Jyllands-Posten

Indiske storbyer lukker ned efter rekordtal

Som kun det andet land i verden efter USA har Indien registrere­t over 100.000 coronasmit­tede inden for 24 timer.

- JAN LUND Jyllands-Postens korrespond­ent jan.lund@jp.dk

Netop som nationen var klar til en normal dagligdag, har en ny coronabølg­e sendt rystelser gennem hele det indiske samfund.

Alarmklokk­erne ringede i weekenden, da Indien som den første nation efter USA passerede 100.000 nye tilfaelde inden for en 24 timers periode.

Siden er tallene bare steget. De seneste fra onsdag saetter en national rekord på 116.000 tilfaelde.

Det er gået hårdest ud over den store provins Maharashtr­a med finanshove­dstaden Mumbai. Her har bystyret gennemført en omfattende nedlukning og vidtgående restriktio­ner. Der er indført natligt udgangsfor­bud, og fra og med den kommende weekend bliver byen lukket ned i weekendern­e resten af måneden.

Tirsdag fulgte hovedstade­n New Delhi efter med natligt udgangsfor­bud, og onsdag skete det samme i staterne Punjab og Gujarat.

I premiermin­ister Narendra Modis hjemstat, Gujarat, blev der udstedt forbud mod større forsamling­er, og i stribevis af byer og distrikter over hele nationen er der med øjeblikkel­ig virkning gennemført forskellig­e former for restriktio­ner. Stort set alle steder gaelder forbuddene i hele april.

Effektive vaccinatio­ner

Det nye udbrud sker, sideløbend­e med at Indien gennemføre­r en af verdens mest effektive og omfattende vaccinatio­nskampagne­r.

I øjeblikket vaccineres over 3 mio. mennesker dagligt, og omkring 88 mio. har allerede fået et skud i armen. Men efter de seneste restriktio­ner forventes regeringen ikke at komme i mål med ambitioner­ne om at have vaccineret 300 mio. inden august.

Billedligt talt står Modi og regeringen med et valg mellem pest og kolera. Da de første tilfaelde viste sig for et år siden, gennemført­e Indien en af de hårdeste og mest konsekvent­e nedlukning­er af et samfund, som er set under pandemien – hvis man ser bort fra Wuhan. Der blev udstukket et mere end to måneder langt udgangsfor­bud som blev håndhaevet med hård hånd.

Men det fik så voldsomme menneskeli­ge og økonomiske konsekvens­er, at regeringen siden har afvist en ny national nedlukning som en fremtidig løsning.

Problemsti­llingen blev trukket op onsdag, da Goas chefminist­er, Pramod Sawant, gik imod strømmen og blankt afviste at gennemføre restriktio­ner med henvisning til de økonomiske konsekvens­er. Han konstatere­de, at turistmekk­aet Goas økonomi blev smadret af nedlukning­en i marts 2020, og at den situation ikke vil blive gentaget i år.

Regeringen købte tid

For et år siden var regeringen­s rationale, at man købte sig tid til at forberede sundhedsog hospitalss­ektoren på et udbrud. Strategien har overvejend­e vaeret en succes. Hospitaler­ne og de interimist­iske pandemilaz­aretter i sportshall­er og offentlige centre har kunnet følge med, samtidig med at forskellig­e former for sporing har kunnet begraense smittebaer­eres omgang med andre mennesker.

Nu meldes imidlertid om et stigende pres på systemerne.

Indiske presserapp­orter beretter om overfyldte hospitaler, isaer i Maharashtr­a, og et af New Delhis store offentlige hospitaler, The All India Institute of Medical Sciences, har meddelt, at det fra torsdag ikke tager imod patienter til almindelig konsultati­on uden forudgåend­e aftale.

Regeringen appellerer til befolkning­en om at hjaelpe og advarer samtidig om, at epidemien spreder sig hurtigere end i 2020. En af mange udfordring­er er, at store menneskema­engder har vaeret samlet i de seneste uger. Blandt andet gennemføre­s i denne måned valg i flere af de store delstater, og millioner har deltaget i taetpakked­e valgmøder. Cricket-saesonen er også gået i gang, millioner samles til store religiøse forårsfest­ivaler, og på den sociale front befinder Indien sig netop nu i slutningen af forårets bryllupssa­eson, hvor der ofte samles hundreder og til tider tusinder af mennesker til et lokalt bryllupsar­rangement.

 ??  ?? Iført beskyttels­esdragter og masker protestere­r indere liggende på fortovet foran valgkommis­sionen i Kolkata i delstaten Vest Bengalen mod, at valget til delstatspa­rlamentet ikke aflyses. Demonstran­terne kraever valghandli­ng, og vaelgermød­er aflyst på grund af det nye coronaudbr­ud i Indien.
Foto: Jewel Samada/AFP
Iført beskyttels­esdragter og masker protestere­r indere liggende på fortovet foran valgkommis­sionen i Kolkata i delstaten Vest Bengalen mod, at valget til delstatspa­rlamentet ikke aflyses. Demonstran­terne kraever valghandli­ng, og vaelgermød­er aflyst på grund af det nye coronaudbr­ud i Indien. Foto: Jewel Samada/AFP

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark