De Radikale vil fokusere på tre danske mødre og deres børn i de syriske fangelejre

Politisk aftale handler om de tre kvinder, der stadig har dansk statsborgerskab – og ikke de tre mødre, der har fået det frataget, lyder det fra De Radikale.

I den politisk højspaendte sag om familierne i de syriske fangelejre laegger De Radikale op til at skelne mellem de meget omtalte 19 børn og seks mødre med tilknytning til Danmark.

Martin Lidegaard, partiets naestformand og udenrigsordfører, fastslår nu, at fokus retter sig mod de tre kvinder, der fortsat har dansk statsborgerskab, og deres børn – og ikke de tre andre kvinder, som engang havde dansk statsborgerskab, men som har fået det frataget, efter de rejste til Syrien for at leve i kalifatet under terrororganisationen Islamisk Stat.

»Det er ikke dem, vi mener har ret til at komme til Danmark. Det er dem, der har statsborgerskab, vi har fokus på,« siger Martin Lidegaard, der argumenter med, at de danske statsborgere under alle omstaendigheder kan komme hertil på et tidspunkt.

»Det kan deres børn også. Det er oplagt, at det også er i Danmarks sikkerhedsmaessige interesse at få de her børn til Danmark, inden de bliver radikaliserede. Derudover føler vi også, at danske statsborgere er et dansk ansvar. Det er en global menneskeret, at man tager hånd om sine egne statsborgere. Ligesom vi sender udenlandske statsborgere tilbage, hvor de kom fra, hvis de begår grov kriminalitet, så har vi også et ansvar for vores egne borgere. Så det er helt naturligt, at det er dem, vi fokuserer på, og dermed også deres børn.«

Hvad betyder det for dem, der ikke har dansk statsborgerskab? Er I ligeglade med dem?

»Nej, sådan kan man ikke sige det. Men det er ikke dem, vi har lavet en aftale med regeringen om, og det er ikke vores fokus.«

Et flertal bestående af alle partier undtagen Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige aftalte for nylig at nedsaette en taskforce, der skal undersøge, om det kan lade sig gøre at evakuere »de danske børn uden deres foraeldre«.

»Målet med arbejdet er, at børn af danske foraeldre kan komme til Danmark hurtigst muligt,« står der i aftalen.

Her fastslås det også, at når taskforcen er faerdig, skal der vaere nye politiske konsultationer, som skal handle om »de danske børn« i lejrene.

Martin Lidegaard forklarer, at det skal forstås sådan, at der er fokus på de børn, der har en mor med dansk statsborgerskab — og altså ikke dem, der har fået frataget det danske pas og de dertilhørende rettigheder.

»Der kan vaere gråzoner ift. deres børn, som kan have dansk statsborgerskab. Men vi fokuserer på dem, der er danske, for det er dem, vi har et ansvar for,« siger han.

Automatisk statsborger

Udenrigsministeriet oplyser, at det har kendskab til tre mødre med dansk statsborgerskab, som befinder sig i de syriske lejre, og som har udtrykt ønske om at komme til Danmark. De har hhv. fem, fem og to børn ifølge de oplysninger, der har vaeret fremme i danske medier.

Dertil kommer altså tre kvinder, som er blevet frakendt deres danske statsborgerskab. Det drejer sig bl.a. om en 32-årig kvinde, der er født i Marokko, men vokset op på Frederiksberg. Hun har nu alene et marokkansk statsborgerskab. Ifølge Berlingske blev hendes to børn imidlertid født, mens kvinden endnu var dansk statsborger, og inden Folketinget vedtog den lov, der trådte i kraft den 1. februar 2020, og som betyder, at børn født i konfliktområder ikke automatisk bliver danske statsborgere, selv om en af deres foraeldre er det.

»Hvis børnene er født af danske mødre før februar 2020, er der ingen tvivl om, at de er danske statsborgere,« fastslår Eva Ersbøll, ekspert i reglerne om statsborgerskab og seniorforsker emerita ved Dansk Institut for Menneskerettigheder.

Udenrigsministeriet henholder sig til, at 10 børn er født i den syriske konfliktzone, og at »deres danske indfødsret ikke er fastslået«.

Martin Lidegaard medgiver, at der er en gråzone, som den nye taskforce nu skal kaste lys over.

»Der kan vaere gråzoner ift. de børn, som kan have dansk statsborgerskab. Men dem, vi fokuserer på, det er dem, der er danske (altså mødrene med dansk statsborgerskab, red.). Det er dem, vi har et ansvar for,« siger han.

Rosa Lund, retsordfører for Enhedslisten, mener, at »det er meget bekymrende meldinger fra De Radikale«.

»Der er danske statsborgerbørn, som nu har mødre, der ikke laengere er danske statsborgere. De har ret til at vaere sammen. Jeg mener stadig, at de er vores ansvar.«

Hvorfor?

»Fordi børnene har tilknytning til Danmark, i og med at de er født af en dansk mor. Og tager vi de danske statsborgerbørn hjem, skal deres mødre også med – uanset om de er statsborgere eller ej. Vi ved, at det vil vaere skadeligt for børnene at skille dem ad. Danmark har ressourcerne, domstolene og den bedste ekspertise inden for afradikalisering. Derfor synes jeg, at den haenger på os.«

Det har ikke vaeret muligt at få en kommentar fra Udenrigsministeriet.