Polarisering haemmer debat om baeredygtige fødevarer
Det syder og bobler i den danske fødevaresektor, og virksomhederne har i stor stil taget missionen om en klimaneutral produktion til sig. Aldrig har eksportpotentialet vaeret større, lyder det fra politisk hold, sikkert med tanke på fordums succes med Lurpak-smør og Danish Bacon.
Danmarks forudsaetning er unik som verdens tredjestørste fødevareklynge, og evnen til at samarbejde og skabe en reel bioøkonomi har vaeret sektorens adelsmaerke i de seneste 100 år.
En kombination af teknologibegejstring, faktaløs debat og fordomme har ført til, at der er en tendens til at tro på teknologiske quick-fixes, og at hele verden er som Danmark, når det gaelder en baeredygtig fødevaresektor.
Men vaerst af alt er der en tendens til at glemme, at Danmarks fantastiske position på fødevareverdenskortet er resultatet af mange menneskers indsats i generationer lige fra landbrug til produktionsselskaber og vidensinstitutioner.
Vi står over for en monumental klimaudfordring, og fødevaresektoren skal ses som et samlet system i en raekke vaerdikaeder. Hele systemet skal klimaforbedres, og det nytter ikke noget ikke at indtaenke den animalske fødevaresektor.
Det er f.eks. smertefuld laesning, når nogle af landets største forskningsfonde helt afskriver den animalske del af fødevareproduktionen med en forventning om, at nye teknologiske landvindinger på rekordtid vil skabe nye fødevarer, som forbrugerne uden videre vil acceptere.
Det er meget lidt sandsynligt, at verden helt holder op med at spise animalske fødevarer. Om ikke andet, fordi i fattige dele af verden med jord, der ikke kan dyrkes, er kød, maelk og aeg de vigtigste ernaeringskilder.
Der er mange spaendende alternative fødevarekilder på vej med betydeligt klimapotentiale; nogle kommer fra planter, andre fra insekter og noget tredje fra bioprocesser.
Men der er nogle meget basale forudsaetninger, vi er nødt til at få etableret: Først og fremmest skal vi vaere sikre på, at de nye fødevarekilder reelt har et lavere klimaaftryk.
Der opstilles ganske mange antagelser ved klimaberegningerne. Kombineret med, at man ikke nødvendigvis ved, hvordan en ny fødevarekilde procesmaessigt skaleres fra udviklingsstadiet til storproduktion, er det derfor ikke naturgivent, at det er i klimaets favør. Der er for mange ubekendte.
Et andet forhold, som ofte negligeres, er naeringsvaerdien. Ikke kun som kalorier, men med afsaet i de mikronaeringsstoffer, vi ofte har problemer med at få nok af.
Det tredje og vigtigste forhold er, at forbrugerne forventer velsmagende mad. Udfordringen med mange nye fødevarekilder er, at de enten ikke smager af noget eller decideret har afsmag.
Endelig er der fødevaresikkerheden, som vi i Danmark har rigtig godt styr på. Men nye fødevarekilder betyder også nye risici for kontaminering med mikroorganismer, vi normalt ikke ser i fødevarer.
Det kan kompromittere vores etablerede viden og udfordre både fødevaresikkerheden og produkternes holdbarhed.
Et eksempel på en teknologi, som både er fascinerende og usikker, er fremstilling af kød fra stamceller, også kaldet kunstigt kød. Der bliver pumpet milliarder af dollars ind i teknologiudviklingen, og fra flere sider udnaevnes teknologien som løsningen på fødevarernes klimaaftryk.
Men det er langtfra sikkert, at stamceller er mindre klimabelastende og i øvrigt fører til produkter, forbrugerne har lyst til at spise. Det er i hvert fald en farlig strategi enøjet at bygge på en teknologi som f.eks. denne.
Danmark gør ikke verden en tjeneste ved ikke at fortsaette forskning og udvikling i animalsk fødevareproduktion. Tvaertimod. Ansvarlig fødevareproduktion er ikke et spørgsmål om enten-eller, men både-og. Der er masser af plads i markedet til nye, naeringsrige fødevarekilder.
Polariseringen af debatten for eller imod animalske fødevarer er skadelig ikke kun i forhold til fødevarevirksomhederne, men også for de langsigtede og holdbare klimaløsninger.
Det er meget lidt sandsynligt, at verden helt holder op med at spise animalske fødevarer.