Når man vil faelde et trae med en schweizerkniv
2020 har tydeliggjort behovet for en højere digitaliseringsgrad af både samfundet og dansk erhvervsliv. Det på tide, at vi uddanner erhvervslivet i, at it ikke bare er it.
Prøv at forestille dig en jobannonce fra Rigshospitalet der lød: »Vi søger en laege til neurokirurgisk afdeling, der udover at vaere ekspert i neurokirurgi også skal have indgående kendskab til ortopaedkirurgi og erfaringer med anaestesiologi«.
Prøv nu at spørge dig selv, om du vil turde laegge dit liv i vedkommendes haender? Der er en grund til, at det i laegevidenskaben tager op til 12 år at gennemføre uddannelsen som speciallaege.
Det kraever ekspertise, dedikation og en fordybelse, man kun får ved at hellige sig sit fag, og som patient er vi taknemmelige for og trygge ved, at vores liv er i haenderne på en specialist og ikke en generalist.
Problemet opstår, når vi begynder at kigge bredere på de forventninger og krav, der hersker fra erhvervslivet til nyuddannede og jobsøgende, der forsøger at navigere rundt i de opslåede jobannoncer.
Personligt er jeg beskaeftiget i it-branchen, og der er ingen tvivl om, at corona har skabt et helt andet fokus på vores branche, og vores kompetencer har aldrig vaeret i højere kurs.
For mig at se er det selvfølgelig en positiv udvikling, men jeg oplever desvaerre også, at mange virksomheder har urealistiske forventninger og krav til de jobsøgende.
Ligesom du ønsker dig en dygtig, specialiseret kirurg til at fikse din braekkede arm eller fjerne en tumor fra din hjerne, kraever det en ekspert i cybersikkerhed, hvis du vil have størst chance for at undgå at blive hacket, eller en ekspert i wi-fi for bedre daekning.
Og ligesom i laegevidenskaben kan vi i it-branchen heller ikke mestre alle discipliner lige godt.
Det gode er, at løsningen findes. Hvorfor ikke bruge de mange specialiserede konsulenthuse, der dag ud og dag ind løser netop den opgave, du har brug for hjaelp til.
Vi siger altid, at øvelse gør mester, så hvis jeg ønsker at opgradere min virksomheds cybersikkerhed eller forbedre min trådløse daekning, hvem vil jeg så helst have til at løse opgaven? En person, der har pyntet lidt ekstra på cv’et, og som slår sig op på at vaere it-branchens svar på en schweizerkniv, eller eksperten, der har specialisteret sig i at løse lige praecis den opgave, du efterspørger?
Personligt ved jeg godt, hvem jeg ville vaelge. Gennem mine 25 år i branchen har jeg ofte fået det indtryk, at konsulent er et fy-ord, og jeg har aldrig rigtig forstået hvorfor.
Det er først efter corona, hvor vores branche er kommet endnu mere i søgelyset, at det for alvor går op for mig, at vi har brug for at uddanne erhvervslivet om, at it ikke bare er it.
Alle ønsker at ansaette den menneskelige schweizerkniv, men hvis nu opgaven består i at faelde et trae, er der god chance for, at du bør genoverveje dit valg af vaerktøj.