Merkel gør igen livet svaert for sin efterfølger

Der er under et halvt år til det tyske valg. Alligevel stak Merkel for nyligt sit bud på en kanslerkandidat en lige højre.

Mens de fleste tyskere fyldte sig med chokoladeaeg, fandt mange hen over påsken også tid til at gøre grin med

Armin Laschet, Merkels kronprins til at efterfølge hende som kansler. Årsag? Laschet meddelte, at han nu ville taenke over, hvilke indgreb der er mest effektive over for pandemien.

Oven på et år med coronakrise kom der isaer på det sociale medie Twitter en del mere eller mindre grove forslag til, hvilke overvejelser Laschet mon gjorde sig:

»Hvis jeg spiser mig selv, er jeg så vaek eller dobbelt så tyk?« lød et Tweet med nøgleordet »Laschetdenktnach«, altså »Laschet taenker sig om«.

Tirsdag i denne uge foreslog Laschet så en slags ”brobygger-lockdown”, altså en samfundslukning, der skal bygge bro over de naeste par uger, indtil flere er vaccineret. Ikke nogen åbenbaring, al den stund det svarer nogenlunde praecist til, hvad mange, herunder også Angela Merkel samt en raekke eksperter, nu har praediket laenge.

Utilfreds Merkel

Alligevel er udmeldingen interessant, fordi Armin Laschet er kendt for at foreslå lempelser af coronareglerne – ikke skaerpelser. Derfor fortolkes hans udmelding som en total overgivelse til coronastrammeren Angela Merkel. Hun støttede ham ellers op til det nylige formandsvalg i CDU, som han også vandt. Men for nyligt kritiserede hun ham skarpt under et langt tv-interview, fordi han som ministerpraesident i delstaten Nordrhein-Westfalen ikke følger de coronaregler, han selv har vaeret med til at vedtage:

»Der er flere delstater, der har en meget bred fortolkning – det gør mig ikke glad,« lød det fra Merkel.

I virkeligheden kunne Tysklands kansler lige så godt have stukket Laschet en lige højre – det var i hvert fald, hvad hun gjorde symbolsk. Og at Laschet nu kommer krybende tilbage, forventes ikke at hjaelpe ham i kampen om posten som kanslerkandidat for de to borgerlige søsterpartier CDU og CSU.

Her står han i forvejen svagt over for sin udfordrer, Markus Söder, formand for CSU og ministerpraesident i Bayern. Mens Söder lige nu har opbakning fra omtrent 38 pct., ville blot ca. 18 pct. saette kryds ud for Armin Laschets navn.

Markus Söder fører

På mange måder er forløbet et klassisk eksempel på, hvordan Angela Merkel gør livet svaert for sine efterfølgere. Tysklands kansler er i forvejen berømt for i årevis brutalt at have ryddet al intern modstand af vejen. En potentiel efterfølger fik da også først lov for alvor at manifestere sig, da Merkel under pres af elendige meningsmålinger meddelte sin afgang som partiformand i 2018.

Men også hun, Annegret Kramp-Karrenbauer, fik kun lov at begå et par fejl, før Merkel for rullende kamera underminerede hendes position i partiet. Så trådte Kramp-Karrenbauer tilbage.

Laschet forventes at kaempe til sidste blodsdråbe. Men tiden begynder at løbe ud. Det er meningen, at det skal afgøres før pinse, hvem der skal opstilles som kanslerkandidat. Det tyske valg er mindre end et halvt år vaek.

I øjeblikket koster usikkerheden i meningsmålingerne. Nogle af dem viser blot 25 pct. opbakning til CDU, som for kun et par måneder siden lå taet på 40 pct. Styrtdykket skyldes primaert regeringens flakkende håndtering af coronakrisen samt flere potentielle korruptionssager.

At Merkel nu traekker stikket til sin kronprins, der står over for en staerk udfordrer, kan koste partiet fatalt.