Trekvart århundredes støtte til hustru og kongehus
Det var ikke altid nemt for prins Philip at stå i skyggen af sin hustru, der blev regent, mens det helt unge par var ved at skabe en familie. Men briterne laerte at elske ham – og han var med til at føre kongehuset gennem svaere tider.
Kun de naermeste ved det. Om prins Philip, hertugen af Edinburgh, lige skulle have en sidste bramfri bemaerkning.
Den 99-årige prins virkede til det sidste som en staerk støtte for sin hustru siden 1947, dronning Elizabeth – også selv om han siden 2017 officielt har vaeret på pension. Fredag morgen døde han fredfyldt på Windsor Castle vest for London, hvor han – siden coronaepidemien for alvor brød ud – tilbragte den sidste tid af livet med dronningen og med ganske få tjenestefolk omkring sig.
Hertugen af Edinburgh blev født på det lille slot Mon Repos på den graeske ferieø Korfu den 10. juni 1921.
Han havde rødder i både det graeske og danske kongehus og var også prins af begge nationer. Hans far var prins Andreas af Graekenland, bedstefaderen kong Georg af Graekenland og oldefaderen den danske kong Christian IX. Moderen var den tyske prinsesse Alice af Battenberg.
Den graeske kongefamilie blev sendt i eksil, og den unge prins blev sendt på uddannelse i Frankrig og England, hvor han boede hos sin mormor, der under Hitlerperioden havde skiftet det tyske Battenberg-navn ud med Mountbatten.
Farvel til dansk titel
I 1939 drog den sejlglade prins ud med den britiske flåde. Han var 18 år og havde mødt den britiske prinsesse Elizabeth, der var 13 år.
Mens prinsen gjorde tjeneste under Anden Verdenskrig, hvor han deltog i flere slag i bl.a. Middelhavet og ved Japan, skrev han med den unge prinsesse i London. Da krigen var forbi, var det de to, og de blev viet den 20. november 1947 i Westminster Abbey. Han frasagde sig den danske og den graeske prinsetitel, men han var vred over, at han også måtte opgive navnet Mountbatten. Først i 1960 fik to af hans børn lov til at bruge navnet, og børnene Anne og Edward hedder nu Mountbatten-Windsor.
Det unge par nåede at få børnene Charles (1948) og Anne (1950), inden kong George døde tidligt i 1952. Briterne fik et regentpar på hhv. 25 og 30 år. Siden voksede børnefamilien med sønnerne Andrew (1960) og Edward (1964).
1950’erne var en maskulin tid, hvor det typisk var manden, der var den, der – i hvert fald udadtil – bestemte i en børnefamilie. Nu skulle den militaeruddannede prins affinde sig med, at han altid skulle vaere et par skridt bag hustruen, dronning Elizabeth. Ovenikøbet måtte han opgive sin karriere i flåden.
Det var ikke altid nemt for prins Philip, men som andre europaeiske prinsgemaler fandt han sin plads, selv om han måtte opgive sin elskede karriere i flåden.
En inspiration for unge
Han holdt frem til sin pension en staerk tilknytning til de britiske styrker, og han har gennem årene vaeret protektor for ikke faerre end 780 forskellige organisationer og foreninger. I forbindelse med pensioneringen blev det optalt, at han havde deltaget i 22.219 offentlige begivenheder siden 1952.
Prins Philip stiftede allerede i 1956 The Duke of Edinburgh Awards, der hjalp unge mennesker, og som bredte sig fra England til store dele af Commonwealth-landene.
»Han inspirerede utallige unge menneskers liv, fremmede deres håb og opmuntrede deres ambitioner. Vi husker hertugen for alt dette og frem for alt for hans stadige støtte til Hendes Majestaet Dronningen. Ikke kun som hendes gemal ved hendes side hver eneste dag i hendes regeringstid, men som hendes mand, hendes styrke, i mere end 70 år. Det er til Hendes Majestaet og hendes familie, vores nations tanker skal vende sig i dag,« sagde premierminister Boris Johnson i en kort udtalelse foran Downing Street.
Prins Philip havde også en raekke andre protektorater. Det var inden for miljø, erhvervslivet, sport og uddannelse,