Volden i Nordirland fortsaetter, mens politikerne holder vejret
For anden dag i traek eskalerede volden i den nordirske hovedstad, Belfast, torsdag aften. For første gang i mange år måtte politiet tage vandkanonerne i brug mod de unge, stenkastende demonstranter.
Unge nordirere afskød fyrvaerkeri og kastede sten og mursten mod politiets pansrede køretøjer, som torsdag aften spaerrede en gade på den uofficielle frontlinje tvaers gennem den nordirske hovedstad, Belfast.
For anden aften i traek eksploderede gadevolden, og politiet svarede igen ved at true med vandkanoner, hvis demonstranterne ikke trak sig tilbage. Det havde ingen effekt, hvorefter vandkanonerne blev affyret flere gange. Det hjalp heller ikke.
De unge syntes naermest at nyde vandkaskaderne, mens de fortsatte med at kaste sten mod politiet.
Det var første gang i seks år, at politiet havde vandkanonerne i brug.
Selv da en kolonne af kampklaedte betjente med hunde rykkede frem mod demonstranterne, fortsatte de unge med at banke mursten i stykker ved at knalde dem mod asfalten for derefter at slynge dem mod politiet.
Murstenene havde de revet ned af ladet på en lastbil, der lavede en U-vending for at komme vaek fra det tiltagende kaos.
Demonstranternes unge alder fik tilsyneladende ordensmagten til at holde igen for ikke at eskalere konflikten.
For øjnene af politiet kaempede en halvstor dreng en halv time for at smadre en lyskurv. Belønningen kom, da dele af trafiklyset kortsluttede med en lang flamme, som udløste begejstrede tilråb fra hans kammerater.
Frygter eskalering
Volden er ifølge nogle iagttagere iscenesat af voksne, men ingen ved praecis hvem.
Nogle mener, at hårdkogte narkobander puster til konflikten, mens andre vurderer, at probritiske loyalister med politiske motiver står bag.
Under alle omstaendigheder følges konflikten internationalt, for der er frygt for, at den skal eskalere, 23 år efter at Langfredagsaftalen afsluttede naesten 30 års borgerkrig, hvor mindst 3.500 mennesker blev snigmyrdet, draebt af terrorbomber eller skudt under sammenstød mellem sikkerhedsstyrker og paramilitaere grupper.
Hovedaktørerne under krigen var på den ene side den katolske, nationalistiske terrororganisation Den Irske Republikanske Haer (IRA) og på den anden side probritiske, paramilitaere, protestantiske terrorgrupper, politiet og britisk militaer.
Det er resterne af de paramilitaere grupper, der nu frygtes at røre på sig.
Fordømmelse og opfordringer til at indstille volden vaelter ind fra hele verden. Regeringerne i både Dublin og London advarede mod udviklingen, og premierminister Boris Johnson sendte sin minister for Nordirland,
Brandon Lewis, på hastebesøg i Belfast. Selv den amerikanske praesident, Joe Biden, gik ud og understregede, at Nordirland ikke må synke tilbage i kaos.
Fredsaftalen i 1998 bragte myrderierne til ophør, og det blev samtidig besluttet, at de probritiske protestanter nu skulle dele magten med katolikkerne og dermed Sinn Féin;
brudt op af unge loyalister natten til onsdag, og demonstranter på begge sider kastede benzinbomber ind til hinanden.
Torsdag aften blev de unge på nationalisternes side holdt tilbage af håndfaste frivillige, som forsøgte at genoprette roen.
Skulder ved skulder stod maend og kvinder på en raekke for at stoppe de unge og forhindre, at situationen igen kom ud af kontrol.
En af de frivillige greb en sten i luften, samtidig med at han forsøgte at overbevise en gruppe unge om at bevare roen.
Blandt de frivillige var politiske fanger og veteraner fra borgerkrigen, og de vil – som en af dem formulerede det over for Jyllands-Posten – forhindre de unge i at »ødelaegge deres liv« ved at blive anholdt og sat i faengsel. Langt hovedparten af demonstranterne er for unge til selv at have oplevet borgerkrigen.
»Det vigtigste i aften er at forebygge yderligere konfrontationer,« sagde Sean Murray, formand for borgerforeningen i Clonard-området.
Uroen har ulmet, siden Storbritannien forlod EU i begyndelsen af året. Som led i brexit-aftalen er der etableret en graense i Irske Hav mellem Nordirland og resten af Storbritannien for at undgå indførelse af graensekontrol mellem nordirerne og EU-landet Irland.
En garanti for en åben graense mellem Irland og Nordirland er en del af Langfredagsaftalen. Probritiske politikere har i månedsvis brokket sig over graensen i Irske Hav. Nordirlands største politiske parti, Democratic Unionist Party (DUP), gik ved folkeafstemningen i 2016 ind for brexit, selv om der i denne del af Storbritannien var flertal for at blive i EU. Nu siger DUP, at brexit ikke blev som lovet.
De politiske spaendinger tog til, da førsteminister Arlene Foster fra DUP kraevede politichef Simon Byrnes afgang, efter at højtstående politikere fra det nationalistiske Sinn Féin sidste år overtrådte coronareglerne ved en begravelse, uden at det blev påtalt.
Det nordirske parlament var torsdag hasteindkaldt på grund af krisen, og i den forbindelse blev Foster kritiseret af højrefløjen og dele af oppositionen for at fordømme volden, når de ”virkelige lovbrydere” var Sinn Féin-lederne, der deltog i den famøse begravelse.
De store partier i parlamentet udviste dog sjaelden enighed med en entydig fordømmelse af volden.
Det vigtigste i aften er at forebygge yderligere konfrontationer. SEAN MURRAY, FORMAND FOR BORGERFORENINGEN I CLONARD-OMRÅDET