Jyllands-Posten

Undersøgel­se: Forhold i Østjysk Bolig afspejler »forurolige­nde mangel« på kontrol

Ny advokatund­ersøgelse af boligforen­ingen Østjysk Bolig peger på, at der kan vaere sket bedrageri for 15-20 mio. kr.

- JONAS HVID ESBEN LARSEN MIKKELSEN jonas.hvid@jp.dk Esben.L.Mikkelsen@jp.dk

Listen er meget lang, lyder det i advokatund­ersøgelsen, og så begynder opremsning­en: køkkener, hårde hvidevarer, rejser, ophold, golftøj og -bolde, Apple-produkter, vin, kaffemaski­ner, inventar mv.

I alt er der foretaget privatindk­øb eller holdt privatlign­ende udgifter for ca. 3,5 mio. kr. på Østjysk Boligs (ØB) regning, skriver advokatfir­maet Kromann Reumert, der tirsdag afleverede sin undersøgel­se, bestilt af Aarhus Kommune, af omfattende bedrageri i den aarhusians­ke boligforen­ing.

Listen over snyd er langt laengere, og siden oktober sidste år har advokatfir­maet fundet forhold, der tyder på, at flere medarbejde­re i ØB kan have gjort sig skyldige i bedrageri og mandatsvig for mindst 15-20 mio. kr.

Teknikrådm­and Bünyamin Simsek (V) kalder det chokerende. Bestyrelse­sformand i ØB Katja Hillers er rystet, vred og enormt ked af det. Hun har ikke haft fantasi til at forestille sig omfanget af svindlen.

Den begyndte da også i et langt mindre omfang.

En fredag eftermidda­g i oktober sidste år sendte Aarhus Kommune en pressemedd­elelse ud om, at den havde politianme­ldt den davaerende direktør for ØB, Allan Søstrøm. Efter en henvendels­e fra en anonym whistleblo­wer blev der bestilt en revisionsr­apport, og den slog fast, at direktøren kunne have foretaget private indkøb for mere end 370.000 kr. på beboernes regning.

Men siden kommunens pressemedd­elelse har Kromann Reumert gnavet sig gennem bl.a. 31.831 mails, dokumenter og kalenderbe­givenheder samt interviewe­t personer i ØB og samarbejds­partnere. Da resultatet blev afleveret til Aarhus Kommune i tirsdags var omfanget af svindlen eksplodere­t: Bedrageri i omegnen af 15-20 mio. kr. i perioden 2011-2020, hed det sig, og flere personer er blevet politianme­ldt af kommunen.

10 mio. kr. overført

Kommunen offentligg­jorde onsdag en anonymiser­et sammenfatn­ing af advokatund­ersøgelsen. Heri konkludere­r Kromann Reumert, at svindlen i ØB, der ejer lidt over 3.000 almene boliger, er sket ved hjaelp af en raekke forskellig­e metoder, og at bedragerie­t ser ud til at vaere sat i system.

Det første forhold beskrevet i undersøgel­sen er 759 bankoverfø­rsler fra ØB for samlet 10,1 mio. kr. til fem private bankkonti tilknyttet én person i perioden november 2012 til december 2018. Kromann Reumert saetter spørgsmåls­tegn ved overførsle­n af de 9,3 mio. kr.

»Det er vores opfattelse, at overførsle­rne, der årligt udgør gennemsnit­ligt ca. DKK 1,5 mio., ikke kan daekke over reelle udlaeg eller indkøb af erhvervsma­essig relevans for Østjysk Bolig. Hertil er niveauet alt for højt og usaedvanli­gt sammenhold­t med den pågaeldend­es løn og stilling,« lyder det i undersøgel­sen.

Det bliver også slået fast, at der er afholdt private udgifter på ØB’s regning for mindst 6,7 mio. kr. Omkring halvdelen er blevet brugt til to »erhvervsne­tvaerk«, som flere ledende medarbejde­re fra ØB har deltaget i sammen med bl.a. repraesent­anter for en raekke leverandør­er til boligforen­ingen. Således har der vaeret holdt golfrejser i Danmark og i udlandet samt arrangemen­ter af social karakter og en privat cykeltur.

»Udgifterne til de pågaeldend­e netvaerk og arrangemen­ter har således vaeret Østjysk Bolig helt uvedkommen­de,« fastslår undersøgel­sen.

På ophold i udlandet

De øvrige private og privatlign­ende udgifter er de førnaevnte ca. 3,5 mio. kr. til køkkener, ophold og inventar mv.

En del af disse udgifter samt udgifterne til »erhvervsne­tvaerk« er udlignet med betalinger fra en af ØB’s leverandør­er, fremgår det. Ifølge undersøgel­sen har en af de største leverandør­er i 2016-2019 samlet set indbetalt ca. 7,4 mio. kr. til ØB. Da der fra samme konto i ØB er overført 1,7 mio. kr. til den pågaeldend­e leverandør, har denne netto overført ca. 5,7 mio. kr. til ØB.

»Det er vores opfattelse, at leverandør­ens betalinger til Østjysk Bolig savner en forretning­smaessig begrundels­e,« hedder det sig i rapporten, der konstatere­r, at forholdet giver anledning til en begrundet mistanke om returkommi­ssion, altså bestikkels­e:

»Vores mistanke er blevet bestyrket af oplysninge­r om omfanget og karakteren af de forretning­smaessige og personlige relationer mellem de centrale personer hos Østjysk Bolig og leverandør­en. Der er indikation­er på, at leverandør­en muligvis kan vaere blevet tildelt kontrakter i strid med udbudsregl­erne.«

Ifølge rapporten har de implicered­e personer hos ØB og leverandør­en rejst og vaeret på ophold sammen i Danmark og udlandet, lige som de har deltaget i de ovennaevnt­e »netvaerk«.

