Hjaelpepakker kan »svaekke erhvervslivets tilskyndelse til at tilpasse sig«

Syge og dårlige virksomheder bliver holdt kunstigt i live af hjaelpepakkerne til erhvervslivet under coronakrisen. Derfor bør de udfases hurtigst muligt, mener de økonomiske vismaend.

De milliardstore hjaelpepakker til dansk erhvervsliv bør udfases hurtigst muligt, i takt med at samfundet åbner igen.

For hjaelpepakkerne risikerer at holde liv i døende virksomheder, der alligevel ville vaere gået konkurs uden coronakrisen, og det er skidt for både produktiviteten og økonomien.

Sådan lyder den klare opfordring fra De Økonomiske Råds formandskab, bedre kendt som de økonomiske vismaend, der onsdag har offentliggjort en rapport om produktiviteten i dansk økonomi.

»En markedsøkonomi er normalt i konstant forandring. Lavproduktive virksomheder lukker og erstattes af nye virksomheder med højere produktivitet. Men den mekanisme har hjaelpepakkerne daempet, og det produktivitetstab, der skabes, vil blive større, jo laengere vi fastholder hjaelpepakkerne,« siger overvismand Carl-Johan Dalgaard i en kommentar til rapporten.

Da coronapandemien ramte Danmark sidste år og lukkede store dele af samfundet, indførte man fra politisk side en raekke økonomiske kompensationsordninger, der skulle holde hånden over lukkede eller nødlidende danske virksomheder.

Blandt andet fik virksomhederne mulighed for at få daekket store dele af deres faste udgifter og udskyde moms- og skattebetalinger, ligesom den såkaldte lønkompensationsordning gjorde det muligt at få daekket en stor del af lønnen til hjemsendte medarbejdere.

Ordningerne blev indført i foråret sidste år og blev genindført i forbindelse med de nye nedlukninger i december.

Ifølge de seneste tal fra Finansministeriet var der ved udgangen af marts udbetalt mere end 30 mia. kr. i forbindelse med hjaelpepakkerne. Naesten 400.000 medarbejdere og selvstaendige har modtaget kompensation.

Som en del af genåbningsplanen, som regeringen og et bredt flertal i Folketinget blev enige om i slutningen af marts, er hjaelpepakkerne foreløbig forlaenget til den 30. juni 2021.

Uheldige bivirkninger

Selv om vismaendene anerkender, at hjaelpepakkerne har hjulpet dansk økonomi gennem krisen, har de også haft uheldige bivirkninger.

»Hvis hjaelpepakkerne bliver for generøse, risikerer de uforvarende at skabe en forventning i erhvervslivet om, at staten vil traede til med omfattende støtteprogrammer, hvis en tilsvarende situation opstår i fremtiden. Det kan svaekke erhvervslivets tilskyndelse til at tilpasse sig,« siger overvismand Carl-Johan Dalgaard.

Tore Stramer, cheføkonom i erhvervsorganisationen Dansk Erhverv, mener dog, at vismaendenes frygt er ubegrundet.

»Vi deler ikke vismaendenes bekymring om, at hjaelpepakkerne kan have skabt en generel, måske ligefrem usund, forventning hos dansk erhvervsliv om, at staten traeder til med hjaelpepakker, hvis en tilsvarende situation opstår i fremtiden,« siger han i en kommentar. »Coronakrisen er en 100-års krise, som har udløst historiske restriktioner og indgreb. Det er i vores optik langt fra hensigtsmaessigt, at virksomhederne opbygger et beredskab, der gør dem i stand til at håndtere en krise så voldsom som coronakrisen. Det ville vaere en overforsigtighed, der vil låse unødig kapital, der ellers ville kunne have vaeret brugt fornuftigt til at udvikle og investere i nye forretningsmuligheder,« tilføjer Tore Stramer.

En økonomisk ekspertgruppe skal i slutningen af april komme med anbefalinger til partierne bag genåbningsaftalen om, hvad man fremadrettet gør med hjaelpepakkerne.

Ekspertgruppen består af professor Torben M. Andersen, professor og tidligere overvismand Michael Svarer og professor Philipp Schröder.