Iran lover haevn: Få fem svar om angrebet på et iransk atomanlaeg
Weekendens angreb mod et underjordisk atomanlaeg i Iran er et led i et geopolitisk magtspil, hvor nogle aktører håber på at redde atomaftale med praestestyret. Og andre forsøger at sabotere den.
En dag efter at Irans styre på live national tv stolt viste sine fremskridt frem for at effektivisere landets uranberigelsesprogram, blev dets underjordiske atomanlaeg i byen Natanz, 250 km syd for hovedstaden Teheran, søndag ramt af sabotage.
Angrebet udløste strømnedbrud og satte de nye, avancerede centrifuger i stå. Irans udenrigsminister Javad Zarif har peget på Israel som den ansvarlige og lovet haevn mod »zionisterne«. Men hvad betyder det i et større billede, hvor verdens stormagter forsøger at genoplive den internationale atomaftale med Iran? Her er svarene på fem centrale spørgsmål. gik Irans religiøse overhoved, ayatollah Ali Khamenei, modvilligt med til at bakke op om den internationale atomaftale, Joint Comprehensive Plan of Action (JCPOA).
Da Trump tre år senere trak USA ud af aftalen igen og genindførte hårde økonomiske sanktioner, følte Khamenei og Irans hardlinere sig bekraeftet i, at de ikke kan stole på »den store satan«, som styret kalder USA.
Iran har siden genstartet sit atomprogram, og mange i USA, Europa og Israel stoler ikke på dets forsikringer om, at hensigten ikke er at fremstille våben. israelske skibe. I november blev Irans topatomforsker, Mohsen Fakhrizadeh, myrdet i sin bil. Israels luftvåben har bombet flere baser – bl.a. i Syrien, hvor Iran menes at rådgive den Israel-fjendtlige, islamiske, militante gruppe Hizbollah.
Israel har en stående politik om hverken at be- eller afkraefte, om det har en rolle i sådanne angreb, men det er ingen hemmelighed, at Israel ser Irans atomprogram som en eksistentiel trussel. Den israelske regering har laenge gjort det klart, at den vil gøre, hvad den finder nødvendigt for at forhindre, at praestestyret får atomvåben. Den ser ikke nogen pointe i at genoplive atomaftalen, som den opfatter som ineffektiv. eller hvor store skaderne er på det staerkt sikrede anlaeg.
Der tales nogle steder om et cyberangreb og andre steder om en eksplosion. Avisen New York Times citerer f.eks. unavngivne amerikanske og israelske regeringskilder for, at en eksplosion har ødelagt strømtilførslen til centrifugerne fuldstaendigt og ventes at forsinke atomprogrammet med mindst ni måneder. Kilderne siger også, at Israels efterretningstjeneste, Mossad, stod bag operationen.
I et andet tegn på, at angrebet har forårsaget store strukturelle skader, faldt talsmanden for Irans atomenergiorganisation (AEOI) ned i et seks meter dybt hul og slog hovedet og braekkede anklen, da han efterfølgende skulle inspicere stedet. Det fortalte han selv til iransk tv fra sin hospitalsseng.
Angrebet er pinligt for iranerne. Det er nemlig anden gang siden juli sidste år, at anlaegget bliver udsat for sabotage, og nu har israelerne tilsyneladende igen vaeret i stand til at infiltrere organisationen. Ali Akbar Salehi, leder af AEOI har beskrevet det som »atomterrorisme«.
Hvis Iran gør alvor af sin trussel om at haevne angrebet, kan det kaentre forhandlingerne. SANAM VAKIL, VICEDIREKTØR FOR MELLEMØSTPROGRAMMET I DEN BRITISKE TAENKETANK, CHATHAM HOUSE