Norsk terrorsag kaster mere lys over terrorsigtede danskere

Oplysninger fra norsk terrorsag løfter lidt af sløret i hidtil hemmeligholdt dansk terrorsag.

Det var en af historiens største antiterroraktioner i Danmark, da 22 personer på tvaers af landet i december 2019 blev anholdt. I dag sidder seks personer stadig varetaegtsfaengslet i sagen, hvor der endnu ikke er rejst tiltale, og som politiet indtil videre har vaeret saerdeles lukket om.

En gruppe af de varetaegtsfaengslede er sigtet for at ville fremstille en bombe, der skulle spraenges et ikke naermere defineret sted i Danmark eller udlandet.

Nye oplysninger fra en norsk terrorsag peger nu i retning af, at to af de danske varetaegtsfaengslede – begge i starten af 20’erne og af anden etnisk oprindelse end dansk – blev påvirket af en 24-årig mand fra Norge, der, ifølge den norske anklage, har afgivet troskabsløfte til Islamisk Stat og i en periode var administrator og et centralt medlem i et stort antal ekstremistiske og IS-sympatiserende brugergrupper og kanaler.

Mens der i den danske sigtelse fra 2019 alene står, at der skulle spraenges en bombe et ikke naermere defineret sted i Danmark eller udlandet, kobles to af de sigtede danskere nu til en sag, hvor Danmark er et direkte mål for en eller flere terrorhandlinger.

De to danskere, som der er nedlagt navneforbud mod i Danmark, og hvis navne Jyllands-Posten derfor ikke kan skrive, optraeder med navns naevnelse i anklageskriftet mod en 24-årig mand fra Telemark i det sydlige Norge. Den 24-årige er tiltalt for forsøg på at medvirke til terrorhandlinger i Danmark og i London.

Voldelig jihad i Danmark

Af det norske anklageskrift, som Jyllands-Posten, er bekendt med, fremgår det, at manden fra Norge forsøgte at medvirke til »en eller flere terrorhandlinger, som skulle begås i Danmark« af den ene af de to danskere »og/eller andre«, som det er formuleret i anklageskriftet.

Manden fra Norge skulle også have delt opskrifter på, hvordan molotovcocktails og brandbomber skulle laves og bruges. Den norske tiltalte medvirkede, ifølge anklagen, desuden til, at der blev produceret en film, som skulle spredes på sociale medier for at få »brødre« til at komme til Danmark for at udføre voldelig jihad. Herefter fremgår det af anklageskriftet, at de to danskere den 8. april 2019 satte ild til en bus på Amager i København, samt at de anskaffede komponenter til at lave eksplosiver.

Ekstra Bladet har tidligere omtalt busbranden på Amager og beskrevet en mulig sammenhaeng mellem den og antiterroraktionen, der fandt sted i december 2019. To af de anholdte fra terroraktionen havde nemlig tidligere vaeret faengslet på grund af busbranden, men blev senere løsladt.

Ifølge anklageskriftet deltog den ene af de to danske terrorsigtede i en chat med den norske tiltalte. Sidstnaevnte skrev bl.a. i grupperne Majahiroon og Strangers på det sociale medie Telegram, at »Vi vil have, at Danmark bliver det nye Frankrig«, og »Danskerne har overskredet alle graenser.«

Tore Hamming, ph.d. i jihadisme fra European University, har fulgt ekstremistiske gruppers digitale kommunikation, og han er ikke overrasket over, at der er blevet chattet på Telegram. Han mener alligevel, at det er interessant, at de nye oplysninger er kommet frem i lyset, og han vurderer, at vi inden laenge også vil høre nyt fra den danske terrorsag.

»Mit bedste bud er, at den danske sag kommer til at køre inden laenge. Jeg kender fra min forskning lidt til nogle af dem, der var blandt de anholdte, og det er klart mit indtryk, at der var noget på faerde,« siger han.

Han haefter sig også ved, at der står, at Danmark var mål for terrorhandlinger, hvilket dog hele tiden har vaeret hans indtryk.

Hos Københavns Politi har man ingen kommentarer til, at der i det norske anklageskrift står, at der skulle begås en eller flere terrorhandlinger i Danmark, mens der i den danske sigtelse står, at der skulle spraenges en bombe et ikke naermere defineret sted i Danmark eller udlandet.

Jyllands-Posten har også vaeret i kontakt med den ene af de to danskeres forsvarsadvokat, som siger, at hans klient naegter sig skyldig i terrorsigtelsen. Til NRK oplyser den tiltalte mands forsvarer, at han naegter sig skyldig.