Her er de elektriske tog, der skal erstatte IC4-togene
Indkøbet af de nye eltogsaet er den største investering i DSB’s historie. Investeringen lander på mere end 20 mia. kr., når man tager det forventede antal togsaet og vedligehold af dem i betragtning.
Det bliver den franske producent Alstom, der skal levere de mindst 100 elektriske togsaet, som om nogle år skal erstatte DSB’s nuvaerende tog. Indkøbet af de nye el-togsaet er den største investering i DSB’s historie, og den samlede investering lander på mere end 20 mia. kr., når man tager det forventede antal togsaet og vedligehold af dem i betragtning, skriver DSB i en pressemeddelelse.
De nye tog bliver leveret i slutningen af 2024 og frem mod 2030. Togene skal efter planen erstatte alle de nuvaerende IC3-, IR4- og IC4tog. Dermed skal de fuldende DSB’s arbejde med at omstille sig fra dieseltog til elektriske tog i Danmark i 2030.
På et kort pressemøde mandag praesenterede transportminister Benny Engelbrecht den nye aftale. Her understregede ministeren, at de nye tog accelererer dobbelt så hurtigt som IC3-togene og er 65 pct. bedre for miljøet.
»Det vi har brug for til de danske straekninger er et tog, der kan accelerere hurtigt og køre 200 km/t. Det kan de nye tog,« sagde Benny Engelbrecht.
Til sammenligning har IC3togene en tophastighed på 180 km/t. De nye tog har desuden 7.950 hestekraefter mod f.eks. 1.870 hestekraefter i IC3-toget og 3.200 hestekraefter i Øresundstoget, oplyser DSB.
Ikke en ny skandale
De nye el-togsaet er bygget op om produktplatformen Coradia
Stream, som allerede er i passagerdrift i Italien. Togsaettene, som DSB bestiller, ligger desuden taet op ad en løsning, der leveres til Holland og efter planen kommer i drift før leverancen til Danmark.
At det var en løsning, der allerede er i drift, fremhaevede tidligere transportminister Ole Birk Olesen (LA) som forsikring for, at den historiske investering ikke ender i en ny skandale i stil med IC4togene.
»Der er to ting, som gør, at vi undgår problemer. Dem, der leverer toget, skal også stå for vedligeholdelsen. Den regning havner ikke hos de danske skatteydere. Og for det andet er det et tog, der allerede kører i Europa, og som har vist sig at vaere stabilt,« sagde han på pressemødet.
De første IC4-tog blev købt for 5,3 mia. kr. i 2000, og de første blev leveret i 2003. Det var dog først fem år senere i 2008, at togene kom i drift. De mange problemer har betydet, at DSB løbende har vaeret nødt til at nedskrive IC4-togenes vaerdi, så de med udgangen af 2019 var vaerdisat til 46 mio. kr.
Også DSB fremhaever, at Alstom skal stå for vedligeholdelsen som en del af aftalen.
»En ny, ensartet og elektrisk togflåde kraever mindre vedligeholdelse end vores nuvaerende aldrende dieseltog. På den måde bidrager dagens beslutning både til mere baeredygtighed, når det gaelder miljø og klima, men også når det kommer til DSB’s økonomi. Begge dele til gavn for kunderne og for vores muligheder for at tilbyde dem attraktive billetter og rejser. Et staerkt udgangspunkt for, at flere danskere vaelger toget og dermed bidrager til mindre forurening og faerre biler på vejene,« siger Flemming Jensen, administrerende direktør i DSB, i pressemeddelelsen.
Aftalen om de nye elektriske tog blev i 2018 indgået af alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten og Nye Borgerlige. Sidstnaevnte var dog ikke valgt ind, da aftalen blev lavet.
Aftalen skal godkendes af Folketingets Finansudvalg, før den kan traede i kraft.