Dansk kvinde i IS-fangelejr: »Det vil uden tvivl skade mine børn, hvis de blev sendt af sted alene«
De er fra Storkøbenhavn og Sydvestjylland, har blå øjne og rødbedefarvede pas og er omdrejningspunkt for et juridisk og politisk limbo. Jyllands-Posten har i en IS-fangelejr i Syrien bl.a. mødt to etnisk danske kvinder med sammenlagt syv af de børn, der l
Danmark mod Syrien og Islamisk Stat, for at følge sin mand. Også ham har JyllandsPostens journalist mødt flere gange, da han sidder faengslet som IS-kriger i et af de kurdiske faengsler.
Efter hendes ankomst til IS – og efter at hun ifølge eget udsagn også havde siddet faengslet hos den islamistiske gruppering Jabhat al-Nusra – tog parret i 2017 turen over Eufrat-floden på et oppustet hjuldaek ud af Islamisk Stats område – blot for at lande i armene på de kurdiske styrker og den internationale koalition.
Begge har familiaere rødder i Tyrkiet, men er født og opvokset i Danmark. Og i dag har de fået frataget deres danske opholdstilladelse. Ifølge PET’s seneste sikkerhedsrapport har i alt 10 personer med tilknytning til Danmark, som udrejste til og fortsat befinder sig i bl.a. Syrien og Irak, netop fået frataget deres danske opholdstilladelse. Et faktum, den unge kvinde i dag er fuldt afklaret med, og derfor tilføjer hun:
»Du kan også sige, at jeg ikke har taenkt mig at tage til Danmark. Jeg gider ikke tage til Danmark.«
Hvornår hun kommer ud af lejren, vides ikke. I dag er hun først og fremmest ivrig for at komme tilbage til sit telt, der er under ombygning, og som hun deler med en 31årig dansk kvinde.
Selv om de overordnet også deler den samme fortid ved at vaere udrejst af Danmark med kurs mod IS, er den 31-årige omvendt en af dem, Danmark ikke kan komme udenom. For hun er etnisk dansk med blå øjne, to børn og et rødbedefarvet pas.
Skadede børn
Ifølge Udenrigsministeriet sidder i alt seks kvinder med tilknytning til Danmark samt deres børn tilbageholdt i fangelejre i Syrien, mens fem maend er faengslede. Men tal i Syrien – og fra de to fangelejre al-Hol og alRoj, der tilsammen huser over knap 65.000 kvinder og børn fra 57 forskellige lande – er selvsagt flydende og behaeftet med usikkerhed, i takt med at kvinderne får aendret – frataget – deres nationale tilhørsforhold. Ifølge Udenrigsministeriets tidligere oplysninger har tre af kvinderne fået frataget deres statsborgerskab administrativt.
I al-Roj-lejrens besøgslokale er det nu en anden kvinde, som saetter sig over for os og indvilger i at mødes med Jyllands-Posten. Hun er etnisk dansk med dansk statsborgerskab, men er, hvilket er den gaengse holdning blandt kvinderne, forbeholden med at udtale sig. De er generelt bange for, at deres udtalelser enten kan blive fordrejet eller misforstået, både her i lejren og i Danmark, og eventuelt kan ødelaegge deres muligheder for at vende retur til Danmark.
For denne 33-årige kvinde vil det i så fald vaere tilbage til Sydvestjylland, hvor hun voksede op i en paeredansk forstadsfamilie. Som 18-årig konverterede hun til islam. Hendes historie har tidligere vaeret fremme i flere danske medier, da hun sidder fanget med fem børn i alderen 2 til 12 år. Sidstnaevnte er en dreng, som naermer sig den alder, hvor lejrledelsen fra den ene dag til den anden kan beslutte at fjerne ham fra familien og sende ham på et afradikaliseringshjem i området.
Men hvis tiden og politisk velvilje er med dem, har familien også en anden mulighed. Født af den danske kvinde med en dansksomalisk far – også med dansk statsborgerskab – er det blandt andet hendes børn, Christiansborg i øjeblikket diskuterer, og hvis skaebne bliver afgjort, når den såkaldte