Økonomiske vismaend: Eftervirkninger af coronakrisen kan blive »betydelige«
Pandemien har vendt op og ned på mange ting i dansk økonomi, og konsekvenserne vil kunne føles de naeste mange år, vurderer de økonomiske vismaend i en rapport.
Senfølgerne af pandemien på dansk økonomi kan traekke ud i mere end et årti.
Men traeffer politikerne de rigtige valg, kan det endelige regnestykke dog vise sig at blive positivt for økonomien. Det vurderer de økonomiske vismaend i en rapport.
»Krisen har skabt forhold, som de kommende år vil traekke op i produktiviteten, men også nogle, som vil traekke ned. Ved dagens ende kommer vi til at tale om disse ting de naeste 10 år eller mere,« siger Carl-Johan Dalgaard, overvismand og professor i økonomi på Københavns Universitet.
Vismaendene peger bl.a. på, at pandemien har forstaerket tendenser til mere hjemmearbejde på arbejdsmarkedet, mere internethandel og mere automatisering i virksomhederne, som muligvis kan styrke produktiviteten og dermed den økonomiske vaekst og lønudvikling de naeste mange år.
På den anden side af ligningen er der risiko for, at de selvsamme tendenser kan udløse drastiske omvaeltninger på arbejdsmarkedet, som kan skabe langtidsledighed og tab af viden. Tab af uddannelse, tab af globalisering og tab af investeringer risikerer også at traekke regnestykket mod minus.
Den Internationale Valutafond (IMF), der er hovedinstitution for det internationale monetaere samarbejde, nedjusterede forleden sin vaekstprognose på mellemlangt sigt – altså ud over fem år – bl.a. fordi man regnede med, at de økonomiske senfølger af coronakrisen ville overskygge gevinsterne i mange lande.
Langsigtede beslutninger
Med så mange ubekendte er det ifølge Carl-Johan Dalgaard derfor vigtigt, at man fra politisk hold traeffer langsigtede beslutninger om bl.a. afgiftsniveauet i den grønne omstilling frem mod 2030.
Så har danske virksomheder noget konkret at forholde sig til, når de skal traeffe investeringsbeslutninger de kommende år.
»Noget, der gør, at man risikerer faerre investeringer end ellers, er al usikkerheden. Når virksomhederne er usikre på, hvordan pandemien og dens efterveer udvikler sig, holder de igen,« siger CarlJohan Dalgaard.
Vismaendene peger bl.a. på, at et øget omfang af hjemmearbejde kan have »betydelige konsekvenser« for produktiviteten på både kort og lang sigt.
De peger på en undersøgelse blandt interesseorganisationen DI’s medlemmer, som konkluderer, at 11 pct. af de ansatte i Danmark efter coronakrisen vil arbejde hjemmefra på en given dag.
Det svarer til ca. 90.000 flere personer pr. dag i forhold til før krisen, påpeger vismaendene.
En raekke af analyser indikerer, at mere hjemmearbejde kan øge produktionen gennem bl.a. en højere arbejdstid og et lavere sygefravaer.
Til gengaeld viser andre analyser, at produktiviteten falder, hvis f.eks. medarbejderne får faerre muligheder for at sparre og udveksle erfaring med hinanden fysisk.
Noget tyder ifølge vismaendene også på, at tendensen mod automatisering af produktionen med b.la. robotter og software er accelereret under pandemien.
Derved mindsker virksomhederne ifølge vismaendene omfanget af menneskelig kontakt på arbejdspladsen og forsikrer sig dermed mod at skulle reducere produktionen i tilfaelde af en fremtidig epidemi.
På sigt kan det ifølge vismaendene forøge produktivitet, konkurrenceevne og øge efterspørgslen efter veluddannet og vellønnet arbejdskraft.
Pres på lønningerne
Men øget automatisering vil først ramme primaert ufaglaert arbejdskraft og laegge et nedadgående pres på lønningerne.
Udviklingen risikerer at udløse store omvaeltninger på arbejdsmarkedet, som kan forstaerkes, hvis medarbejdere fra landbruget, detail- og restaurationsbranchen på samme tid rykker over i nye områder.
Sker denne omvaeltning for
Mere hjemmearbejde
1 til 20 ansatte 501 til 1.000
Flere end 1.000
Mere hjemmearbejde
I alt Fremstilling Vidensservice Bygge- og anlaeg Engrosh. og detailh. Transport Adm. tjenesteydelser
Uaendret holdning
Mindre/samme maengde hjemmearbejde hurtigt, kan det medføre et tab af viden og produktivitet, vurderer vismaendene.
Antallet af langtidsledige er ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering nu steget 11 måneder i traek.
På de 11 måneder er der kommet flere end 15.000 langtidsledige, så det samlede tal nu er oppe på flere end 38.000. Det er det højeste
55,63 57,08
43,13 42,47 24,68 75,0 40,46 49,4 40,82 antal siden foråret 2014.
Der ligger ifølge vismaendene måske også en regning og venter i form af dårligere uddannede unge, som har tabt en enorm maengde af fysiske undervisningstimer og motivation under pandemien.
Man risikerer ifølge vismaendene nemlig, at de unge klarer sig ringere i deres uddannelse end ellers og i sidste ende bliver mindre produktive borgere.
Samtidig kan en tilbagegang i globaliseringen og bevaegelighed på tvaers af landegraenser, som bl.a. mindsker adgangen til udenlandsk arbejdskraft, også traekke regnestykket mod minus.
Bl.a. peger vismaendene på, at antallet af pendlere såvel som antallet af udenlandske statsborgere med lønindkomst i Danmark faldt markant i foråret 2020, og tallet er fortsat lavere end ved indgangen til coronakrisen. På samme måde faldt erhvervsinvesteringerne sidste år.
Bider forsigtigheden sig fast, hvis f.eks. usikkerheden om pandemiens udvikling og de politiske tiltag varer ved, kan det også ramme vaeksten, vurderer vismaendene.
De henviser til et internationalt studie, som viser, at fremkomsten af en epidemi reducerer bruttonationalproduktet med 4 pct. på lang sigt, hovedsageligt fordi virksomhederne reducerer deres investeringer.
Zombie-virksomheder
Endelig kan en eksplosion i antallet af de såkaldte zombie-virksomheder, som holdes i live af hjaelpepakker, selv om de ikke er lønsomme, haemme vaeksten.
Derfor mener vismaendene, at man skal afmontere hjaelpepakkerne så hurtigt som muligt.
Ifølge interesseorganisationen Dansk Erhverv kan mange af disse risici mindskes, og mulighederne realiseres med den rigtige politik de kommende år.
»Det kraever en ambitiøs strategi, hvis vi skal sikre, at dansk erhvervsliv kommer styrket ud af coronakrisen. Der er brug for, at regeringen lancerer en ambitiøs vaekstpakke, der styrker dansk erhvervslivs muligheder for at investere i tiltag, der øger produktiviteten,« skriver Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv.