Da beregningerne manglede, gik lektoren selv til tasterne

Lektor Jan Bentzen estimerer, at den fuldt udbyggede energiø på 10 gigawatt kan give et underskud på 48-77 mia. kr.

Jan Bentzen blev forundret, da han fredag den 4. februar laeste artikel efter artikel om regeringens nye grønne fyrtårnsprojekt. En kunstigt fremstillet energiø 80 kilometer ude i Nordsøen, der skal bringe produktionen af vedvarende energi op i en helt anden liga.

Det var ikke, fordi han havde noget imod idéen. Men han undrede sig over, at samtlige partier fra Enhedslisten til Liberal Alliance sagde ja til et projekt til 210 mia. kr. uden et ord om de samfundsøkonomiske konsekvenser.

»Alle jublede, og der var ingen, der prøvede at regne det efter og forholde sig til, om det nu også var en god idé,« siger Jan Bentzen.

I årevis har han arbejdet som lektor på Aarhus Universitet. Han har bl.a. energiøkonomi og baeredygtighed som forskningsområder.

Og så underviser han i cost-benefit-analyser, der er en slags samfundsøkonomiske konsekvensberegninger for store projekter.

Regnede på oplysningerne

I det offentliggjorte materiale om energiøen fandt han et hav af tekniske rapporter om konstruktionen, men ingen cost-benefit-analyser. Derfor gik han selv til tasterne og regnede på de oplysninger, han kunne finde i Energistyrelsens rapporter.

»Vi er jo oppe i et gear, hvor anlaegssummen hedder 210 mia. kr., så det er jo ikke ligegyldigheder, vi snakker om,« siger han.

Jan Bentzen har løbende tilpasset sin metode på baggrund af de input, han bl.a. har fået fra Energistyrelsen. Den endelige beregning viser, at den fuldt udbyggede energiø på 10 gigawatt kan give et underskud på 48-77 mia. kr. Det er vel at maerke, hvis al strømmen kan afsaettes døgnet rundt, hvis anlaegsbudgettet ikke overskrides, og hvis vindmøllerne begynder at producere strøm, dagen efter at investorerne laegger pengene.

»Når indtjeningen fra el ikke daekker de ressourcer, man har lagt i projektet ude i Nordsøen, så giver det et reelt samfundsøkonomisk tab. Det er for tidligt at sige, hvem der kommer til at betale. Det afhaenger af, hvordan hele ejerstrukturen bliver sat op. Men det kan meget vel blive både private investorer, elkunderne og staten,« siger Jan Bentzen.

Tidligere har der også vaeret kritik af den tekniske løsning med at inddaemme og opføre en kunstig ø. Energiselskabet Ørsted har i Børsen advaret om, at energiøen kunne ende som havvindens IC4-sag. Advarslerne blev dog overhørt, og Ørsted har efterfølgende trukket i land.

I Energistyrelsen afviser kontorchef Rasmus Munch Sørensen, at man ikke har lavet samfundsøkonomiske beregninger. Han henviser til en notits om projektøkonomien fra den 30. juni 2020, hvor Energistyrelsen estimerer, at første etape af projektet vil give et overskud på 13 mia. kr. over 30 års levetid.

Energistyrelsen ønsker ikke direkte at kommentere Jan Bentzens beregninger, men påpeger nogle forskelle i metodikken. Mest afgørende er den såkaldte diskonteringsrente, som Energistyrelsen saetter betydelig lavere end lektoren fra Aarhus Universitet.

Det er uklart, hvilken rolle Energistyrelsens notits har spillet i den politiske beslutningsproces, men ifølge Jan Bentzen er det en overfladisk projektøkonomisk beregning, som ikke kan bruges til at vurdere et så stort projekt.

»Det er en notits på fire sider, der skal beskrive de samfundsøkonomiske konsekvenser ved danmarkshistoriens største anlaegsprojekt. Det siger sig selv, at det ikke er saerlig grundigt,« siger han.

Energistyrelsen og lektor Jan Bentzen kommer frem til vidt forskellige resultater for, hvad energiøen i Nordsøen kommer til at koste samfundet over 30 års levetid. En afgørende faktor er den diskonteringsrente på 4, 6 eller 8 pct., der benyttes i beregningerne. Det svarer i grove traek til det afkastkrav, som private investorer vil have for at gå ind i projektet.