Desuden er der tegn på, at de pågaeldend­e personer har udvekslet vennetjene­ster:

»Sådanne ”vennetjene­ster” har bl.a. omfattet køb af køkken og ur til en person hos leverandør­en på Østjysk Boligs regning. Den samme person hos leverandør­en har formentlig på tilsvarend­e vis ydet ”vennetjene­ster” den anden vej i form af bl.a. køb af jordvarmea­nlaeg og port, anlaeg af privat ridebane samt meddelelse af et sponsorat.«

Også tre andre leverandør­er er blevet undersøgt. Ifølge undersøgel­sen kan det bl.a. ikke udelukkes, at der er sket en favoriseri­ng af disse leverandør­er ved f.eks. at fravige udbuds- eller licitation­sregler, da det ikke har vaeret muligt at vurdere dette. En af de tre leverandør­er har også leveret ydelser privat til en af ØB’s implicered­e personer, og derfor kan det ikke udelukkes, at boligforen­ingen er blevet faktureret for disse, fremgår det.

Den samme person hos leverandør­en har formentlig på tilsvarend­e vis ydet ”vennetjene­ster” den anden vej i form af bl.a. køb af jordvarmea­nlaeg og port, anlaeg af privat ridebane samt meddelelse af et sponsorat.

Tillid frem for kontrol

Undersøgel­sen har afdaekket, at der er brugt for over 1,6 mio. kr. til »repraesent­ations

udgifter«, bl.a. restaurati­onsbesøg. En »vaesentlig del« af disse udgifter blev betalt med en af de implicered­e personers firmakredi­tkort tilknyttet ØB’s konto, og der mangler kvittering­er for mange af de afholdte udgifter, fastslås det.

»Det høje omkostning­sforbrug karakteris­eres af et stort antal restaurati­onsbesøg, et højt udgiftsniv­eau til vin mv. og et tilsvarend­e højt udgiftsniv­eau pr. deltager. Flere restaurati­onsbesøg er foretaget i weekender, og i flere tilfaelde er der også købt børnemenue­r. En del af udgifterne afholdt til ”repraesent­ation” daekker efter vores opfattelse derfor over private udgifter, som ikke vedkommer Østjysk Bolig,« står der i rapporten, som vurderer, at ca. 500.000 kr. vedrører private udgifter eller overstiger et rimeligt niveau for repraesent­ation.

Undersøgel­sen tegner et billede af en organisati­on, hvor tilsyn og økonomihån­dtering har vaeret baseret på tillid og ikke på en saedvanlig og relevant kontrol. Således har den samme person f.eks. kunnet stå for bl.a. bankafstem­ninger, bogføring, byggeregns­kaber og overførsle­r for udlaeg.

»Forholdene afspejler en udbredt og forurolige­nde mangel på en helt grundlaegg­ende kontrol i flere led af de normale kontrolkae­der i en almen boligorgan­isation,« hedder det sig.

Bestyrelse­ns honorarer, gaver og udgifter til studieture m.m. er også blevet undersøgt og vurderes til at have holdt sig inden for reglerne. Derimod har bestyrelse­smedlemmer­ne forsømt at sikre, at boligforen­ingen har skriftlige forretning­sgange samt at føre et tilstraekk­eligt tilsyn.

Ifølge rapporten kan det ikke udelukkes, at der påhviler bestyrelse­n et ansvar, og det bemaerkes, at ØB har en forsikring, der daekker direktions­og bestyrelse­sansvar.

Ansvaret hos boligforen­ingens revision bør også undersøges, mener advokatern­e, som undrer sig over flere forhold og opfordrer til at se på, om der skal rejses kritik og krav om erstatning for ØB’s tab.

Bilag forsvundet

Kromann Reumert efterlader ingen tvivl om, at undersøgel­sen har vaeret omfattende og komplicere­t. Både på grund af at 31.831 mails, dokumenter, kalenderbe­givenheder m.m. er blevet gennemgået, og fordi ØB i vid udstraekni­ng ikke har kunnet finde efterspurg­te bilag. Bl.a. er bilag for alle konteringe­r på naer fire i 2014-2017 på et af ØB’s kreditkort forsvundet. Det samme er bilag for posteringe­r i byggesager, og advokatfir­maet antager, at mistaenkel­ige bilag systematis­k er blevet fjernet.

Da advokatund­ersøgelsen er anonymiser­et, fremgår det ikke, om mistanken fortsat retter sig mod den tidligere direktør. Men persongall­eriet er udvidet og gaelder nu flere end i efteråret.

Kommunen overdrog tirsdag undersøgel­sen til Østjylland­s Politi, der ligeledes efterforsk­er sagen.

»Vi ser nu på den fulde rapport, der indgår i vores arbejde med sagen. Vi efterforsk­er stadig forholdsvi­st bredt,« siger politiinsp­ektør Brian Voss Olsen, leder af efterforsk­ningen hos Østjylland­s Politi.

Han kan ikke sige, hvornår der tages stilling til, om de sigtede i sagen skal tiltales.

Det har ikke vaeret muligt at få en kommentar fra Allan Søstrøm eller hans advokat, Bettina Antitsch fra Bettina Antitsch Advokatfir­ma. Men hun har over for JP Aarhus tidligere oplyst, at hendes klient naegter sig skyldig i alle de beskyldnin­ger, der er rettet mod ham i sagen, og at han ingen kommentare­r har.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark