EU er sin egen vaerste fjende

Stor var den politiske glaede, da det den 21. juli i fjor efter fire døgns forhandlinger lykkedes EU’s stats- og regeringschefer at nå til enighed om genopretningsplanen for Europa.

750 mia. euro til medlemslandene i form af direkte økonomisk støtte samt lån, der for første gang i EU’s historie skal finansieres gennem udstedelse af faelles statsobligationer.

Genopretningsplanen skulle supplere de nationale tiltag i medlemslandene, men 265 dage senere er der ikke udbetalt bare én euro, uagtet at europaeisk økonomi kalder på finanspolitisk stimulans, da EU står til at ville få en langt lavere økonomisk vaekst i år end både Storbritannien og USA.

Senest ved udgangen af denne måned skal medlemslandene have afleveret deres faerdige planer for, hvordan de agter at anvende de penge fra genopretningsplanen, som de er berettigede til efter den vedtagne fordelingsnøgle, samt hvorvidt de ønsker at gøre brug af muligheden for at optage lån.

Italien, der står til at skulle modtage 209 mia. euro, har valgt at hyre den globale rådgivningskoncern McKinsey & Co. som konsulent, hvilket har skabt politisk uro i Rom – også internt i regeringen, da flere ministre frygter, at premierminister Mario Draghi sammen med McKinsey & Co. vil køre dem ud på et sidespor for at koncentrere forvaltningen af EU-midlerne hos den fhv. praesident for Den Europaeiske Centralbank (ECB). Andre ser det som en mistillidserklaering, at Draghi ikke finder den italienske regering eller statsadministration i stand til at løfte opgaven på trovaerdig vis.

I Tyskland er situationen en anden. Her har et bredt flertal i Forbundsdagen og Forbundsrådet godkendt genopretningsplanen, men ratificeringen er sat i stå af Forbundsforfatningsdomstolen af et sagsanlaeg fra Bündnis Bürgerwille, en gruppe tyske euroskeptikere, der mener, at faelles gaeldsudstedelse strider mod flere EU-traktater. Spørgsmålet er, om EU-Kommissionen på vegne af medlemslandene kan begynde at saelge statsobligationer, så laenge den tyske domstol ikke er kommet med en endelig afgørelse.

Bedre bliver det ikke af, at EU-landene er dybt uenige om, hvordan EU-Kommissionen skal skaffe midler til at servicere den gaeld, som genopretningsplanen hviler på. Årligt skal der bruges henved 15 mia. euro, som EU-Kommissionen foreslår tilvejebragt gennem et øget salg af CO2-kvoter, en ny CO2-importtold samt en ny digital skat. Flere lande afviser at drøfte en digital skat, så laenge der pågår globale forhandlinger i regi af industrilandenes økonomiske samarbejdsorganisation OECD. Andre er grundlaeggende imod, at EU-Kommissionen overhovedet får adgang til skatteudskrivelse.

Trakasserierne om genopretningsplanen kommer oven i den skandaløse udrulning af vacciner, hvor inkompetencen i Bruxelles har efterladt EU hjaelpeløst bagefter USA og Storbritannien med den konsekvens, at nedlukningerne i adskillige lande fortsaetter på ubestemt tid.

Et andet ildevarslende tegn for EU er de meningsmålinger, der er gennemført i Storbritannien 100 dage efter brexit. To tredjedele af de adspurgte i en måling foretaget for Bloomberg mener, at succesen for det britiske vaccinationsprogram skyldes, at Storbritannien nu står uden for EU. Hele 67 pct. mener, at EU har optrådt »fjendtligt«, mens kun 13 pct. mener, at EU har optrådt som »en allieret eller en ven«.

Ved en ny folkeafstemning ville 54 pct. af de britiske vaelgere stemme ja til brexit, mens 46 pct. ville stemme nej. Vi kan kun gisne om, hvordan en tilsvarende afstemning ville falde ud i EU-landene netop nu.