Det er kun sket én gang før: Grønlands socialdemokrater slået af tronen
IA blev Grønlands største parti og vil styre stålsat for at opfylde valgløftet om at standse det store mineprojekt på Kvanefjeld.
Med over en tredjedel af stemmerne traekker Inuit Atagatigiit (IA) sig ud af valget i Grønland som den store sejrherre. Ikke mindst i Narsaq, hvor det omstridte Kvanefjeld ligger, har IA haft et godt valg. Meget tyder nu på, at man skal vaenne sig til at sige Múte B. Egede, når talen falder på Grønlands landsstyreformand. Den 34årige kultur- og samfundshistoriker blev tilmed valgets største stemmesluger med 3.380 personlige stemmer.
Det er kun anden gang, efter at Grønland fik selvstyre i 2009, at socialistiske IA saetter sig i spidsen. Første og hidtil eneste IA-landsstyreformand var Kuupik Kleist, som overtog regeringsmagten, netop som selvstyret blev indført.
I Grønland skal man taelle til 16 for at sikre sig flertal. Og hertil raekker IA’s 12 mandater ikke. Spørgsmålet er derfor, hvem IA kan danne regering med, og ikke mindst hvad det betyder i forhold til det emne, som dominerede den grønlandske valgkamp: Kvanefjeldsprojektet i Múte B. Egedes barndomsby Narsaq i Sydgrønland. Her arbejder et australsk firma på at få tilladelse til at udvinde sjaeldne jordarter, som bruges i bla. mobiltelefoner og elbiler,
Det betyder ikke, at alle mineprojekter i Grønland saettes i stå, men det sort ud for Kvanefjeld, som er et af de projekter, som er laengst fremme i processen.
Kamp i Siumut
Under den sidste partilederdebat før valget undlod partierne, bortset fra IA og det borgerlige Atassut (Samhørighed), at saette navn på, hvem de ser som regeringsleder. Begge partiers ledere pegede på sig selv. Ved samme debat sagde Múte B. Egede, at IA er klar til at samarbejde med alle, men det vigtigste er, at man står sammen for at beskytte natur og mennesker. Når det kommer til minen, kan IA og Naleraq, som praecis har de 4 mandater, der skal til for at danne flertal, nå til enighed, men på et andet vigtigt område, fiskeriet, vil de to partier hver sin vej, idet Naleraq vil liberalisere fiskerierhvervet.
Grønlands nu naeststørste parti, socialdemokratiske Siumut, som også gik frem og fik 10 mandater, har vaklet over for minen, og det sidste slag er givet ikke slået endnu. Der kigges nøje på de personlige stemmetal mellem de to rivaler: Den siddende landsstyreformand, Kim Kielsen, og partiformand Erik Jensen, som vippede Kielsen af formandsposten i november. Før valget lod Kielsen forstå, at han vil bruge en eventuel styrke til at generobre partitronen. De personlige stemmer viser, at Erik Jensen trak det korteste strå med 1.186 personlige stemmer mod Kielsens 1.841. På valgdagen var rangfølgen endnu uafklaret, men Erik Jensen meddelte, at han ikke ville traekke sig nu. Spørgsmålet er, hvem partiet vil stille med som forhandlingsleder.
Slog på selvstaendighed
Et af Siumuts største slagnumre var et løfte om en folkeafstemning om en grundlov for Grønland, hvilket de facto vil sige en afstemning om selvstaendighed. Partiet satte dog ikke dato på, hvornår Grønland i givet fald skulle løsrive sig fra Rigsfaellesskabet med Danmark og Faerøerne.
Bemaerkelsesvaerdigt er det dog, at ingen de to partier, som repraesenterer yderpunkterne i selvstaendighedsspørgsmålet, Nunatta Qitornai (Vort Lands Efterkommere), som vil fremskynde Grønlands selvstaendighed, og Suleqatigiissitsisut (Samarbejdspartiet), som vil forblive i Rigsfaellesskabet, opnåede valg. Sammen med borgerlige Demokraatit (Demokraterne), der blev halveret, står de som valgets største tabere.
Vaelgerne stemte i overensstemmelse med det, som de også har givet udtryk for i meningsmålinger: Ja tak til selvstaendighed — men først når økonomien tillader det.
De store udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål, stormagtsrivalisering i Arktis og amerikansk tilstedevaerelse i Grønland, lå ikke højt på vaelgernes dagsorden. En undersøgelse, som Grønlands Universitet offentliggjorde i februar, viste at ”militarisering af Arktis” sammen med ”terrortrussel” lå hhv. naestsidst og sidst blandt 11 udfordringer for Grønland, som vaelgerne skulle forholde sig til. Økonomi, arbejdsløshed og leveomkostninger var de helt store topscorere.
De seneste prognoser for Grønlands økonomi viser, at også i Grønland efterlader coronakrisen en regning, som forstaerkes af, at en aldrende befolkning skaber et stort finansieringsproblem. Grønlands økonomiske råd peger desuden på, at såvel turisme som råstofmarkedet er påvirket af den globale krise.
Grønlands valg blev således udkaempet på og afgjort af en udefineret fremtid, men det er nutiden, som for alvor kommer til at stå højest på dagsordenen, når en ny regering har sat sig. Social-, sundheds-, uddannelsesog boligområdet hører til områder, som alle er enige om traenger sig hårdt på.