Jeg vil vide, hvor galt det kan gå, hvis jeg skal vaccineres

Jeg har fået en invitation til vaccination – men jeg ved ikke til hvilken vaccine, og det er med til at gøre mig utryg.

I en alder af 77 år har jeg modtaget en meget venlig invitation i min eboks. Både logo fra Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen pryder brevet. Det er en meget personlig henvendelse med personlig underskrift fra direktøren for Statens Serum Institut, Henrik Ullum, og Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen. De to herrer inviterer til vaccination mod covid-19. De oplyser, at vaccinationen er gratis og en frivillig sag. De to venlige herrer oplyser, at Sundhedsstyrelsen anbefaler vaccination, fordi den beskytter mig imod, at jeg bliver smittet og syg af covid-19.

Samtidig med det uforbeholdne løfte om frivillighed og sikkerhed imod at blive syg maerker jeg de to herrers iver for, at jeg lader mig vaccinere. Mellem linjerne føler jeg presset og formaningen om, at jeg skal vise samfundssind: »Jo flere venlige herrer i invitationen, at jeg får fuld beskyttelse mod covid-19, hvis jeg lader mig vaccineres to gange med nogle ugers mellemrum.

Denne oplysning minder mig om en forsikringspolice, hvor de vigtigste oplysninger og forbehold står med småt. Hvor laenge beskyttelsen varer, og om jeg skal vaccineres igen om et halvt eller et helt år, oplyser hverken brevet eller pjecen. Til gengaeld kommer der andre interessante oplysninger for dagen, når jeg laeser videre. Gratisprogrammet, som det så smukt hedder, giver mig ingen mulighed for selv at vaelge mellem vaccinerne. Jeg kan heller ikke få lov at betale for den vaccine, jeg ønsker.

Jeg kan heller ikke selv bestemme over mine personlige og følsomme data. De kan nemlig spredes til hele EU og EØS. Men så heller ikke til flere, lover myndighederne.