Pensionist udlever sin ivaerksaetterdrøm
Midt i en lang karriere hos TDC drømte Bjørn Eppler om livet som selvstaendig, men havde ikke den gode idé. Efter 10 år som pensionist blev hverdagen ham for ensformig, og som 75-årig kastede han sig ud i det.
Efter 10 år som pensionist sprang Bjørn Eppler ud som ivaerksaetter: Som 75-årig investerede han opsparede millioner fra et langt arbejdsliv i et center i Viby for den nye, fremadstormende sportsgren padeltennis.
Så nu tager han og hustruen, Connie Eppler, der også er pensioneret, turen over til hallen hver dag efter morgenkaffen og gør bade- og omklaedningsrummene i stand, tømmer papirkurve og fylder nye bolde i boldautomaten. Også i weekenden. Skal de vaek, f.eks. i sommerhus på Skødshoved, får de deres to voksne døtre eller deres aeldste barnebarn på 14 år på banen.
Det er ikke lige den typiske historie, man hører om pensionister. Så hvordan skete det lige for Bjørn Eppler?
Ensformigt pensionistliv
»Efter 10 år som pensionist kunne det godt blive lidt ensformigt,« konstaterer den tidligere TDC-chef.
»Vi er naesten holdt op med at rejse. Vi har ligesom set de steder, vi havde på vores liste: Parlamentet i London, Kongressen i Washington, Alhambra-paladset i Sydspanien osv. Det seneste, min kone foreslog, var en stille og rolig tur til Mallorca,« smiler han.
Ellers har han de seneste år fyldt hverdagen med det franske kortspil Tarok, som han to gange er blevet Danmarksmester i – og i parentes bemaerket har vaeret inviteret ind på Marselisborg Slot for at spille med nu afdøde prins Henrik. Han har en fast, ugentlig gåtur med kammeraterne fra tiden i Idraetsforeningen AIA-Tranbjerg. Hjemme i huset i Højbjerg kaster han sig ofte over krydsord, for foran tv’et falder han i søvn.
Laenge havde Bjørn Eppler dog gået med en uindfriet drøm om at blive ivaerksaetter.
Hele sit arbejdsliv – fra han dimitterede som cand.merc. fra Handelshøjskolen i Aarhus i 1973 og til pensionen i 2007 – var han ansat ved det samme firma: Jysk Telefon, som siden blev til TDC. Her prøvede han at vaere bl.a. kontorchef for kundeekspeditionen, markedschef og indkøbsdirektør i Jysk Telefon og sluttelig ejendomschef, da virksomheden skiftede navn til TDC. Det var også her, han mødte hustruen.
Den gode idé
»Som ung i 1970’erne skulle man bare ud og arbejde. Der var ikke så meget snak om at blive ivaerksaetter. Det var mest i håndvaerkerbranchen. Mine tanker gik slet ikke i den retning. Jeg fik job i en stor virksomhed, hvor jeg hele tiden så nye muligheder – og det blev jeg grebet af. Først da jeg kom op i en vis alder, omkring de 50 år, taenkte jeg, at det kunne have vaere fedt at have sit eget, så jeg selv kunne styre, hvor jeg skulle hen,« fortaeller Bjørn Eppler.
»Min udfordring var bare: Jeg har aldrig haft den gode idé,« griner han.
Det var de unge i Eppler-familien, der taendte noget i ham. Nevøen – der driver et erhvervsrejsebureau i København – fortalte, hvordan han var begyndt at sende mange erhvervsfolk til Spanien for at spille den nye version af tennis kaldet padeltennis. Det er tennis på en mindre bane omgivet af glasvaegge, som spillerne også bruger til at spille op ad ligesom i squash. Ketsjerne minder om forvoksede bordtennisbat.
»Start sådan et padelcenter i Aarhus. Det bliver stort,« mente nevøen.
Bjørn Epplers yngste datter
bakkede op, og sammen idéudviklede de, researchede og udarbejdede en forretningsplan.
Aktiv AIA’er
Siden barnsben har Aarhusdrengen Bjørn Eppler vaeret aktiv sportsmand i AIA-Tranbjerg – i sine unge dage som gymnast, siden som fodboldspiller med debut som 17-årig i 2. division og sluttelig som oldboys-håndboldspiller, til han blev 62 år. En masse bestyrelsesarbejde er det også blevet til – og et aeresmedlemskab.
