Eksperter dumper beregninger: Energiø kan udløse kaempe milliardunderskud

Energiøen i Nordsøen kan udløse et underskud for samfundet på 48-77 mia. kr., estimerer en ny ekspertberegning. Energistyrelsen fastholder sin vurdering af, at projektets første etape står til at give 13 mia. kr. i overskud.

Regeringens kaempe klimasatsning til 210 mia. kr. kan ende med et stort tocifret milliardunderskud til de danske elkunder og staten. Sådan lyder det fra flere uvildige eksperter, der mener, at den kommende energiø i Nordsøen er baseret på mangelfulde eller fejlagtige økonomiske forudsaetninger.

»Jeg ville aldrig i vågen tilstand turde sige ja til det projekt, hvis jeg var politiker. Der mangler simpelthen trovaerdige beregninger for, hvad det kommer til at koste samfundet,« siger Jan Bentzen, lektor på Aarhus Universitet med speciale i samfundsøkonomiske analyser.

Samtlige partier i Folketinget bakker op om grundlaget for den kunstige energiø, der skal placeres 80 kilometer ude i Nordsøen og omringes af havvindmøller. I første omgang skal øen have en kapacitet på 3 gigawatt med planer om at udvide den til 10 gigawatt.

Anlaegsomkostningerne til første etape er estimeret til 58 mia. kr., mens den fuldt udbyggede energiø er sat til 210 mia. kr. eller naesten fire Femern-forbindelser. Klimaminister Dan Jørgensen har tidligere meldt ud, at han forventer, at øen kan etableres uden statsstøtte.

Urealistisk tal

Energistyrelsen har ikke en beregning af den samlede økonomi for den fuldt udbyggede energiø, men henviser til en notits fra juni 2020, der estimerer, at første etape bliver en fremragende forretning. Indtaegterne fra den grønne strøm vil ifølge notitsen sikre et overskud på 13 mia. kr. over en levetid på 30 år. Men det tal er helt urealistisk og bygger på fejlagtige forudsaetninger, lyder det fra eksperterne.

En af dem er Jan Bentzen, der har samlet relevante tal fra Energistyrelsens mange rapporter og brugt dem i sin egen samfundsøkonomiske regnemaskine. På den baggrund estimerer han, at første etape på 3 gigawatt vil give et underskud på 12-21 mia. kr., mens det fuldt udbyggede anlaeg på 10 gigawatt står til et underskud på 48-77 mia. kr.

»Det er et beregnet underskud over projektets levetid. Det opstår, fordi man bruger flere ressourcer på at producere strømmen, end man kan forvente at få for den,« siger han.

Den helt afgørende forskel i beregningerne er den såkaldte diskonteringsrente – det er groft oversat det afkastkrav, som private investorer skal have for at finansiere