Nye mutationer og langsomme vaccinationer kan forlaenge krisen

Rige lande bør aflevere vacciner og viden til udviklingslandene for at bremse nye mutationer, der kan sabotere nedkaempningen af coronavirus, lyder det fra forskere. Situationen i Danmark er under kontrol, mener danske forskere.

Nye varianter af coronavirussen og vaccinationsprogrammer, der mange steder i verden slaeber sig afsted, øger risikoen for, at krisen bliver forlaenget. Sådan lyder det fra forskere, efter at nye udgaver af coronavirussen igen tiltraekker sig opmaerksomhed, senest med registreringen af en saerligt modstandsdygtig variant herhjemme. Danmark er godt rustet til at håndtere mutationer, men får man ikke strammet indsatsen mange andre steder på kloden, vil det i sidste ende også skabe nye problemer i Europa, lyder det.

»Selv om folk ikke dør i samme antal som før, har vi en ny krise, og dét er de her alvorlige, bekymrende varianter. Både dem, vi kender til, og dem, der muligvis eksisterer, som vi ikke kender til,« siger Jeffrey Lazarus,

forsker på Barcelona Institute for Global Health og medlem af en arbejdsgruppe om folkesundhed under det ansete, medicinske tidsskrift The Lancet.

Ingen er sikre

Gruppen har netop fremlagt en opfordring til verdens lande om at fastholde skrappe restriktioner for at forhindre mutationer i at sprede sig.

»Ingen er sikre, før alle er sikre. Vi er i et kapløb mod tiden for at få globale smitterater lave nok til at forhindre, at nye varianter opstår og spreder sig,« fastslår gruppen.

I øjeblikket er der tre varianter af coronavirus, der skaber bekymring, fordi de enten kan smitte folk, som allerede har vaeret syge,

er mere smitsomme eller kan gøre folk alvorligt syge. Det drejer sig om coronaudgaver, der først blev opdaget i hhv. Sydafrika, Storbritannien og Brasilien, men som nu dukker op mange andre steder på kloden. Et studie viste i marts, at vaccinen fra Astrazeneca har lav effektivitet over for den sydafrikanske variant, og helt nye erfaringer fra Israel antyder, at også Pfizer-vaccinen har en nedsat effekt over for Sydafrika-varianten.

Sundhedsminister Magnus Heunicke oplyste i weekenden, at der er fundet fire tilfaelde i Danmark, hvor den britiske variant af coronavirus er fundet i kombination med en saerlig mutation, kaldet E484K, der har vist sig i stand til at traenge igennem immunforsvaret.

»Der er staerke beviser for, at denne specifikke mutation gør det muligt for virussen at gøre vaccinerne mindre effektive,« siger Justin O’Grady, professor i medicinsk mikrobiologi på Quadrum Institute i Storbritannien.

Hurtig sporing

Han forventer, at de store vaccineproducenter vil udvikle supplerende vacciner, der daekker de nye mutationer, og han mener ikke, at faremomenterne ved mutationer er blevet vaerre over de seneste uger. Men meget afhaenger af, hvor god man er til at overvåge og analysere virussen verden over.

»Lige pludselig kan du potentielt se flere af de varianter, der kan undslippe et immunrespons, flytte sig rundt på kloden. Og så bliver det mere et internationalt problem. Men hvis dit system er sat op til hurtigt at identificere dem og hurtigt spore dem og sikre, at de personer isoleres og ikke giver smitten videre, kan du stoppe det,« siger Justin O’Grady.

Tre måneder efter at vaccinerne kom i anvendelse, har Israel, der er global frontløber, ifølge databasen Our World In Data faerdigvaccineret 57 pct. af befolkningen, mens 8 pct. af danskerne er faerdigvaccineret. På verdensplan er det dog kun godt 2 pct. af befolkningen, der er vaccineret. Jeffrey Lazarus påpeger, at med så lav en vaccineringsgrad har coronamutationerne gode muligheder for at boltre sig.

»De kan udvikle sig i de andre lande, og jeg mener, de vil komme til Europa. Så er vi vaccineret mod varianter, hvor vaccinen muligvis ikke fungerer, og så har vi et større problem,« siger han.

The Lancets arbejdsgruppe konkluderer, at vaccinationer ikke er tilstraekkelige til at slå coronavirus ned. Gruppen anbefaler, at verdens regeringer fastholder krav om mundbind, fysisk afstand og udluftning og sørger for at sende vacciner til udviklingslande. Desuden skal ny viden om virussen hurtigt deles globalt.

Ifølge flere danske forskere er kontrollen med coronavirussen så taet herhjemme, at der er meget lille risiko for, at mutationer løber løbsk. Men der er en risiko for, at virussen, og dermed også nye, kampklare mutationer, får lov til at sprede sig i lande med ringere kontrol.

»Det er risikoen – at vi globalt får flere varianter, der måske kan forlaenge pandemien laengere, end hvis vi havde vaeret bedre til at få antallet af smittede ned globalt,« siger Mads Albertsen, professor på institut for kemi og biovidenskab på Aalborg Universitet.

Ingen bekymring

Hverken Mads Albertsen eller Søren Riis Paludan, professor i virologi og immunologi på Aarhus Universitet, mener dog, at der er grund til bekymring over de aktuelle mutationer i Danmark.

»Der er data både fra Moderna og Pfizer, der viser, at de beskytter mod i hvert fald den sydafrikanske variant og den britiske variant, som nu også har fået E484K-mutationen. Den vi taler om her, er altså en mild faetter, som vaccinerne daekker mod,« siger Søren Riis Paludan, der af samme grund ikke giver meget for de britiske forskeres opråb.

Det har ikke vaeret muligt at få en kommentar fra Statens Serum Institut. Verdenssundhedsorganisationen WHO har ikke reageret på Jyllands-Postens henvendelse.