Tal ordentligt – ellers bliver vi aldrig klogere
Du må gerne udfordre min viden om vacciner, men hvis du siger, at jeg er hjernevasket og en forraeder, bare fordi du er uenig, så er det ikke debat laengere, men bare ukonstruktivt råberi.
Hvorfor debatterer vi? For at få ret? For at overbevise andre om, at vi har ret? For at blive klogere? Jeg håber, at vi debatterer for at blive klogere og ultimativt for at finde frem til gode svar på svaere spørgsmål. For at en god debat kan levere på disse formål, kraever det først og fremmest, at deltagerne i debatten går til den med åbent sind og er villige til at lade sig overbevise af gode faktuelle argumenter. Det ligger i sagens natur, at vi får mest ud af at debattere med dem, vi er uenige med, forudsat at vi respekterer hinanden.
Som forsker på Aarhus Universitet beskaeftiger jeg mig til dagligt med, hvordan vores immunforsvar genkender virus og forsvarer vores krop mod disse fjendtlige pirater. Da det at genkende virus er en central del af vaccineforskningen, er jeg også blevet inddraget i den aktuelle debat om vacciner.
Jeg deltager med stor glaede, da jeg møder mange mennesker, der er oprigtigt nysgerrige og gerne vil vide mere om vacciner, og hvordan de virker. Jeg møder også mange mennesker, der er skeptiske over for vacciner. De udfordrer mine argumenter og stiller relevante spørgsmål, som f.eks. hvordan kan man udvikle en vaccine så hurtigt? Diskussionerne er vigtige, og jeg bruger meget tid på at tale med vaccinemodstandere, fordi jeg ser det som min pligt som forsker at få fagligheden ind i vaccinedebatten.
Desvaerre har jeg også mødt bagsiden af debatten. Det er få, men meget højtråbende personer, som har beskyldt mig for at vaere forraeder, vaere hjernevasket eller på anden måde tale usandt, og enkelte har sågar sendt hadefuld post. Det meste af dette generer mig ikke voldsomt, og jeg mener ikke, at denne gruppe fortjener naevnevaerdig opmaerksomhed. Men når jeg bliver beskyldt for at vaere hjernevasket eller at lyve, føler jeg mig nødsaget til at reagere. Jeg bruger lang tid på at undersøge alle til rådighed vaerende fakta, før jeg udtaler mig offentligt, og jeg udtaler mig om, hvad jeg ved, ikke hvad jeg mener eller tror. Kort sagt bliver jeg vred, når jeg beskyldes for at lyve. På samme tid mener jeg, at vi her berører noget af det mest problematiske i verserende samfundsdebatter. Skal det, man siger, vaere sandt, eller er alt tilladt?
En debat må gerne vaere direkte og hård, men at beskylde ens modpart for at lyve, blot fordi man er uenig, er dels dårlig stil, dels går det imod formålet med at debattere. Hvis de, der er uenige med os pr. definition lyver, ja, så vil en debat jo aldrig flytte noget. Vi vil enten stå og råbe højt ad hinanden eller sidde sammen med folk, der er enige med os og bekraefte hinanden i noget, som er forkert. Man kan jo se på et land som Brasilien, hvor en raekke forkerte påstande har fået lov til at få afgørende indflydelse på landets håndtering af coronaepidemien med katastrofale følger for landets befolkning.
Debatter kan groft sagt deles op i to typer: Den holdningsbaserede og den faktabaserede. ”Eksisterer Gud, skabte han Jorden, og er han i virkeligheden en hun?” er i høj grad en holdningsbaseret debat. ”Hvor effektiv er en vaccine mod coronavirus?” er derimod en faktabaseret debat, hvor man kan måle sig frem til et korrekt svar. Hvem er bedst til fodbold? AaB eller Brøndby? Man kan jo slå op i tabellen og se, hvem der fører, så vidt er den diskussion ganske faktuel, men for os aegte fodboldfans er der mange irrationelle elementer i vores syn på de enkelte klubber. Netop derfor kan mine naboer og jeg bruge lang tid på denne interessante debat, og alligevel lykønsker vi hver sommer den, der ligger øverst i tabellen, fordi vores kaerlighed til spillet er større end vore uenigheder.
Vaccinedebatten giver anledning til at genopfriske, hvorfor vi debatterer, og hvad det kraever af os at føre en ordentlig debat. Set fra min stol er formålet med vaccinedebatten at give danskerne den bedst mulige information, så de kan traeffe en selvstaendig beslutning om at blive vaccineret eller ej. I den debat skal alle have ordet, både eksperter og laegmaend. Folk, der elsker vacciner, og folk, der er skeptiske eller direkte imod. Men argumentationen skal vaere faktabaseret og respektfuld!
Mange vaccinemodstanderne blander holdninger og fakta på en måde, som ligner det, mange af os fodboldentusiaster gør, når vi taler om vores yndlingshold. At have en holdning til ting, inklusiv vacciner, er der ikke noget galt med, men man bør evne at adskille holdninger fra fakta. Når vi taler om beslutninger, der ultimativt kan betyde liv og død samt koste landet enorme summer, bør debatten i videst muligt omfang føres på et faktuelt grundlag.
Fodboldkampe afgøres af, hvem der har scoret flest mål, vacciners effektivitet afgøres af, hvor mange liv de redder. Begge dele kan måles praecist. Udfaldet af fodboldkampe vil altid vaere genstand for diskussion, men når resultatet står klart for alle, siger jeg alligevel paent tillykke til min nabo, når Brøndby vinder, også selv om jeg synes, det er rygende uretfaerdigt.
Vacciners effektivitet og sikkerhed kan måles, men som med fodbold er der irrationelle elementer, som forskere er nødt til at respektere, isaer frygten for at lade sig injicere med et stof i en ellers sund og rask krop. Mine kollegaer og jeg respekterer denne frygt og forsøger at forklare de videnskabelige fakta bedst muligt.
Jeg håber inderligt, at I lytter. Om I er enige, er jeres afgørelse. Men vaer venlig at huske, at vores intention er at bidrage med faktuelle oplysninger, der kan hjaelpe jer med at traeffe jeres valg. Vi ønsker på ingen måde at bestemme over jer.