»Jeg kan bedre relatere tallet 60 til mit kondital end til min fysiske alder«
Skuespilleren Lars Bom glaeder sig til at komme tilbage på de genåbnede teaterscener og maerke sit publikum fysisk.
Når skuespilleren Lars Bom underviser nye talenter inden for sit kunstneriske felt, ligger ét budskab ham altid saerligt staerkt på sinde:
»Forfaengeligheden er en skuespillers vaerste fjende – det er vigtigt for mig at formidle til mine studerende. Mange tror, at vores fag handler om at vaere god i andre menneskers øjne. I virkeligheden handler det ét hundrede procent om at kunne leve sig ind i sin karakter og fremstille den på en gribende måde. Man skal kunne stille sig til rådighed i kunstens og fortaellingens tjeneste uden selv at forvente at få noget retur,« pointerer han.
»Det er den sunde tankegang: at kunne give sig hen og opnå en indre tilfredsstillelse gennem det, man gør – ikke så meget gennem de reaktioner, man får fra omgivelserne.«
Han indrømmer, at budskabet står i kontrast til det praestationsraes, mange unge er underkastet i dag. Og til de likes, de yngre generationer er blevet afhaengige af at høste på sociale medier. I den sammenhaeng vejrer han dog et paradigmeskifte:
»Jeg føler, at like-kulturen måske er lidt på retraete. Jeg håber det. Mange af de unge, jeg møder, vil bare gerne kunne traekke vejret frit og nyde deres liv uden hele tiden at halse af sted efter anerkendelse.«
Selv har skuespilleren på taersklen til sit nye årti fundet en ro både i sit arbejde og som menneske mere overordnet.
»På papiret ser tallet 60 da ganske rigtigt skraemmende ud – det er naesten, som om jeg stod med det ene ben i graven allerede. Heldigvis forholder det sig helt anderledes; jeg dementerer den tese. Og det er jo glaedeligt. I virkeligheden kan jeg bedre relatere tallet 60 til mit kondital end til min fysiske alder,« smiler skuespilleren, der i sit voksenliv har vaeret aktiv inden for flere typer sport.
Den seje strisser
Mange husker, da han i 1997 blev landskendt på skaermen i løbedragt som den atletiske politibetjent Christian Torp i TV 2-serien ”Strisser på Samsø”.
Rollen sikrede den unge Lars Bom i hovedrollen øjeblikkelig national stjernestatus.
Som følelsesforstenet stenbrostrisser og knudret enkemand, som blev forflyttet til Samsø med sin datter, fik han lov at vise sig frem for hele Danmark.
Lars Boms lige fra starten taetbarberede isse og staerke fysiske fremtoning tilført følsom mimik har siden givet ham muligheder for at spille på flere yderpoler.
I kultfilmen ”Pusher” fra 1996 var han rå som urobetjent. Ligeså i tv-serien ”Edderkoppen” fra 2000 som håndlangeren og henretteren Arthur.
Til gengaeld fik charme og humor lov til at praege hans rolle som den tidligere landsholdsspiller og lastbilchauffør Johnny Olsen i den populaere tv-serie ”Rejseholdet” i 2000-04. Hvor han kejtet bagte på kollegaen Gaby og spillede fodbold med Laudrup-brødrene og scorede på straffe.
”Rejseholdet” var banebrydende som den første danske tv-serie, der vandt en Grammy Award som bedste internationale tv-serie.
Et aktivt liv
I fritiden snører Lars Bom fortsat løbeskoene. Landevejscyklen og havkajakken bliver også jaevnligt luftet.
Han har bl.a. vaeret med til at udbrede traeningsprincippet ”kort, hårdt og ofte”, som går ud på at traene kortvarigt, men i et højt tempo. Som kontrast hertil har han som løber tilbagelagt maratondistancer herhjemme og i bl.a. Berlin.
Når han skal ned i gear, er en fisketur den ideelle udskejelse.
»Andre mediterer. Jeg tager min båd, der ligger i Isefjorden, hvor jeg også har et sommerhus. Så sejler jeg ud på havet for at fiske efter makreller. Det betyder mindre, om jeg får bid. Selve turen giver mig ro i sindet,« siger skuespilleren, der under corona-nedlukningen har brugt sommerhusets have som et alternativ til de nedlukkede fitnesscentre:
»Både haekkene og et genstridigt fire meter højt brombaerkrat har fået en tur,« triumferer han.
Traenger til mennesker
De lange lockdown-perioder har vaeret hårde for ham og kollegerne i kulturbranchen.
»Normalt netvaerker vi meget face to face inden for mit fag. At realisere kulturprodukter er ikke som at have fysiske varer til salg i en internetbutik. Vi er dybt afhaengige af at kunne mødes. Jeg håber, at det hele snart tør op, så vi kan komme ud og se andre mennesker i øjnene og tale med hinanden,« siger Lars Bom.
Sammen med musikeren Eva Malling, som han privat danner par med, og to andre musikere turnerede han op til pandemiens ankomst til Danmark med en forestilling i ord og toner om digteren H.C. Andersen.
Til alt held for dem nåede de naesten at faerdiggøre turnéen, inden alt blev lukket ned sidste forår.
Aktuelt forbereder han og Eva Malling en ny forestilling om den excentriske franske komponist Eric Satie.
»Jeg spiller Satie, og manuskriptet er skrevet af Eske K. Mathiesen, en af vores største digtere herhjemme. Evas mor, koncertpianist Amalie Malling, optraeder også i forestillingen,« siger Lars Bom.
En ting, som han har glaedet sig over at kunne gennemføre under nedlukningen, er indlaesning af lydbøger.
»Det har grebet om sig; nu har jeg etableret et lille lydstudie hjemme i huset. Jeg kan virkelig godt lide at sidde og nørde med oplaesningerne og fordyber mig også i andre litteraere vaerker – ud over dem, jeg indtaler.«
Fejringen af sin runde dag har skuespilleren udskudt.
»Når det hele åbner igen, glaeder jeg mig til at feste igennem uden mundbind. Det bliver noget udendørs med musik, grillmad og hygge med mine venner og min familie. Til den tid har jeg ifølge planen fået mit første barnebarn, som selvfølgelig skal med til festen. Det bliver stort.«
Lars Bom, skuespiller, Frederiksberg