Aarhus som Danmarks mest attraktive by

I Aarhus har vi mange gange før bevist, at vi kan samle kraefterne og løfte i flok. Det skal vi gøre igen og dermed få sat yderligere udvikling, nytaenkning og fremsynethed på dagsordenen.

Det seneste år har vaeret som et maratonløb uden en klart defineret rute og uden målstreg. Derfor har vi alle løbende tilpasset os situationen. En situation, som har understreget vigtigheden af saerligt tre egenskaber, hvormed man som privatperson og i erhvervslivet har formået at holde skruen i vandet: udvikling, nytaenkning og fremsynethed. Men hvad har det med overskriften at gøre?

Jo, disse tre ord vil jeg gerne knytte til debatten om den langsigtede byudvikling i Aarhus samt et bud på en vision: Aarhus som Danmarks mest attraktive by. Aarhus by og området omkring byen er der, hvor erhvervslivet vaekster, de dygtigste dimittender udklaekkes, og hvor et mangefacetteret kulturliv og naturoplevelser af forskellig art altid er inden for raekkevidde. Det er byen, man bare vil bo i, og hvortil turisterne valfarter for at få et (Aarhus)smil på laeberne.

Aarhus fik for nylig en ny stadsarkitekt i Anne Mette Boye. Hun har vaeret og er dygtig til netop at invitere til dialog om byens udvikling. En kvalificeret dialog og et intensiveret, helhedsorienteret syn på byudviklingen i Aarhus er netop, hvad vi har brug for, så vi i fremtiden fortsat har en velfungerende, attraktiv og indbydende by for borgere, turister og erhvervslivet.

Det er i selvsamme ånd, jeg her kommer med et indspil til byens udvikling.

Med et forventet indbyggertal i Aarhus Kommune på omtrent 450.000 i 2050, er det afgørende at se på, hvordan vi indretter Aarhus, så vi på bedst mulig vis håndterer denne indbyggervaekst. Med et øget indbyggertal følger et øget energiforbrug, et øget pres på infrastrukturen, et større behov for boliger samt større efterspørgsel på grønne områder, erhvervsarealer og kontorpladser – for blot at naevne nogle af de udfordringer og aendrede behov, som vi forventeligt står overfor. Udfordringerne skal dog ikke bare løses; de skal løses på baeredygtig vis og således bidrage til at indfri kommunens klimamålsaetninger.

Vi skal vaere fremsynede. Vi skal allerede nu begynde at indrette os efter den forventede udvikling i bl.a. indbyggertal. Måske vi er nødt til at aendre og udvikle på måden, vi bor på. Måske vi mht. udformningen af byen skal taenke endnu mere vertikalt og i dybden, end tilfaeldet allerede er. Vi er nødt til at gøre noget, så vi både tager højde for den baeredygtige udvikling, erhvervslivets behov og byens attraktive brand.

Som det ser ud nu, står vi i Aarhus allerede for nuvaerende med en udfordring angående boligsituationen. Rigtig mange pendler til Aarhus for at arbejde for efter fyraften at rejse hjem til en af nabokommunerne. Dette pendlingsmønster betyder, at Aarhus Kommune går glip af skatteindtaegter, idet man betaler sin kommuneskat i den kommune, man er bosat i – og altså ikke, hvor man arbejder. Personskatterne vejer tungere i kommunekassen end erhvervsskatterne, så det er altså den mindre gode ende af handlen, vi i Aarhus står tilbage med, når skatten traekkes.

Vi skal også vaere nytaenkende. Vi kommer ikke uden om, at der skal bygges mere i Aarhus. Men vi skal ikke blot bygge; vi skal bygge smartere, mere energieffektivt og i en stil, som harmonerer med og komplimenterer den arkitektoniske udformning, byen i forvejen har. Saerligt forholdet omkring mere energieffektiv og klimavenlig bebyggelse vil efter alt at dømme gøre det en smule dyrere at bygge. Derfor er det glaedeligt, at Aarhus Byråd allerede har meldt ud, at dette er et opmaerksomhedspunkt, man fremadrettet vil have in mente.

Der er behov for en mere glidende trafikafvikling, en bedre adgang til og fra midtbyen, at parkeringsforholdene indtaenkes som en naturlig del af byudviklingen og at der snarest muligt tages affaere mht. udfordringerne med vareindleveringen i midtbyen, som på ny vil blusse op, når coronanedlukningen løftes. Disse forhold er ikke nye, men derimod gentagne travere, som også bl.a. Rådmand for Teknik og Miljø, Bünyamin Simsek, har slået på tromme for i et handlingskatalog for byens mobilitet frem mod 2050. Det handler derfor i bund og grund om at få effektueret store dele af dette handlingskatalog, da mobiliteten og infrastrukturen er afgørende for Aarhus som brand og traekplaster for tilflyttere, gaester, borgere og erhvervslivet.

Sidst men ikke mindst skal vi ville udviklingen. I Aarhus har vi mange gange før bevist, at vi kan samle kraefterne og løfte i flok. Derfor er jeg overbevist om, at byens beslutningstagere og mange interessenter – herunder Erhverv Aarhus og f.eks. også vores mange gode samarbejdspartnere i Aarhus Erhvervssamarbejde – er klar på, at vi får sat udvikling, nytaenkning og fremsynethed mht. vores by på dagsordenen.