Praesidentvalget i Peru har afsløret en splittet nation
28 pct. af peruvianerne vil ikke vaelge nogen af kandidaterne, viser en undersøgelse.
Det er blevet kaldt et historisk lavpunkt i Perus demokrati. På trods af et bredt udvalg af 18 praesidentkandidater tegner de første resultater fra valget i Peru søndag den 11. april et fragmenteret og politisk splittet billede af nationen.
Allerede forud for valget tydede det på, at det mest populaere kryds ville vaere en blank stemme. En optaelling fra Institut for Peruvianske Studier i Lima viste, at omkring 28 pct. af peruvianerne ikke vil vaelge nogen af kandidaterne.
De første optaellinger efter søndagens valg viser også, at kandidaterne har svaert ved at samle et overbevisende flertal.
Pedro Castillo fra det venstreorienterede parti Peru Libre stod mandag til at føre kampen om praesidenttitlen med 18,1 pct. af stemmerne efterfulgt af kandidaterne Keiko Fujimori og Rafael Lopez Aliaga, ifølge en hurtig optaelling foretaget af analysebureauet Ipsos.
Hvis ingen af kandidaterne får halvdelen af stemmerne, så vil valget gå i omkamp til juni blandt de to kandidater med flest stemmer.
En galoperende pandemi, korruption og politiske skandaler har efterladt de 25 mio. stemmeberettigede frustrerede og traette af politikerne.
Den 28-årige sekretaer Fernanda Garcias er en af dem.
»Jeg vil ikke have nogen af dem,« siger hun til Al Jazeera om de 18 praesidentkandidater og tilføjer:
»De lover dig alt, hvad du ønsker dig under valget, men når vedkommende bliver praesident, sker der intet for at hjaelpe almindelige mennesker. Hvorfor skulle det aendre sig, fordi vi er midt i en pandemi?«.
Peruvianere er så traette af korruption, at de helt aerligt ikke tror på nogen af praesidentkandidaterne. NATALIA SOBREVILLA, PERUVIANSK HISTORIKER VED UNIVERSITET I KENT
Tre praesidenter på én uge
Det er ikke nogen overraskelse, at peruvianerne tvivler på landets demokrati.
De seneste fem år har Peru vaeret gennem en turbulent politisk periode, hvor fire praesidenter og to kongresser er gået ind og ud ad døren. Den lovgivende og udøvende magt har konstant vaeret i strid med hinanden, og det kulminerede i november sidste år, da Peru fik tre nye praesidenter inden for en uge.
Tre tidligere praesidenter har vaeret faengslet efter sager om bestikkelse, inklusiv en af kandidaterne ved dette års valg, og den fjerde praesident tog sit eget liv for at undgå at blive arresteret.
Den femte, Martin Vizcarra, en af de mest populaere seneste ledere, blev stillet for en rigsret i november. Hans efterfølger, som holdt mindre end en uge, bliver undersøgt for at have en forbindelse til nedskydningen af to unge maend under en demonstration.
Peru ligger som nummer 94 af 180 lande i 2020, ifølge Transparency Internationals korruptionsindex.
»Peruvianere er så traette af korruption, at de helt aerligt ikke tror på nogen af dem. Forskellene på kandidaterne er så små, at en reel forandring ikke afhaenger af resultatet af valget,« siger Natalia Sobrevilla, en peruviansk historiker ved Universitet i Kent til The Guardian.
Vaccinerede politikere
Det er lovpligtigt at stemme i Peru, ellers får man en bøde på op mod 150 kr., men det forventes at deltagelsen er lav ved dette valg på grund af pandemien, hvor faerre vil tage ud for at stemme grundet bekymring for smitte.
Peru er det land i Sydamerika med det højeste antal af coronadøde per indbygger, ifølge Johns Hopkins University. Tallet har nået nye højder denne måned, fordi den brasilianske variant af virussen spreder sig i landet.
Mange er døde med coronavirus grundet mangel på ilt og respiratorer. Samtidig kom det i februar frem, at tidligere og nuvaerende regeringsmedlemmer i hemmelighed blev vaccineret tidligt mod covid-19.
Økonomien krympede med 12 pct. sidste år, og landet står nu over for den vaerste økonomiske nedgang i tre årtier, som har sendt over 2 mio. mennesker ud i arbejdsløshed.