At starte noget inden for sportsverdenen passede ham godt. Det økonomiske sats, der ville løbe op i mindst et par millioner med anlaegget af seks padelbaner i lejede lokaler, tog han rimelig roligt – han troede på idéen. Det var alderen, der trykkede for Bjørn Eppler. Havde han nu også kraefterne til det? Et helt år taenkte han sig om.
»Jeg begyndte at forsvare mig. Det er for sent nu. Det kommer ikke til at gå. Du er for gammel. Min datter skød tilbage: Du plejer altid selv at sige til os andre, at der aldrig er noget, der er for sent,« fortaeller han.
»Jeg sagde til mig selv: Hvis du ikke gør det, vil du fortryde. Jeg har mødt så mange mennesker her i livet, der har fortrudt ting, de ikke fik gjort. Sådan skulle det ikke vaere,« fastslår Bjørn Eppler.
40-årig indeni
I dag kan han således byde indenfor i det 2.200 kvadratmeter store center med seks baner, loungeområde med pallemøbler, badefaciliteter og kontor beliggende i industrikvarteret på Gunnar Clausens Vej i Viby.
Sammen med datteren fandt han lokalerne, hvor pålaegsfabrikken Plumrose engang lå og senere et lager for Søstrene Grene. Et halvt år brugte de på at etablere det, der fik navnet Aarhus Padeltennis. Banerne fik de bygget af professionelle, hallen har familien Eppler selv malet, og loungen er bygget af datterens venner.
Det har vaeret kraevende seks måneder – fra etableringsfasen i foråret 2019 til åbningen i efteråret i 2019 – men han har nydt at jonglere opgaverne i samspil med familien, også selv om budgettet skred.
Automat-kiks
»Det har vaeret fantastisk at prøve. Alle de bolde, jeg har haft i luften. Jeg har brugt alle mine kvalifikationer fra tiden i Jysk Telefon og TDC, f.eks. med at styre et bookingsystem og kunder, der ringer ind med problemer. Det har vaeret et rendezvous med alt det. Det eneste, jeg godt kunne undvaere, er at blive ringet op, fordi der sidder bolde fast i automaten,« griner han.
»Det kan godt vaere, at jeg er blevet 76 år, men indeni er jeg jo fuldstaendig som en 40årig,« smiler han.
Han nåede selv lige at spille padeltennis i 14 dage, så snublede han på vej ind i Berlins U-Bahn og havde kort tid efter et styrt på skitur, som har givet ham smerter i knaeet, så han nu har droppet padeltennis.
Til gengaeld ser han på og skiftevis hepper og mobber venskabeligt, når vennerne fra AIA-Tranbjerg spiller. Han nyder også at møde gamle TDC-kolleger i hallen og have dialogen med de unge padelspillere.
Corona-mismod
Da han viser rundt, er hallen kold og tom – lukket for spil grundet corona-restriktioner. Alligevel møder Bjørn Eppler og hustruen ind hver dag; han har bl.a. brugt tiden på at strø nyt sand på alle baner, mens hustruen har støvsuget hallen og pudset alle vinduerne.
»Jeg er traet af corona. Det gik så godt med naesten fuldt booket fra tidligt om morgenen til midnat, da vi lukkede. Nu skal vi starte op igen – og det er vel at maerke for tredje gang. Jeg kan maerke, at corona taerer på min energi og entusiasme. Jeg er fuld af beundring for de erhvervsfolk, der klør på. Hver dag spørger vi os selv: Skal vi tage over i hallen og lave noget? Jeg gider ikke rigtig se på de tomme baner. Det er mismodigt,« siger han, der alligevel planlaegger tre udendørs baner, som vil kunne vaere i brug trods corona.
Nogle pensionister ville måske føle et tab af frihed, men du og din kone nyder at komme i hallen dagligt?
»Jeg vil ikke kalde det et beskaeftigelsesprojekt, men jeg kunne ikke holde pensionistlivet ud, hvis ikke jeg havde noget at beskaeftige mig med, som ikke lige var at gå endnu en tur. Det er det, der holder dig i gang som menneske,« mener Bjørn Eppler.
Det kan godt vaere, at jeg er blevet 76 år, men indeni er jeg jo fuldstaendig som en 40-årig. BJØRN EPPLER