Thomas Rydahls nye roman er et eksistentialistisk laerestykke

Midtlivskrise, psykologisk og socialt skibbrud samt livets ulidelige lethed hos den kreative klasse på Østerbro er centrale ingredienser i ny Søren Kierkegaardinspireret roman af Thomas Rydahl.

hørte senest fra Thomas Rydahl i 2019, da han både afsluttede sin originale og med rette meget roste krimitrilogi om danske Erhard i frivilligt eksil på Fuerteventura og praesenterede en krimi skrevet sammen med Anders Klarlund og Jakob Weinreich (”A. J. Kazinski”) med den 29-årige H.C. Andersen som anklaget for drab på en prostitueret og efterforsker af selvsamme sag.

Der er da også slaegtskab med både den i eksistentiel henseende noget skibbrudne Erhard og den unge Andersen, der nok har lidenskaben, men ikke helt ved, hvad han skal bruge den til.

At Rydahl dermed havner hos Søren Kierkegaard, er der en vis logik i. Men før den danske eksistensfilosof tårner sig op, skal vi lige praesenteres for Flemming Laurentsen.

Han var 10 år, da familiens hus braendte. Flemming fik reddet sin søster ud, mens moderen blev brandens bytte. Faderen var som saedvanlig fravaerende, og Flemmings eneste holdepunkt var vennen Seb.

Nu, som 42-årig, har Flemming job, kone og familie. Dvs. det har han så ikke laengere. Konen, Hannah, vaertinde på TV 2’s ”Go’ morgen Danmark”, har fundet en mere spaendende partner. Hun vil skilles og smider Flemming ud af huset i Roskilde.

Snart har Flemming heller ikke noget job laengere. For han har vaeret ansat som – ikke videre initiativtagende – grafiker i svigerfaderens entreprenørvirksomhed. Det fryder vist svigerfaderen at kunne give Flemming en fyreseddel. Aversionen mod svigersønnen kan have noget at gøre med svigersønnens p.t. undertrykte ludomani.

Så Flemming har intet tilbage. Seb, der har haft succes og nu er chief financial officer i en medie- og it-virksomhed, får arrangeret et lejemål i et havehus bag en stor, forladt villa på Østerbro.

Flemming driver lidt omkring, med lange gåture på Østerbro og rundt om Søerne, indtil han begynder at gå til hånde i en vinbar ikke så langt fra den ny adresse.

Det er en af gaesterne på

ROMAN

THOMAS RYDAHL 350 sider, 300 kr. Politikens Forlag

vinbaren, stjernekokken Osman, der fatter interesse for den forpjuskede Flemming. Han efterlader ham en pakke med Søren Kierkegaards ”Forførerens dagbog” og en opfordring til at mødes med en gruppe mennesker.

Det viser sig, at gruppen, der taeller en yngre lyriker, en aeldre professor emerita, der er nuvaerende antikvarboghandler, en ministersekretaer/spindoktor, en kunstinvestor, en diva fra teatret, foruden stjernekokken, har eksisteret en halv snes år, og at den beskaeftiger sig med at diskutere Kierkegaard i almindelighed og hans ”Forførerens dagbog” fra ”EntenEller” bind 1 i saerdeleshed.

Gruppen er optaget af navnlig Kierkegaards tanker om det aestetiske og mulighederne for at afprøve filosoffens teorier i deres aktuelle liv. Det vil i praksis sige et liv i nydelse og med fryden ved behovsudsaettelse, alt i erkendelse af, at opnår man målet, er forventningens glaede slut, og livet dermed tomt.

Da Flemming engagerer sig i gruppens aktiviteter, bliver hans forfaldshistorie møjsommeligt vendt til en dannelseshistorie med Kierkegaard, formidlet af Forførernes Klub som vejleder.

Flemming kommer videre

Flemming får hanket op i sig selv. Han indser, at hans ønske om genforening med hustru og familie nok er en illusion. Inden laenge er han i gang med et projekt om at renovere det gamle hus, i hvis have han bor, besøge den demente ejer på hans plejehjem, se ejerens datter, nuvaerende praest i Sankt Jakobs Kirke på Østerbro, lande et art director-job på Se og Hør med aktiv hjaelp fra Sebs kone, der har kontor på ledelsesgangen hos Aller, at leve nattelivet med indtagelse af ikke så få magnumflasker Chateau Margaux (!) og, ikke mindst, at forsøge sig som forfører.

Hvordan det ender, skal ikke røbes her, men det er stadig med inspiration fra Kierkegaard og hans idé om det eksistentielle sats og nok også med implicit reference til det etiske stadie på livets vej fra ”Enten-Eller”s bind 2, at Flemming kommer videre og ind i pandemiens første nedlukning af nationen.

Rydahls nye roman er en slags lektion i anvendt eksistentialisme. Så det kan godt vaere, at laeseren griber sig i at sukke: ”Åh nej, ikke mere ”Sofies verden” eller selvhjaelp a la Svend Brinkmann”.

Men megen betydelig litteratur har jo eksistentielle anliggender som noget centralt. Hos forfattere som Max Frisch, Albert Camus, Jean-Paul Sartre er der tilmed tale om eksistentialisme af bevidst kierkegaardsk tilsnit.

Så humlen her er ikke historier om eksistensen, men om hvordan den praesenteres. Hvis det bliver udpraeget belaerende som hos britiske John Fowles i ”Troldmanden” (”The Magus” 1966/1977) eller som her hos Rydahl, kan det føles som lidt for meget.

Oven i sit Kierkegaardaerinde kommer ”Forførernes Klub” også med et vaeld af skarpe, ikke sjaeldent meget morsomme, iagttagelser om livet i navnlig det såkaldt kreative segments aktuelle (hovedstads-)Danmark.

Kan man acceptere den noget håndfaste filosofiøvelse, er der tale om en både tankevaekkende og underholdende historie, der godt kan stilles op på hylden med periodedannelsesromaner fra ”Adam Homo” og frem.