Simpelt hul i sikkerheden er aldrig blevet lukket, og nu er der et nyt fund af islamistisk propaganda i danske faengsler
Fund af adskillige ulovlige usb-stik gør det klart, at der stadig bliver delt islamistisk propaganda i de danske faengsler.
På få dage er der fundet 14 ulovlige usb-stik og et hukommelseskort i to lukkede danske faengsler, hvoraf to usb-stik indeholder ekstremistisk materiale og islamistisk propaganda. Det fremgår af dokumenter, som Kriminalforsorgen har sendt til Folketingets retsordførere.
12 usb-stik er fundet på faellesarealer, hvor der er fjernsyn med aktive usb-indgange. Det vil sige, at indsatte har kunnet dele og vise hinanden materiale fra indsmuglede usb-stik.
Fundet sker på trods af, at det efter terrorangrebet på dansk jord i 2015 kom frem, at terroristen Omar el-Hussein under en afsoning i faengslet netop fik indsmuglet terrorpropaganda og delt det elektronisk med medindsatte.
Kriminalforsorgen får kritik
»Det strider mod alle principper om sikkerhed. Hvis indsatte ser ekstremistisk propaganda i faengslet, kan det opildne til pludselige handlinger og modvirke hele arbejdet med antiradikalisering,« siger Magnus Ranstorp, leder af terrorforskningen ved den svenske Forsvarshøjskolen.
Også Tore Hamming, der er terrorforsker og har en ph.d. i jihadisme, er forbløffet over situationen.
»Det er inkompetent, at man ikke har sikret, at de indsatte ikke har adgang til usbindgange. Da jeg laeste det, var jeg i chok over, at det overhovedet har vaeret muligt.«
Kriminalforsorgen har adskillige gange oplevet, at indsatte deler indsmuglet materiale med hinanden gennem celle-tv med usb-indgange. I 2018 inddrog Kriminalforsorgen flere hundrede playstations fra de indsatte efter fund af ekstremistisk materiale på flere spillekonsoller – materiale delt fra usb-stik.
Dengang kaldte davaerende justitsminister Søren Pape Poulsen (K) det »en sikkerhedsbrist, der skal rettes op med det samme«.