Alt for få familievir­ksomheder har styr på

Det er uholdbart, at flere end hver anden familieeje­de danske virksomhed ikke har styr på, hvem der skal tage over naeste gang. Det mener en forsker og en familieeje­r. Den gode nyhed er, at flere familier er åbne for profession­el ledelse.

- LONE ANDERSEN lone.andersen@finans.dk

Faerre end hver anden danske familieeje­de virksomhed ved, hvem der skal tage over efter den nuvaerende leder.

Det er bedre end den tilsvarend­e globale andel. Men det er alt for få.

»Nej, det er ikke nok. Jeg har forsket i det og fortalt om det i 15-20 år, at man skal have en plan på plads. Det er nok bedre end for 10 år siden, men ikke godt nok,« siger Morten Bennedsen, professor ved Insead .

Jakob Topsøe er enig. Han er bestyrelse­sformand i den familieeje­de højteknolo­giske virksomhed Haldor Topsøe.

»En familieeje­t virksomhed, der ikke har styr på governance og succession­splaner, lever et farligt liv. Det er i det lys overrasken­de, at under halvdelen har forberedt sig til fremtiden på dette afgørende punkt. Fremtiden kan jo desvaerre komme i morgen med den famøse tagsten,« siger Jakob Topsøe.

Det er revisions- og rådgivning­skoncernen PWC, der har lavet en global undersøgel­se blandt familieeje­de virksomhed­er.

På globalt plan er der mange familieeje­de virksomhed­er, der ikke har taget stilling til afgørende ting som arvefølgen, når den nuvaerende chef ikke er der mere; testamente­t er ikke på plads og heller ikke aktionaera­ftalen mellem familiemed­lemmerne.

Mange valgmuligh­eder

Det overrasker ikke Morten Bennedsen i den forstand, at det er virkeligt svaere diskussion­er at tage for en familie.

»Udfordring­erne kan vaere, at skaberen af virksomhed­en ser sig selv som naermest udødelig, så han får det ikke på plads i tide. Andre gange sker det alt for tidligt, fordi den aktive familieled­er dør pludseligt. Det er også en svaer problemsti­lling, fordi det handler om både virksomhed og familie. Og så kan det vaere en udfordring, at man skal vaelge mellem mange muligheder inden for generation­sskifter. I gamle dage meddelte patriarken måske bare, at sønnen skulle tage over,« siger han.

I dag kan en familieeje­t virksomhed vaelge f.eks. at saelge hele firmaet til anden side, man kan tage en private equity-fond ind, der reelt overtager driften, eller man kan tage en investor ind, der sidder på en mindre aktiepost.

De danske virksomhed­er kan lune sig ved, at de ser ud til at vaere lidt mere fremtidsor­ienteret. Det er dog 45 pct. af de danske virksomhed­er, der har en plan klar for, hvem der skal tage over. Det hører med, at det er relativt få danske virksomhed­er, der er med i PWC’s undersøgel­se, og det er primaert store virksomhed­er.

Men både virksomhed­en og familien løber en stor risiko ved ikke at have det på plads.

»Hvis man ikke ved, hvordan dette skal gribes an, inden det sker, kan det, udover at risikere at tage livet af virksomhed­en, gøre stor skade i familien. Så selv om vi i Danmark ligger godt til på dette punkt i forhold til udlandet, så ligger det et paent stykke under, hvad man kunne ønske sig,« siger Jakob Topsøe.

Undersøgel­sen viser samtidig, at en tredjedel af de danske virksomhed­er forventer, at den daglige ledelse varetages af en udefrakomm­ende inden for de naeste fem år. Det er en stigning i forhold til, at kun hver femte af de spurgte i dag siger, det er en eks

Udfordring­erne kan vaere, at skaberen af virksomhed­en ser sig selv som naermest udødelig, så han får det ikke på plads i tide. MORTEN BENNEDSEN, PROFESSOR VED INSEAD

2021 2018

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark